Så skal klassikeren brygges i stor størrelse!
Prøvesmagt 19. juni 2014 (op mod Peculier Ale)
I omgangskredsen kaldes denne version for champagneøl. Den vil ud af flasken! Når kapslen ryger af, går der nogle få sekunder og så kommer skummet stigende ud af flasken. Efter nogle forsøg, har jeg fundet ud af, at det er en god ide, at have en 2 liters kande klar. Så snart kapslen er taget af, hældes øllet resolut men stadig forsigtig ned i kanden langs siden af kanden.
Når øllet har hvilet sig i kanden et par minutter, er det nemt at hælde det over i et almindeligt pint-glas.
Gitte og Hans var så venlige at give mig en Old Peculier i fødselsdagsgave, så der var lagt op til en lille smagning op mod originalen.
Originalen virker mere klar sort i farven. Farven i skummet er stort set ens, men efter et par minutter er der ikke noget skum tilbage i originalen. Selv da jeg drikker den sidste slurk en lille halv time senere, er der fortsat et fint lag skum i min udgave.
Duftmæssigt er originalen en anelse neutral, mens min er lidt for kraftig. Originalen fornemmes toasty og roasty mens min har fået en tand mere og fornemmes roasty og en smule brændt. Der skal altså en anelse mindre mørk malt i.
Smagsmæssigt er originalen lidt neutral og det er en øl, man uden problemer kan drikke mere end en pint af. Min har noget mere smag, er kraftig og direkte og virker lidt mere som en stout. Det er mere en nydeøl og man kan nok ikke drikke mere end et glas af den.
Den højere alkoholprocent klæder min version men det er en god ide at prøve at gå efter en lavere alkoholprocent ved at erstatte noget af sukkeret med Black Treacle og bruge almindelig hvid sukker til eftergæringen. Dermed bør det også være muligt, at undgå champagneeffekten.
Koklusionen er, at vi nærmer os en øl, der faktisk er bedre end originalen! Det har Marie altid sagt og Lasse var sikker på at min version var originalen. Det var da et skulderklap!
 |
|
|
|
|
|