| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det blev en nat uden alt for meget søvn. Ikke fordi nogen af naboerne snorkede, for dem kunne jeg ikke høre. Men jeg var omgivet af natpissere og når de gik på toilettet, tændte de lyset og dermed blæseren - og den holdt mig vågen…
Jeg var oppe som den første og jeg satte mig ned i køkkenet, for at lave en kop kaffe. Efter en større eftersøgning, måtte jeg opgive at lave kaffe. Der var godtnok både kaffemaskine og kaffe - men ingen kaffefiltre.
I stedet begyndte jeg at studere ovnen. Det var en mærkelig konstruktion. Der var ingen betjeningsknapper overhovedet. Med lidt søgen fandt jeg en enkelt lille drejeknap, som åbenbart kunne justere temperaturen på hele komfuret på en gang.
Komfuret skulle køre hele tiden og var dermed klar til brug med det samme. Der var 2 store kogeplader hvor den ene var til at varme tingene med og den anden var til at holde tingene varmt. Ligeledes var der 3 forskellige små ovne med forskellige temperaturer.
I køkkenet lå et par bøger om madlavning på sådan et komfur og det var interessant læsning.
Jeg kunne ikke forstå, at der var så stille ovenpå. Sov de virkelig alle sammen eller havde vi aftalt at spise morgenmad tidligere… Nå, men så kom der lidt liv og snart var alle mand i køkkenet.
Vi ville spise morgenmad på Tea Room i stueetagen. De havde åben fra kl. 7 havde Anette fundet ud af. Der duftede også dejligt af nybagt brød, men de åbnede desværre først kl. 10. Overfor lå Heidis Cafe og her åbnede de kl. 9 - altså for os om 20 minutter.
Vi brugte ventetiden på at frekventere Co-op købmanden. I forhold til de danske supermarkeder, var her meget lidt plads mellem reolerne og man kunne næsten ikke passere hinanden i gangene. Jeg havde besluttet at give bagningen en chance, for dere brød var ikke noget at skrive hjem om. Udvalget af mel var til at tage og føle på. Der var 2 forskellige slags mel. En helt almindelig hvedemel og en ditto med gær. Jeg prøvede den med gær i og senere samme aften så det også ud til, at gæren havde været i gang.
Hos Heidi bestilte drengene en omgang full breakfast. Vi havde jo lidt til gode efter den manglende aftensmad. Pigerne var noget mere sparsommelige og Anette spiste slet ikke morgenmad.
Tilbage i vores cottage fik jeg hurtigt bikset brød sammen og så var vi klar til afgang. Dagens tur skulle gå til Rydal Cave og et udsigtspunkt i 335 meters højde.
Brewpubbens regnskab var blevet offentliggjort i fredags og denne morgen ringede en journalist fra Dagbladet. Han ville gerne have et interview og tage nogle billeder. Det blev lidt svært med billederne, så det måtte vente. Vi aftalte, at han skulle ringe to timer senere mht. interviewet.
Vi tog bussen mod Bowness. Det er en af de travle ruter, så bussen kørte ca. hvert 20. minut. Snart sad vi bænket i bussen. Vi skulle kun køre ca. 10 minutter, før vi var i Rydal. Mens vi kørte, ringede journalisten igen og så blev det ellers til et interview, mens vi kørte bus og mens vi stod af. Det var lidt mærkeligt, men det gik nu fint.
Efter et par hundrede meter tilbage på den befærdede vej, drejede vi ned mod venstre og så var vi rigtig i gang. I kuperet terræn gik det syd om søen Rydal Water. Da vi havde passeret søen, holdt vi en lille pause. Jans form var vist ikke helt god. Han havde døjet en del med den ene fod. Men han kløede på i sit eget tempo og fulgte pænt med.
Efter pausen fortsatte vi af stien mod Grasmere men drejede til venstre og gik nu tilbage mod Rydal af en højere sti. Denne førte op til en kæmpe grotte. Her var der samlet en del mennesker. Fra indgangen kunne man gå på en række sten i den oversvømmede grotte. Det er ikke min stærke side, at skulle balancere på en række sten. Der er noget psykologisk i det. Men jeg overtalte mig selv og slap igennem. Kun en gang var jeg ved at miste fodfæstet da en af stenene var under vandoverfladen.
Vi fortsatte turen op bag grotten og drejede nu tilbage mod Grasmere. Det blev mere stejl og der var behov for at puste ud flere gange undervejs.
Vejret var med os. Ingen regn. Kun en let kølig brise, som vi gerne skulle undgå, når vi spiste frokost. Vi fandt et dejligt spot, hvor vi kunne se ned mod Ambleside og lake Windermere. De næsten obligatoriske sandwiches blev konsumeret og tørsten slukket.
Efter en god halv times frokostpause, fortsatte vi turen i det kuperede landskab. Vi nåede højdedraget, der ikke havde noget navn. Men vi var i 335 meters højde og der var fin udsigt mod bl.a. Grasmere og bjergene syd, vest og nord for Grasmere. Vi kunne godt se, at vi kun havde besteget et af de mindre bjerge i området.
Regnskyerne svøbte bjergene i vest ind, men vi nåede ikke at få regnen på denne tur.
Turen ned mod lake Grasmere var pænt stejl. Nogle steder var der anlagt trapper. Andre steder måtte vi kravle ved siden af store sorte poser med sten. De var fløjet hertil med helikopter. Så der var åbenbart gang i arbejdet med at få lavet flere sten trapper.
Vi “steg ned” mod søen og drejede til venstre gennem et skovområde. Snart var vi i udkanten af Grasmere. Her lå husene lidt spredt og der var flotte haver med kæmpestore rhodondendron buske i fuld flor.
Grasmere er ikke nogen stor by, men der er mange turister her, fordi byen er så charmerende. Indtil nu kendte jeg kun en pub men på vores vej ind i byen, dukkede en ny op - Tweedies Bar. Her var udvalget af real cask ales større og sandelig om de ikke havde en af mine absolutte favoritter - Loweswater Gold på hanen. Den smagte ganske enkelt lige så godt, som jeg huskede den. Jeg var nødt til at smage to, fordi jeg atter engang gerne ville prøve at lure opskriften af. Jan og jeg var enige om, at det er kombinationen af humle, der gør den interessant, men jeg kunne også fornemme en eftersmag med kiks, som kommer fra malten. Loweswater gold er bare i perfekt balance med malt og humle. Den er ikke sød, så der må være brugt en S-04 eller Nottingham gær. Måske noget helt andet - men ikke Windsor.
Vi kunne nørde lidt, for pigerne gad ikke gå med på bar. Så blev der tid til lidt mandehørm i beergarden.
Inde i centrum stødte vi på pigerne. De havde nydt en omgang five o’clock tea og de havde planer om at gå en tur langs hovedgaden. Jørn ville hente en omgang lim til sine støvler. Det er sjovt. Den mand har altid vrøvl med sine støvler…
Jan og jeg gik på bar og fik en enkelt pint.
I vores cottage fandt vi alle en kop kaffe og fik på skift et bad.
Aftensmaden blev indtaget på bar 1769. Det var en lidt sjov servering. De første fik serveret, så gik der et stykke tid, før de næste 2 fik mad. Og igen gik der lang tid, før jeg fik serveret. Jeg bestilte øl til herrerne - og det gik heller ikke meget bedre. Min egen øl var åbenbart løbet tør, så skiltet blev drejet og jeg betalte for de 2 første øl. Men fyren i baren nævnte ikke noget om, at den var løbet tør, eller at jeg skulle komme tilbage om et øjeblik…
Herrerne fik cumberland sausage og det smagte fint. Kokken havde åbenbart flyttet sig lidt, for der var lidt grøntsager på tallerkenen.
Aftenen blev afsluttet med kaffe og en rom til de andre. Jeg valgte at trække mig tilbage. Jeg var træt og faldt hurtigt i søvn.
Det havde været en dejlig første dag i Lake District. Vi kom alle godt ud af det med hinanden og der var tid og plads til en sludder med alle i løbet af dagen. Anette og Jytte har det fint sammen og det giver også plads til, at vi 3 herrer kan boltre os lidt.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |