| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg vågnede ved 6 tiden efter et par natbesøg på toilettet. Det kan godt være, at øllet ikke er så stærkt, men det skal ud af kroppen igen :)
Larmen fra byggepladsen ved siden af var udeblevet, så jeg kunne næsten vågne af mig selv.
Dagbogen blev ført ajour. Det er næsten normal praksis, når vi rejser. En god måde at samle de gode oplevelser op.
Marie vågnede, da jeg var færdig med dagbogen og vi fik et bad og var snart klar til morgenmaden.
Hotellet bød på english breakfast - dog uden bønner. Det smagte super. Det samme kunne ikke siges om kaffen, der virkede til at være opvarmet fra dagen før. Jeg skrev mig bag øret, at jeg i morgen skulle sørge for at tage af den kande, der stod nederst i kaffemaskinen og ikke fra den kande, der stod opvarmet øverst.
Dagens program skulle først starte kl. 10, så Marie og jeg gik en lille morgentur først. Næsten til tiden var alle gæsterne dukket op og Claus tog os med på en tur rundt i Galway. Vi gik op til Eyre Square, der anses for byens centrum. Det var blot 100 meter fra hotellet. Her viste Claus bl.a. et monument med præsident Kennedy, der besøgte Galway kort tid før han blev skudt i 1963. Han holdt også en tale i Galway men den er vist ikke gået over i historien.
På Eyer Square hænger der også 12 flag med våbenskjold for de klaner, der grundlagde byen. De blev dog fordrevet fra byen, da de holdt med katolikkerne.
Claus fortalte flere grusomme historier fra Galway og området. Bl.a. om den britiske general Edmund Ludlow, der dræbte rigtig mange irere i bestræbelserne på at omvende dem til protestanter. Da Ludlow så det flade og klippede område, sagde han: "It is a country where there is not enough water to drown a man, wood enough to hang one, nor earth enough to bury him."
Vi så Galways katedral, der ser ud, som den er bygget i 1100 tallet men faktisk er fra 1900 tallet. Der var en gudstjeneste igang, så vi nøjedes med at kigge ind og sige amen.
Så gik turen langs floden Corrib, der er en meget kort flod. Til gengæld flyder der så meget vand i floden, at man kan fylde 18 svømmebassiner på 25 meter i minuttet.
Der var tid til en lille tur op i gågaden Kirwan’s Lane, hvor Claus fortalte en sjov anekdote. Han har ofte irske gæster på besøg i Danmark og han og Helle lavede mad. De synes selv, at de er gode til det kulinariske, men da irerrne smagte maden, glædede de sig alligevel til at komme hjem til Galway og til deres McDonalds. Det kunne Claus ikke forstå, indtil det gik op for ham, at de mente en seafood. restaurant med navnet McDonagh’s. Vi nåede en enkelt pint på pubben Tigh Neachtain, før vi satte kurs mod frokoststedet Munroes. Det er et af Galways mest kendte musiksteder, så måske skal vi se, hvad der sker der i aften… Maden var allerede bestilt. Vi havde jo besluttet os i bussen i går.
Jeg fik Seafood Soup og Marie en omgang Fish & Chips.
Resten af dagen var der frit spil. Marie og jeg udnyttede, at solen endelig var kommet frem efter en formiddag med småregn.
Vi gik ud til Mutton Island langs en dæmning, hvor vi godt kunne fornemme, at Atlanterhavet er tæt på. Det blæste en stiv kuling. På Mutton Island ligger der et vandrensningsanlæg og vi kunne ikke komme ind, så vi gik tilbage mod Galway igen.
Så slentrede vi op gennem gågaden og kiggede lidt på butikker. Bl.a. en Aran strik butik, men der var ikke noget, der fristede. Selv om Claus havde fortalt, at Irland ikke har moms på tøj og fødevarer.
Heller ikke et nærliggende Dunnies Store trak og vi listede i stedet tilbage til hotellet, for at hvile ørerne og især fødderne.
Ved 19-tiden blev der serveret middag på hotellet. Det var samme menu som dagen før, men da der jo var 3 forretter og 3 hovedretter at vælge imellem, kunne vi bare vælge en ny af hver ret.
Jeg prøvede en tomatsalat til forret og en omgang kyllingebryst til hovedret. OK - men ikke prangende. Laksen fra i går var lige blevet skiftet ud med kyllingebrystet. Ellers var det den samme gang halvkolde tilbehør.
Der er ingen tvivl om, at Claus brænder for at få os alle med ud på pubberne om aftenen, så vi kan opleve stemningen og musikken. Han talte varmt for, at vi skulle med hen på Taffees Bar.
Marie og jeg gik derop før de andre, men stedet var propfyldt med meget unge mennesker. Der blev vist fodbold (Irland tabte 2-0 til Grækenland), så vi gik videre til Kings Head, hvor der også var mange unge mennesker, men vi kunne få en siddeplads og de 4 musikere spillede meget traditionelt irsk musik. Det var ikke så dumt, men det blev måske en anelse ensformigt efter en pints tid.
Jeg var skuffet over øl udvalget. Det er nøjagtig samme fadøls sortiment, de har overalt. Der er ingen undtagelser. Carlsberg familien hersker overalt. Der kunne lige presses en Galway Hooker (india pale ale) og en Galway Girl (hazy IPA) ind flere steder men heller ikke de 2 øl var noget særligt. Så skulle irerne da lige smage en frisk Wildflower fra Ebeltoft. Det vil slå bunden ud af dem.
Det gode ved deres øl er, at styrken er holdt nede. Det er den vej vi bevæger os i Danmark, så der er de foran.
Marie og jeg forlod Kings Head og gik videre ned mod havnen. Flere steder kunne vi høre live musik - men det trak ikke rigtigt, at skulle ind i de fyldte lokaler med mange unge. Er vi ved at blive nogle gamle hønisser?
Vi besluttede at gå hjem til hotellet igen. Jeg orkede ikke engang at drikke mere fadøl, selv om det kun var blevet til et par stykker i aften.
På vejen hjem faldt vi over en lille spøjs restaurant, der slog sig op på vin og ost. Det var da vist lige noget for os, så vi fik bestilt bord til næste dag.
Så var det ellers retur til hotellet og på hovedet i seng. Natten blev som sædvanligt afbrudt med adskillige møder i pisselogen og lidt trafikstøj.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |