Thailand - lørdag den 11. marts 2006

Fra Phi Phi

Tilbage

Op kl. 6:30 og hurtig klar til afgang. Badeværelset, hvis man kan kalde det det, indbød ikke til det store morgenbad.

Morgenmaden på Andaman Beach Resort blev serveret fra det lokale, hvor der tidligere var massage. Måske endnu et tegn på, at der var nye ejere... En mand var beskæftiget med at riste brød. Vi var de eneste gæster, så de ristede brød tårnede sig op foran ham... Nice job?

Vejret var varmt, men det var til at holde til, at gå ned til færgen. Sidste del af turen foregik i en gryde mellem to rækker af butikker adskilt af en ca. 3 meter bred vej/sti. Her var det allerede hot.

Der var ingen problemer med at finde den rigtige båd. Jeg havde indtryk af, at de forskellige turselskaber var gode til at anvise hinandens gæster på rette vej.

Der var ikke mange passagerer med båden, men der blev fyldt godt op med passagerer og bagage, da vi blev koblet sammen med båden fra Ko Lanta uden for Phi Phis havn.

Turen forløb uden problemer og vel ankommet til færgeterminalen i Phuket, var vi hurtigt af sted i første bil mod Patong. Kort før kl. 12 var vi tilbage på hotellet til dansk frokost - en god oplevelse rigere.

Vores råd mht. en tur til Phi Phi fra Phuket er, at tage på en endagstur til øerne med frokost på Phi Phi Don. Så får man nemlig set både hovedøerne og den flotte natur omkring øerne. Phi Phi Don er ofte et meget varmt sted at være og der er ikke så meget at se på, så et kort visit er nok.

Efter vores frokost, var der dømt almindelig afslapning en times tid. Vi slappede lidt af på altanen og studerede den til tider meget hektiske trafik i krydset foran os. Det, der foregik i krydset, virkede ikke særlig logisk, men en del af vores forvirring skyldes, at de kører i den forkerte side af vejen.

Ved 18:30 tiden havde vi fået et forfriskende bad i koldt vand og med tuktuk gik det ned til stranden og ind mod centrum, hvor vi blev sat af ved Bangla road, der udgør byens centrum. Vi var på jagt efter en strandrestaurant, men dem var der ikke nogen af. De nærmeste var rykket op på et plateau over stranden og igen var udvalget ikke så stort.

I stedet gik turen op i strandgaden, hvor de handlende virkede en kende mere aggressive end hvad vi tidligere havde set.

Mor ville gerne kigge på butikker, så hun båsede far og jeg med en kold øl på en primitivt indrettet mexicansk restaurant. Mor kom dog hurtigt tilbage, da der ikke var særlig mange butikker omkring os. Fornuftig planlægning fra fars side?

Så gik slaget i gang med at finde en passende restaurant. Der er mange faktorer. Hvad ønsker man at spise, finde et sted, hvor der er mange gæster - det skulle borge for friske råvarer. Ikke for meget støj. Ja valget var svært.

Da vi havde gået en halv time og var nået igennem den centrale del af hovedgaden - her var der mindst en tjener pr. meter, der vil vise sit menukort - endte vi ved gaden ned til den belgiske restaurant. Vi havde nok alle fået tilpas nok af gadestøjen, for vi blev hurtigt enige om at trække ned ad sidegaden mod vores belgiske ven.

Far fik den thailandske 5 retters menu og mor sin grillstegte kylling. Jeg forsøgte mig atter med en gang stegte nudler og måtte atter sande, at her var nudler identisk med pastastrimler og ikke rigtige ægnudler, som jeg foretrækker.

Jeg bad om at få retten krydret som thailændere spiser den, men da retten kom ind, var det uden chili. det kom i en skål ved siden af - som tørret chili. Det påtalte jeg senere over for ejeren og han forklarede, at de thailandske tjenere ikke rigtig troede på gæsterne, når de ønskede stærkt krydret mad. Reglen i restauranten var, at hvis man bad om at få maden spicy, fik man det, der svarede til 10 % af thailændernes niveau. Hvis man bad om at få det ligesom thailænderne, fik man 50 % styrke. At mit slet ikke var krydret fra køkkenet, skyldtes, at det var en afløser, der havde taget imod min ordre.

Den belgiske ejer fortalte lidt om tsunamien. De havde åbent, da den kom. I starten troede de, at vandet skyldes et brud på et swimmingpool på et hotel i nærheden. Da der begyndte at komme en masse ting flydende, gik det op for dem, at der var noget rivende galt. Vandet var blevet bremset af en væg bag restauranten. Vandet stod 130 cm højt på den anden side af væggen og faldt først mange timer senere og ved 18 tiden var der stadig 20 cm. tilbage. Flere gange i løbet af den næste måned gik der panik i alle, hver gang nogen råbte ?water is coming?. Også den gang vandforsyningen blev gentilkoblet.

Ejeren var næsten ikke til at stoppe i sin fortælling. Vi var imidlertid trætte og fik ham stoppet på en pæn måde, betalte vores regning og sagde farvel. I hovedgaden prajede vi en tuktuk tilbage til hotellet, en kop kaffe og en whisky - og godnat efter endnu en meget oplevelsesrig dag.