18.06.1997 Tyrkiet
Prolog
Teksten omkring denne rejse er skrevet til Alex's far, Jens, der fejrede sin
60 års fødselsdag med at invitere hele familien til Tyrkiet. Dagbogen blev
givet ham som en gave og hele familien var involveret i dagbogens tilblivelse. I
teksten er det Jens, der tænkes på, når der står "du".
December 1996 - Juni 1997
I december 1996 ventede vi alle med spænding på at høre, hvor I havde
valgt at tage os med hen. Det trak ud - vi blev sat på pinebænken og først
den 24. December fik vi en fornemmelse af, at afsløringen snart ville komme.
Juleaften lå der små kuverter til os alle med et lille brev indeni. Dette brev
fortalte lidt om rejsedato og afgangstidspunkt - men intet om rejsemålet. Det
var endnu ikke bestemt - påstod far!
1. Juledag skulle vi alle mødes til julefrokost i Års. Far havde sovet dårligt
om natten, men det var nok fordi han ikke havde sovet i sin egen seng - mente
han selv. Vi fandt nu senere ud af, at grunden var en ganske anden.
Lige før frokost var alle mødt op, og far ville gerne have, at alle blev
samlet, for han havde lige et par ting, som han gerne ville sige. Han var væk
et øjeblik, og da han kom tilbage, var han tæt belæsset med pakker og poser.
Hans øjne strålede af forventning - som børnenes havde gjort aftenen
forinden. Hans
stemme dirrede af forventning. Den første afsløring væltede han ud af en stor
pose. Spies trøjer, badesandaler og paraplyer til alle mand. Vi skulle altså
rejse med Spies - men rejsemålet???
Dernæst fik hver familie tildelt en stor kuvert. Den blev nærmest flået
op. Nu skulle spændingen udløses... Tyrkiet eller nærmere Alanya blev altså
målet for fars fødselsdag!
Papirerne i kuverten blev de næste måneder studeret mange gange og
kufferter blev pakket i tankerne. Der blev holdt flere små møder om ferien og
fars fødselsdag. Vi ville gerne gøre noget specielt på hans fødselsdag, når
han nu havde valgt at holde den et specielt sted. Vi følte os noget hæmmet af,
at vi ikke kendte byen Alanya så godt og ikke havde de kontakter, som man gerne
vil bruge, når man skal arrangere noget for andre. Men gå-på modet manglede
ikke!
I maj måned var der hele 3 lejligheder til at holde planlægningsmøde og
chancerne blev ikke forspildt!
Da vi fik papirerne til jul, syntes tiden til juni uendelig lang og især den
sidste måned var svær at kapere - især for de små.
I Erritsø blev der lavet en kalender, der skulle klippes af hver dag. Når
kalenderen var helt væk, så var det afgang. Der
var rift om at komme først ud af sengen og op for at foretage dagens klip (og
den, der ikke nåede det, var altid hysterisk!).
Men dagen oprandt og vi drog alle afsted mod lufthavnen i Aalborg. Spændingen
og forventningen stod at læse i alles øjne, da vi mødtes i lufthavnen. Vi
havde hver især en trøje på med et motiv, der var relateret til fødselaren.
Han havde godtnok givet os ordre på at møde i lufthavnen i Spies trøjerne,
men for en gang skyld hørte vi ikke efter, hvad han sagde...
Læs mere om turen og se billeder fra de enkelte dage ved at klikke på
billederne!
