| Forrige dag | Oversigt |
Nattesøvnen blev lidt urolig. Sådan er det, når man skal op på et bestemt tidspunkt. Jeg var vågen flere gange i løbet af natten.
Jeg havde taget skålen med dej med op på mit hummer, så det ikke fik for meget varme. Det havde artet sig fint men det samme kunne ikke siges med bagningen. Brødet sad helt urokkelig fast i gryden og bunden af brødet blev siddende i gryden, da jeg endelig fik resten af brødet ud. Nå, man kan ikke vinde hver gang…
Dagbogen for i går blev skrevet færdig. Ud over natpisserne, var der helt rolig i hytten. Så jeg pakkede min kuffert færdig og fik kluns på. Så var jeg klar til at forlade Grasmere.
Gryden med den meget fastbrændte bund blev gjort rent. Efterhånden dukkede de andre op og vi fik morgenmaden konsumeret. Der var også både brød og pålæg til at alle kunne smøre sig en madpakke. Det skulle nok kunne glide ned sammen med en enkelt øl i Manchester Airport.
Kl. 7:15 sagde vi farvel til Jytte og Jan. De skulle med et lidt snere tog. Deres endedestination var Gatwick ved London. Her skal Jan samle en flok gæster op, som skal på tur i det sydengelske.
Vores bekymringer om fyldte busser en mandag morgen blev gjort til skamme. Bussen mod Windermere var næsten tom. Så var vi på vej…
I Windermere var der en lille times ventetid på toget til Oxenholme. Vi satte os på en bænk og nød solen, der skinnede fra en stort set skyfri himmel.
I Oxenholme var der kort tid til at skifte tog. Vi nåede lige op på den rigtige perron, da toget kørte ind. Det var godt fyldt, så det var ikke let at finde plads til vores bagage.
Togturen til Manchester Airporteive gik hurtigt og så begyndte dagens første vandretur fra banegården til terminal 3. Vi var i rigtig god tid, så vi fandt en siddeplads og spiste vores frokost. Der gik lang tid uden vores gate blev annonceret og vi begyndte at blive en smule utålmodige. Flyet var forsinket ca. 40 minutter.
Endelig kom der gatenummer på og nu virkede det til at Ryanair havde pokkers travlt med at få alle stuvet ombord. I løbet af kort tid stod vi alle ude på pladsen ved flyet og ventede på at komme ombord. Vejret var lunt og solen skinnede så det gjorde ikke noget.
Vi blev stuvet ombord og alt virkede til at gå hurtigt. Men pludselig forsvandt personalet og yderligere forsinkelse blev annonceret. Årsagen var noget manglende personale.
Selv om dørene stadig var åbne, blev der hurtigt meget varmt. Efter ca. 45 minutters forsinkelse dukkede en pilot op og han kunne fortælle, hvad forsinkelsen skyldes. Flyet med vores pilot var forsinket og piloten løb tør for timer. Derfor skulle vi finde en ny.
Med samlet set næsten 2 timers forsinkelse lettede vi fra Manchester mens jeg kæmpede med at holde mine Apple headphones på plads.
Vi var alle lidt vemodige over at skulle forlade Lake District. Det har været en fantastisk tur. Vi er 5 forskellige mennesker, der hver især har vores ideer og behov. Med alderen kan vi godt være en anelse mere firkantet. Men jeg synes, at vi alle har gjort vores til, at det har været en fantastisk uge.
Jeg kunne godt mærke, at jeg var sammen med venner, der gerne vil diskutere alverdens emner. Jeg er ikke vant til al den snakken. Men når jeg fik for meget, så var det dejligt, at jeg kunne trække mig tilbage eller gå lidt for mig selv. Det respekterede de andre fint.
Jeg tænker, at det nok var min sidste tur til Lake District. Det sagde jeg allerede første gang jeg var her. Lake District går i blodet på mig og jeg har været utrolig glad for alle de ture, jeg har haft herover.
Men som Marie sagde på et tidspunkt, da vi var herovre: “Jeg behøver ikke kravle op på alle toppene, for at nyde udsigten”. Jeg er enig. Der er meget at se, selv om man ikke skal gå 400 - 600 meter op - eller mere.
Grasmere området blev fint pløjet igennem på en uge. Her er der nok ikke så meget mere at komme efter. Det samme tænker jeg om Keswick. Og hvis jeg ikke er så meget til bjergvandring længere, så er Lake District nok ved at være tjekket godt af.
Tak til Jytte, Anette, Jan og Jørn for en rigtig dejlig uge.
| Forrige dag | Oversigt |