Thailand - lørdag den 14. februar - fredag den 12. marts 2004

Tilbage

Siden 1998, hvor vi besøgte Thailand for første gang, har vi sunget en sang for mine forældre, der ynder at tage til Middelhavsområdet, for at få sol og varme. Ikke for at forklejne hverken Middelhavsområdet eller de halv- eller helmuslimske områder, de har besøgt, så ville vi gerne præsentere dem for det smilende folkefærd og den markante anderledes kultur, man som vesterlænding møder i Thailand.

De er begge pensioneret og vi var alle enige om, at skulle det være, så skulle det snart være, så vi tog en drastisk beslutning. Min far ville gerne være sikker på, at det var til at overleve i et fly i over 10 timer og min mor ville gerne være sikker på, at det var muligt at støve et rigtigt toilet op i Thailand - og der ville hun gerne bo!

Jeg bestilte alle gængse rejsekataloger - troede jeg - for far fandt selvfølgelig hurtig et selskab, der manglede i den høje stak af kataloger. Men ingen af dem havde den gyldne løsning på vores ønsker: Vi ville gerne bruge 3-4 uger i Thailand, se en masse og opleve strand, palmer, sol og varme (og vistnok også høj luftfugtighed!). Jovist var der nogen, der kunne det hele, men de kunne til gengæld også støvsuge ens konto, så det var udelukket. Når vi som familie skulle gange det hele med 4 eller 6 (incl. mine forældre) eller 7, for min kollega Torben ville også gerne med - så blev det faktisk et stor rådighedsbeløb, som vi var sikre på, vi kunne investere på en anden måde og dermed få mere ud af turen.

Så vi gik i gang med at bestille flybilletter. Vi ville gerne flyve med Thai Airways, for de yder en god service, så jeg brugte en aften på www.thaiairways.com. Flyrejse, hoteller og fornemt arrangerede ture - intet manglede... Blot var der et problem med prisen på selve flybilletten. Alle steder kunne vi købe billetter med Thai Airways fra København til fornuftige priser. Men hos flyselskabets eget rejsebureau kostede en billet over 10.000 kr.  Så at lade dem arrangere turen var også udelukket.

Min far kom med løsenet: www.toptours.dk. Dem havde han set på tekst-TV. De annoncerede for rejser til Thailand og et par hurtige opslag på internettet viste, at de var medlem af rejsegarantifonden, så det var OK, at bestille fly hos dem. For at rejsegarantifonden dækker skal der mere end en flybillet til, så vi bestilte et par overnatninger i Bangkok hos Toptours. Nu var vi igang...

Så var der lige det med sikkerheden på rejsen, som især min mor gerne ville have. Vi skulle bestille hoteller til det meste af turen, hvilket i øvrigt er en ganske god ide, hvis man skal rejse til de største turistmagneter i Thailand.

På en www.thailand.dk var der en, der anbefalede hotelbureauet www.r24.org, så jeg gik sammen med Torben i gang med at bestille 5 - 6 forskellige hoteller via denne "hotelsælger". Det viste sig desværre, at han ønskede alle pengene for hotellet inden vi overhovedet havde checket ind og det var jeg ikke indstillet på. Det er OK med et depositum men hvis ikke hotellet lever op til forventningerne, så skal vi kunne rejse igen uden at have tabt en formue!

Næste træk var at lede efter hotellerne direkte på internettet og det lykkedes i stort set alle tilfælde. Det er ofte muligt at reservere direkte - blot kan det være lidt mere svært at betale depositum, idet det måske skal ske til en thailands bank.

Turens hovedpunkter:

Fly-turen foregår med Thai Airways fra København direkte til Bangkok
 
1. stop: Bangkok 3 dage på Ambassador Hotel
2. stop: Bang Saphan 5 dage på Coral Hotel
3. stop: Ko Lanta 5 dage på Lanta Palace Beach Club
4. stop: Ko Phi Phi 5 dage på Andaman Beach Resort
5. stop: Phuket 5 dage på Kata Garden Resort

Læs mere om turen, ved at klikke på billederne under de enkelte dage nedenfor. God fornøjelse!



lørdag den 14. februar 2004
Thailand forberedelse

 

søndag den 15. februar 2004
Danmark - Thailand

 

mandag den 16. februar 2004
Bangkok Hotel Ambassador

 

tirsdag den 17. februar 2004
Sightseeing i Bangkok

 

onsdag den 18. februar 2004
Pattaya

 

torsdag den 19. februar 2004
Bangkok - Bang Saphan

 

fredag den 20. februar 2004
Afslapning i Bang Saphan

 

lørdag den 21. februar 2004
Marked i Bang Saphan

 

søndag den 22. februar 2004
Rundt om Bang Saphan

 

mandag den 23. februar 2004
Shopping i Bang Saphan

 

tirsdag den 24. februar 2004
Bang Saphan - Krabi

 

onsdag den 25. februar 2004
Krabi - Ko Lanta

 

torsdag den 26. februar 2004
Time for Lime

 

fredag den 27. februar 2004
Ko Lanta sightseeing

 

lørdag den 28. februar 2004
Ko Rok

 

søndag den 29. februar 2004
Afslapning på Lanta Palace

 

mandag den 1. marts 2004
Ko Lanta - Phi Phi

 

tirsdag den 2. marts 2004
Afslapning på Phi Phi

 

onsdag den 3. marts 2004
Sejltur omkring Phi Phi

 

torsdag den 4. marts 2004
Massage til alle

 

fredag den 5. marts 2004
H. C. Andersen

 

lørdag den 6. marts 2004
Phi Phi - Phuket

 

søndag den 7. marts 2004
Kata Garden Resort

 

mandag den 8. marts 2004
FantaSea

 

tirsdag den 9. marts 2004
Shopping i Phuket Town

 

onsdag den 10. marts 2004
På sejltur

 

torsdag den 11. marts 2004
Rundt om Phuket

 

fredag den 12. marts 2004
Thailand - Danmark