| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg var lidt sen på den til at få bagt dagens brød. Kl. 6:30 blev det sat i ovnen. Mens det bagte, satte jeg mig for enden af sengen og skrev dagbog. Det fungerede ved, at jeg havde taget et tastatur med, som blev koblet på min telefon. Telefonen kunne ligge i vindueskarmen, der også husede et lille tv.
Morgenmaden bestod igen af bacon, æg, pølser, tomater og champignon. Så var lagrene fyldt op til dagens vandretur.
Vi tog bussen mod Keswick og stod af nogle km. før Keswick. Et skilt pegede ind nord for vejen. St. Johns in the Vale stod der på det. Så gik det ellers opad. De første 20-30 min. var kun opad. Det var en lidt barsk start på dagen. Lemmerne var ikke blevet varmet op, så der blev pustet og stønnet.
Men efter opstigningen var dagens værste strabadser også overstået. Udsigten fra Wren Crag var meget fin med dalene og vejen mod Grasmere.
Vejrudsigten meldte om småregn det meste af dagen. Det var koldt med en bidende vind, når vi ikke gik i læ. Men foreløbig undgik vi regnvejr.
Vi fortsatte i højden mod Mart Crag og holdt et par småpauser undervejs. Frokosten bestod af lidt friskbagt brød med skinke og ost og den blev indtaget ved en gammel kirke ved et Youth Center efter vi var kravlet ned fra High Rigg.
Vi fortsatte hen over Low Rigg og fik dagens første byge. Så kom regntøjet til sin ret. Det var nu hurtigt overstået og vi var snart tørre igen, mens vi fortsatte mod Castlerigg Stone Circles. Det sidste stykke vej kom vi ud på asfaltvej - hvor vi gik sidste år, da vi var i Lake District. Efter en pæn stigning endte vi ved et aktivitetscenter, hvor vi kunne købe en kop kaffe.
Den skulle næsten kastes i hovedet, da Jørn fandt ud af, at vi skulle nå en bus retur til Grasmere. Så det blev til et ultrakort kig på stencirklen, før vi traskede den lige vej ned mod hovedvejen. Bussen kom ganske få minutter efter vi var nået frem til busstoppestedet.
Da vi nåede tilbage til Grasmere, hoppede jeg resolut af bussen ved The Swan - en kro, der ligger lige uden for Grasmere. De andre nåede slet ikke at reagere. Jeg ville ikke klandres for, at jeg lokkede nogen i fordærv, når jeg gik ind på kroen, for at bestille en pint.
Kroen så meget hyggelig ud med masser af små snørklede rum, hver med nogle få siddepladser. Der var et par øl på håndpumpe og jeg bestilte en Swan Blond. Øllet var ikke noget at skrive hjem om. Det er meget generelt med deres lyse øl - de smager ikke af særlig meget. Man formår ikke at få nok smag ud af de ca. 4 %, som sædvanligvis er styrken på de lyse øl.
Jeg havde en plan om at invitere os alle sammen ud at spise den sidste aften. The Swan var et oplagt bud men desværre havde de ikke særlig flotte anmeldelser, så den plan blev forkastet.
Da jeg forlod The Swan, gik jeg mod en anden restaurant The Jumble Room, for at bestille bord. De havde imidlertid lukket søndag - onsdag, så det lykkedes ikke. I stedet gik jeg ind til naboen og fik en Loweswater Gold, inden jeg vendte tilbage til vores Cottage, hvor de andre sad og nød kaffe og øl.
Jan havde lyst til at undersøge, om Wordsworth var et besøg værd til aftensmaden. Hotellet lå næsten ved siden af vores Cottage, så det var jo oplagt. Jan og jeg gik derhen, for at booke bord. Det så lovende ud og der var også real ale. En enkelt hane med en OK øl. De andre dukkede op og vi fik anvist et bord. Menukortet var identisk med kortet fra The Swan. Navnet på stedet var bare byttet ud.
Jeg bestilte konfiteret and og det smagte ganske fint. Der blev også plads til lidt Sticky Toffee Pudding til dessert. Det kunne også spises, men jeg tror, at jeg har fået det i en bedre udgave tidligere.
Tilbage i vores Cottage blev det til en kop kaffe og en lille rom til, før vi alle tørnede ind. Vi var trætte efter dagens tur i den friske luft.
Vejrudsigten viste typisk vejr for Lake District. Regn hver dag. I dag var vi heldige med kun en enkelt byge. Vi undgik en byge nr. 2, da vi sad på aktivitetscentret og nød vores kaffe.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |