Bach Bryg
Maries ale - batch 3

Beskrivelse

Så blev det tid at prøve mit nye 100 liters bryganlæg. Anlægget blev købt i sommerferien. Ved et tilfælde så jeg på brygforum, at en ung fyr fra Kalundborg havde et anlæg til salg til en god pris. Det lød spændende og jeg bad om at få tilsendt nogle billeder af anlægget. Da han sendte billederne, gjorde han opmærksom på, at der var stor interesse for anlægget, så han ville gerne have svar fra mig forholdsvis hurtigt. Ja ja, tænkte jeg. Det kunne være et gammelt trick. Men da jeg så billederne, var jeg overbevist om, at det var et godt køb - og hvis jeg fortrød, var der nok andre, der ville købe det...

Joachim og jeg startede Berlingoen op og tøffede til Kalundborg på en varm sommerdag. Tobias boede på en bakketop nord for Kalundborg med flot udsigt til Storebælt. Anlægget blev båret ud i Berlingoen. Der var ikke plads til meget mere end en pakke tændstikker i familiecontaineren. Tobias spurgte, om vi kunne drikke en øl. Det havde jeg jo håbet på, at han ville spørge om, for han havde fortalt, at han ville starte mere professionelt, så han havde ikke brug for et mellemstørrelse bryggeri mere. Han havde 30 års fødselsdag weekenden inden vores besøg, så vi blev beværtet med en rigtig god gylden ale, der smagte himmelsk. Det lykkedes at vriste opskriften fra ham, så det bliver nok en af forårets bryg.

Anledningen til bryg nr. 27-29 kom ved, at en af vores couchsurfere Nikolas fra Makedonien havde spurgt, om han måtte komme på besøg og brygge øl sammen med mig. Så han kom til at bestemme datoen og sammen med Maries bror Jens Peter fik vi en søndag formiddag (med lidt tømmermænd) gang i det nye anlæg. Det blev til 100 liter - hvilket anlægget slet ikke kunne klare. Gryderne er vist ikke meget større end 75 liter, så pludselig stod vi med omkring 20 liter urt for meget. Marie tog over og kogte det i køkkenet med en blanding urt, som vi ikke kan genskabe.

Urten endte i 3 beholdere, en på 50 liter, en på 25 liter og Maries blanding på ca. 20 liter. Det er dem, der nu udgør bryg nr. 27, 28 og 29. Vi har valgt ikke at blande urten, og i stedet kalde dem 3 forskellige numre, for alkoholprocenten er jo forskellig fra batch 1 (første afkog) til batch 3. Og med batch 3, som vi kalder Maries Ale, har jeg indført en øl, som HELT sikkert er unik. Vi bekymrer os ikke så meget om, at få skrevet ned, hvad der kommer i af humle. Til gengæld kan vi med stor sikkerhed ikke genskabe opskriften!

Bedømmelse

Ikke prøvesmagt endnu.

Karakter

Opskrift