Bryg 7 og 11 er de første udgaver af denne mørke og kraftige øl.
De var begge meget kraftige men denne udgave når "kun" 5,86. Det kan skyldes 2 ting: For det første har jeg beregnet mig frem til den mængde vand, der skal bruges til mæskning og sparging. For det andet lod jeg ikke udmæsketemperaturen stige til 85 grader, som den oprindelige opskrift skriver. Derudover har jeg prøvet at tørhumle (med 2. fermentering), tilsat en smule engelsk lakrids og brugt spraymalt istedet for sukker til karboneringen.
Et godt råd er jo, at man kun ændrer opskriften på et punkt, for at kunne følge udviklingen. Det har jeg så ikke gjort denne gang.
Da vi hældte øllet på flaske, synes jeg at den havde en pæn kraftig smag og ikke for humlet. Lidt sød i smagen.
Prøvesmagt 29. oktober 2012: Flot lag skum med en farve, der er som lys rørsukker. Forsvinder stille og rolig og efter ca. 5 minutter er der kun et tyndt lag tilbage. Øllet er mørkt og uklar. Har en god duft, uden at virke som en kraftig øl. Duften forstærkes positivt, når glasset sættes for munden. Godt øl. Tilpas bitter efter min smag. Måske en anelse simpel i smagen. Lidt flere smagsnuancer vil klæde dette bryg meget. Men her er allerede meget at bygge på!
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |