Bach Bryg
Orkneys Mørke Ale

Beskrivelse

Sommerens tur til Skotland og England gav mulighed for at smage et par nye øltyper, som fortjener at blive klonet! Den første af dem hedder Orkneys Dark Ale fra The Orkney Brewery. Det siger sig selv, at man på disse vejrbidte og isolerede øer skal have noget ordentligt, at styrke sig på. De har Highland Park og Dark Island, at klamre sig til, når vinterstormene banker ind over øerne.

Bedømmelse

Prøvesmagt marts 2013 (det var ikke den første smagning!). Fint med brus i flasken. Flot næsten helt klar mørk farve. En rigtig fin skum i glasset. Holder nogle minutter men efterlader et tyndt lag skum på øllet. Smager rigtig godt. De skarpe kanter er næsten forsvundet, så øllet har en fin smag uden at være for skarp, som jeg har oplevet med andre tidligere bryg. Bitterheden ligger også på et niveau, som gør den drikkelig for de fleste. En rigtig god mørk ale. Men alligevel tænker jeg: Er det nu blevet for ordinært? Jeg kan jo ikke hamle op med ret mange andre mikrobryggerier. Her har jeg ramt en øl, som er pæn at se på, god afrundet smag og en anelse bitterhed. Sådan kan man jo købe mange øl i supermarkedet!

Jeg smager lige en ekstra gang og konkluderer, at det smager sgu fint! Kan jeg producere sådan et bryg hver gang, så skal jeg være godt tilfreds!

Karakter

Opskrift