| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det var ikke naboerne, der holdt mig vågen en times tid i nat. Det var nok de praktiske gøremål derhjemme, der lige skulle vendes. Jeg fik noteret dem ned på min telefon - så fik jeg fred til at sove igen.
Ved godt 6-tiden begyndte vi at vågne. Gad ikke rigtig stå op. Der var jo dejlig varmt under dynen. Men jeg havde besluttet mig for, at tage et morgenbad i det enlige baderum, der var på pladsen. Så for at undgå, at skulle stå i kø, stod jeg op.
Ved 8-tiden havde vi begge været i bad og fået morgenmad. Inden vi forlod pladsen, skulle vi lige bruge lidt tid på at sidde og nyde morgenstunden.
Så kl. halv 10 kørte vi frem og fik klaret alt med camperen: tømme toilet, grå vand og fylde nyt vand på. SÅ var vi klar.
Vi besluttede at fortsætte langs Mosel til Trier. I Trier tog vi afsked med Mosel for denne gang. Når vi engang fortsætter vores færd langs Mosel, starter vi med at kigge på byen Trier.
Men for nu gik det mod nord med Køln som næste fixpunkt. Men inden Køln havde vi en aftale i Bitburg. De ølkyndige ved godt, at byens navn klinger med et af de største tyske ølmærker: Bitburger.
Det kneb lidt at få vejviserne til at køre den vej, som vi gerne ville. Google Maps og Apple kort ville begge gerne have os ud på motorvejene og hurtigt frem. Vi ville gerne køre på de lidt mindre veje, selv om ruten måske var lidt længere.
Men vejviserne har det heldigvis med at rette ind efter forholdene, så efter en times kørsel, var vi fremme i Bitburg og en camperplads ved det gamle gymnasium. Det så fint ud og lå forholdsvis fredeligt. Det var lidt sjovt at læse anmeldelserne af parkeringspladsen i vores Campercontact app. En skrev, at der var en forfærdentlig larm og kirkeklokkerne larmede om morgenen. En anden beskrev stedet som yderst fredeligt. Sådan er man forskellige. I øvrigt erfarede vi, at kirkeklokkerne ganske rigtigt ringer kl. 9:30 om morgenen…
Vi havde booket en guidet tur i bryggeriet kl. 16, så der var god tid til at spise en frokost i bilen og slappe lidt af med højtlæsning.
Vi måtte jo hellere iføre os noget overtøj og se lidt på byen. Vejret var ikke imponerende. Der var kun 9 grader og småregn. Så tror det pokker, at gågaden var mere mennesketom end Gothersgade i Fredericia en søndag eftermiddag. Her i Bitburger var butikkerne jo åbne i dag. Skærtorsdag er ikke en helligdag i Tyskland. Bitburg er ikke nogen stor by, så det er vel bryggeriet, som byen er mest kendt for. Den centrale bymidte var til at overse. Der var såmænd godt med butikker i og omkring gågaden. Til gengæld virkede det til, at der var en del biergardens og ølsteder i byen - lidt flere end vi har været vant til at se. Måske bryggeriets fortjeneste.
Vi satte os ind på et lidt finere hotel og bestilte en øl, for at få tiden til at gå. Den unge usikre tjener serverede 2 SMÅ fadøl. Det gik der jo ikke meget tid med. Men vi betalte og fortsatte.
En times tid før vores aftalte tidspunkt, var vi nået frem til Bitburger. Vi kunne hurtigt konstatere, at bryggeriet slet ikke brygger øl i midtbyen længere. Det hele var blevet flyttet ud i den sydlige ende af Bitburg.
Jeg var begyndt at tro, at vi var de eneste, der skulle med på turen men et kvarter før kl. 16 dukkede en flok amerikanere op. Jeg har altid synes, at nogle amerikanere har en lidt for dreven accent, som man hurtigt bliver træt af at høre på. Nok også fordi de som regel elsker at høre sig selv tale. Ingen fordomme her - og det er sikkert ikke blevet bedre med deres åndssvage præsident.
Nå, det blev da heldigvis bedre, at turen begyndte. Så skulle de lytte mere og snakke mindre. Guiden var en lav kvindelig tysker. Hun havde endda høje hæle på støvlerne, for at virke højere. Men hun gjorde det nu godt. Undervejs blev alt forklaret meget pænt og ordentligt. En meget grundig indføring i ingredienserne og ølbrygningens processer. Vi fik lov til at smage bryggeriets alkoholfrie pilsner. I min verden er det svært at brygge en pilsner uden alkohol. Den kommer langtfra til at smage som en pilsner. Der er ikke meget til at erstatte smagen og dybden af alkoholen i øllet.
Vores guide fortalte, at i forbindelse med flytningen af bryggeriet, var det i starten var kun tapningen af øllet, der blev flyttet. Så man anlagde verdens længste pipeline mellem de to steder, for at kunne sende øllet fra bryggeriet til tapperiet. Da bryggeriet blev flyttet til sydbyen, blev rørene i stedet brugt til at sende vand fra deres brønde ud til det nye bryggeri. Bitburgers slogan er slet og ret: “bitte ein bit”. Guiden mente, at bryggeriet levede op til deres slogan, for rørene mellem det gamle og nye bryggeri blev også brugt til at sende bits and bytes igennem.
Efter rundvisningen i det gamle bryggeri, kunne vi vælge 2 forskellige øl i deres sortiment. Vi sad og evaluerede rundvisningen, der var lavet næsten lige så flot som det, vi havde set på Guinness i Dublin. Hele bryggeriet var bygget om til et oplevelsescenter. Men det er altså ikke helt det samme, som at stå ved siden af de kedler, der brygges i og høre flaskerne rasle på transportbåndene.
Klokken var sneget sig hen på 17:45 og det begyndte at lugte lidt af aftensmad. Vi spadserede tilbage gennem midtbyen og nåede frem til en thai/asiatisk takeaway, som jeg havde studeret menukortet fra. Der var også mulighed for at sidde på stedet. Det valgte vi, da jeg bl.a. gerne ville have en thailandsk suppe.
Det bestilte jeg sammen med en vietnamesisk wok ret. Marie fik forårsruller og en anden wok ret. Maden kom hurtigt og selv om der var mange mennsker, for at hente maden med hjem, gik personalet stille og roligt rundt og så ikke fortravlet ud. Det kunne man måske lære lidt af!
Maden smagte fantastisk. Omgivelserne var typisk, som man oplever det i Thailand. Simpel lokale med enkle borde og stole. Ingen dikkedarer. Da jeg bestilte min wok ret meget stærk, pegede den thailandsk udseende dame bare på en skål sambal oelek. Så kunne jeg selv bestemme.
Bag os satte sig et par ind. De var nok midt i 30erne. Hun var forhåbentlig skæv af et eller andet, for hun snakkede og snøvlede som et forkølet vandfald. Manden svarede meget lavmælt ind imellem, når hun trak vejret. Jeg lovede Marie, at når de bar maden ned til dem, ville jeg klappe højlydt i hænderne. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke og maden havde heller ikke den ønskede effekt. Marie mente, at hyænen nok var ligeglad med, om maden blev kold. Hun havde MEGET, hun skulle have fortalt manden :)
Vi fortrak og betalte vores gæld. Så var der kun 5 minutter tilbage til camperen. Varmen blev hurtigt sat på, så vi kunne slappe af i fred og ro.
Jeg har kæmpet lidt med at have lys nok til, at jeg kunne læse højt af vores svenske krimi. På trods af, at camperen er udstyret med rigtig meget lys, så var der ikke rigtigt noget af det, der var kraftigt nok. Vi fandt også en pandelampe frem, der lyste for lidt. Her til aften fandt vi en lommelygte og den kunne til nød gøre det, så vi fik læst nogle kapitler, før vi kravlede til køjs.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |