Jeg havde lært meget af første hjemmebryg og jeg var fast besluttet på at gøre et nyt forsøg med min Besynderlig ale opskrift. Jeg har fået en del tips fra en kollega (Claus Søgaard) og med en del justeringer i opskriften, gik jeg i gang.
Alt gik som det skulle, indtil jeg skulle efterfylde varmt vand på malten. Jeg løb tør for det varme vand og jeg endte derfor med at have en del mindre færdig bryg end beregnet. Det blev kun til ca. 18 liter - mod opskriftens ca. 23 liter. Til gengæld gjorde den trinvise "kogning", at brygget blev mere klaret og den mindre mængde vand gjorde, at det blev en kraftig affære... Marie var ikke sen til at foreslå, at vi bare kan blande den første (lidt tynde) version med denne (lidt kraftige)
Efter 3-4 dage forsøgte jeg at hælde øllet på nye beholdere. Jeg havde læst, at det var en god ide, for det gør, at øllet ikke tager for meget smag af gæren. Det viste sig at være dumt. Gæringen gik i stå og jeg fik ikke gang i det igen. Så der er en del sukker, der ikke er blevet omdannet til alkohol.
Prøvesmagt den 30. juli: Fin mørk farve men stadig grumset. Skummet er en del mørkere end første bryg. Smagen som forventet sød men fylder også mere end første bryg. Jeg forventer mig mere af denne version end af den første. Vi prøvesmagte også første version. Den kan sagtens gå an og jeg er sikker på, at den vinder ved at ligge et par måneder. Men kraften forsvinder hurtigt ud af begge øl.
En mørk (næsten sort) øl med lidt mørkere skum en første bryg. Noget sødere i smagen og også mere kraftfuld end første bryg. Skal nok blive til en god øl. Vi prøvede også at blande bryg 1 og 2 og resultatet var ikke dårligt. Men øllet taber hurtigt smagen ? måske på grund af, at det var en varm dag?
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |