Marie i Japan - lørdag den 11. januar 2003
Bjørn ventede på os i Osaka Kansai Internationale lufthavn, selv om vi landede før tiden. Lufthavnen ligger på opdæmmet land. Bjørn havde været så forudseende, at købe drikkevarer (hvilket vi trængte til) på den timelange bustur ind til Osaka Ummeda (hovedbanegården), hvorfra vi tog en taxa hjem til Bjørn og Reiko. Taxaturen tog ca. 20 min. Så var vi jo startet på alt det nye og vi kunne allerede nu fornemme, at det vil tage noget tid at komme frem og tilbage, når vi skal se noget. Der var betalingssteder på de store indfaldsveje – ganske som man ser det i Frankrig. Industriområdet var opdelt hele vejen ind til byen. Der var et område med elektricitet, kemikaliefabrikker, områder med træ – hvor der lå flydende træ og stammer i vandet.
Reiko og Fabian ventede med morgenmaden, som i dagens anledning var europæisk inspireret. Der var fint redt op til os i vores store soveværelse. Det benyttede vi os straks af i et par timer. Inge kunne vi ikke få hevet op igen men hun havde også haft en dårlig nats søvn inden vi rejste fra Danmark. Vi andre gik en tur på indkøb. Det var vældig spændende. De havde heldigvis 2 klapvogne til Fabian og Kasper og jeg prøvede straks på at huske vejen, så jeg selv ville kunne finde vej.
Vi handlede ind til ”nage”, som vi skulle have til aften. Man tager en gryde vand og kommer tangplader i, det skal koge lidt. Så tager man groft skåret grøntsager og fiske kødboller og hvad man ellers kan tænke sig. Når det er kogt, tager man det man kunne tænke sig op i en skål. Ris har man i en skål for sig. Så vælger man hele tiden forskellige ting at dyppe i, såsom forskellige slags soya og wasabi. Det var en god oplevelse.
Der er en skrøne om denne ret, der går på, at der er mad til 3 dage. Første dag, som er beskrevet ovenover. Næste dag, fordi man har fået skåret for mange grøntsager og spiser resterne og 3. dagen koger man ris i suppen og kommer æg ved. Reiko siger, at det plejer aldrig at vare 3 dage hos dem, men det kom det til! Reiko siger, at måltidet normalt strækker sig så langt, at man slutter måltidet med at koge ris i suppen og får det som en ekstra ret
