Hvorfor hedder den nu Pækjuliær Ale nr. 200?
Det er ikke fordi det er nummer 200 bryg, men fordi denne bryg er lavet efter en anden opskrift, end jeg oprindeligt bruger. Opskriften stammer fra 200 Clone Brews (deraf titlen) og der er brugt lidt andre ingredienser (bl.a. en anden humle end i den oprindelige).
Det bliver spændende at smage den op mod den oprindelige - og måske originalen...
Brygningen gik fuldstændig efter bogen og jeg havde denne gang fokus på, ikke at bruge for meget spargevand til sidst. Det bliver jo tyndere og tyndere og jeg har haft en tendens til, at ville trække for meget urt ud af mæskningen og prisen er et par lidt tynde øl. Det blev der rådet bod på i dag, hvor OG endte på 1081. Jeg målte OG på den sidste liter, som jeg kasserede og den lå på 1025, så jeg kunne sagtens have brugt den også.
Den skarpsindige vil opdage, at der har sneget sig et par billeder ind på de sidste etiketter. Etiketten til nr. 16 prydes af et billede fra et af de åbne gæringskar, der bliver brugt på Theakston Brewery, som Jan og jeg besøgte i juni måned i år.
Deres Old Peculier er i sandhed en hyldest til det gode håndværk!
Ikke prøvesmagt endnu men det ser lovende ud ved tapningen. Det har vi dog oplevet før - hvor øllet alligevel har vist sig at være lidt tynd...
Prøvesmagt den 22. marts 2013: En rigtig fin oplevelse. En af de bedste bryg til dato! Ikke så meget sus på kapslen, så den kan godt tåle lidt mere til eftergæringen. Så snart kapslen kommer af, dufter der af godt øl. Det har jeg ikke prøvet før, så det er en positiv oplevelse. Skummet er ikke så intenst og det forsvinder forholdsvis hurtigt. Men øllet smager pragtfuldt. Ingen skarpe kanter. Snarere lidt sødme. Ingen bitterhed at bemærke, så den må blive et hit hos dem, der ikke bryder sig om bitter øl.
Denne opskrift har helt klart vippet min oprindelige opskrift på Pækjuliær Ale af pinden, så denne bliver den nye husets øl!
Jan og Jørn har smagt brygget og de er enige i de 5 glas nedenfor.
 |
|
|
|
|
 |