Første version af Gylden Sommer Ale så fin ud og tegner godt, så jeg bestemte mig for at prøve en gang mere - men med de helt rigtige ingredienser fra Dr. Smurtos Golden Ale. Det blev en fiasko med brygningen - og jeg oplevede for første gang det fænomen, der hedder stuck mash. Man bruger mæsken til at trække sukkeret fra malten og i nogle tilfælde kan denne filtrering sætte sig fast, så urten ikke kan trækkes ud. Det skete for mig. Trods flere forsøg lykkedes det ikke og jeg måtte til sidst røre kraftigt i mæsken, for at få urten ud. Det betød, at mit øl bliver meget grumset og jeg får slet ikke udnyttet malten godt nok. Dvs. mindre sukker til at omdanne gæren til alkohol.
Mens jeg havde travlt med at bøvle med det, lykkedes det at koge en gryde med urt over, så der røg ca. en liter ned i skuffer og skabe. Nå ja, så vidste jeg jo hvad jeg skulle lave, mens urten og humlen kogte. Skufferne trængte jo også til at blive gjort rene!
Prøvesmagt juli 2012: Den er absolut ikke værd at skrive hjem om. Problemerne med min stuck mash har gjort øllet stort set ubrugeligt. Jeg kan bruge de 2 kegs til at få fadølsanlægget til at fungere med! Der bliver ingen ølkrus nedenfor til denne øl!
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |