Prag - lørdag den 26. maj 2001


Bryggeribesøg og farverigt springvand

Tilbage

Marie og jeg startede med en ose-formiddag. Vi gik fra hotellet ind til byen. Undervejs fandt vi en isenkræmmer med meget billige krystalglas. Alle slæber krystalglas med hjem, idet priserne er meget lavere end i Danmark (måske op til 1/6 af prisen).

Lørdag eftermiddag var helliget et bryggeribesøg hos Staroopramen, hvor vi oplevede noget så usædvanligt som gæring i åbne kar. Vi var meget heldige at se en omgang øl med højt skum på. Ifølge vores guide var det faktisk lidt usædvanligt, at gæsterne nåede at se det, for det varede kun kort tid.

Vi havde fået smag for det tjekkiske øl - især det sorte øl, som alle var helt vilde med. Tuborg og Carlsberg kan godt gå hjem og lægge sig!

Lørdag aften skulle vi igen på vandring inde i centrum. Efter en længere vandring fandt vi en restaurant med rimelige priser tæt på centrum. Restauranter er der masser af men husk at priserne stiger betydeligt jo tættere du kommer på centrum! Spis ikke på f.eks. Rådhuspladsen men smut ned ad nærmeste sidegade...

Efter middagen skulle metroen prøves af. I forhold til London gik det stærkt på et mere velholdt skinnesystem. Vi skulle opleve en koncert, der blev ledsaget af et show med springvand. Det tog lidt lang tid at nå frem til det fra metro-stationen, så showet var igang, da vi nåede frem. Men vi nåede dog en halv times flot underholdning. Med sporvogn tilbage til hotellet, hvor det meste af vores bus havde indtaget hotellets pub.

Efter en sort øl til godnat, var det pakketid.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13