| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Man skulle jo tro, at jeg var vågnet tidligt, når jeg var kravlet så tidligt i seng - men nej, klokken var halv 8, før det var tid at vågne.
Jeg fik tøj på og gik til bageren. Jeg var spændt på at besøge bageren, for jeg havde kigget ind af vinduet og det første jeg så, var et stativ med kort i. Ikke en typisk bager…
Det viste sig, at være byens købmandsbutik. Trittenheim var ellers begunstiget med, at næsten hver anden hus var en vinbonde, der via sin weingut solgte vine.
Jeg nappede en liter juice og et rundt brød, som dog viste sig at være lidt kedeligt. Man kan ikke vinde hver gang.
Vejret kunne vi ikke klage på. Høj blå himmel og vi kunne kun vente på, at solen skulle dukke op over bjergkammen på den anden side af Mosel. Til sidst var hele landskabet badet i sol - kun lige bjergkammen over for os henlå i en mørk kontrastskygge.
Vi sad og studerede en vinbonde, der sprøjtede sine marker, mens vi spiste morgenmad. Han kom trillende ganske langsomt med sin traktor og parkerede meget forsigtigt på bredden overfor os. Så fyldte han en beholder med sprøjtevæske, tog den på ryggen og gik langsomt op af den stejle skråning, til han nåede toppen af hans vinmark. Sprøjtede nogle vinrækker, og gik ned til traktoren, for at fylde beholderen igen. Man må sige, at vinbønderne kommer ikke sovende til deres produkter, når de skal op og ned af de stejle bakker mange gange, før druerne er i hus.
Efter morgenmaden satte vi os udenfor, for at nyde det gode vejr. Efter lidt tid, gik vi en tur op i byen, for at besøge byens slagter og “bageren”, der nu var blevet opgraderet til en købmandsbutik. Det blev til lidt pølser, pålæg og noget marineret kød til aften.
På tilbagevejen rundede vi turistbureauet og så var det tid, at besøge Clüsserath vinbonden, som Lars havde kastet os i favnen på. De kunne fortælle, at den danske importør (som Lars kendte) havde været på besøg ugen forinden med en hel busfuld.
Der var ikke lige udsigt til, at vi kunne smage på deres vine, så vi holdt os til min plan. Vi købte 6 forskellige flasker af deres vine og tog dem med hjem.
Det var sidst på formiddagen og vi satte os ned til Mosel foran camperen. Fandt det store bord frem og fik rigget til til en meget ambitiøs vinssmagning. I løbet af de næste timer smagte vi 5 forskellige hvidvine fra Christoph Clüsserath. Det var i øvrigt ham selv, der havde pakket vinene til os…
Vi var straks forelsket i den allerførste riesling. Det var en 1-liters flaske til 7 euro. Bagefter smagte vi en Müller-Thorgau vin - også en litersflaske - men til 6,50 euro. Det var åbenbart forkert rækkefølge, for den smagte meget neutral efter den første. Resten af vinene anstrengte vi os for, at få i rigtig rækkefølge. De blev ikke markant bedre, efterhånden som vi nåede igennem dem. Der var en eller to, hvor vi sagtens kunne smage, at de var lavet på druer fra gamle stokke. Men generelt set blev vi nok mest forelsket i den allerførste og næstbilligste. Vi var enige om, at det godt kunne blive Brewpubbens faste vin. Nu må vi se. Vi har pudset Lars på, at få arrangeret en smagning med den danske importør, som holder til i Farstrup.
Vi nød solen hele eftermiddagen. Også selv om der blev overskyet undervejs. Marie strikkede løs og jeg læste højt imens.
Efter en dag, hvor vinsmagningen var højdepunktet, kreerede Marie en lækker aftensmad med et par store stykker marineret stegt flæsk og grøntsager. Det smagte rigtig lækkert. Så kan tyskerne altså andet end lave schnitzler og currywurst :)
Solen gled ned bag os og vi slappede af med hver vores telefoner. Jeg havde et par afsnit med Itchy Boots, der skulle ses, men jeg nåede kun igennem halvanden afsnit, da trætheden overmandede mig. Det måtte være alt det friske luft.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |