Thailand - lørdag den 18. marts 2006

Omkring hotellet og hjemrejse

Tilbage

Ja vi måtte jo til det. Vi var vågen før kl. 07.

Efter morgenmaden opstod den forventelige rastløshed. Vi var vant til at få en Fernet Branca til morgenmad, men vores beholdning var blevet opbrugt dagen i forvejen. Til gengæld havde vi en slat af den gode Laphroaig whisky, som vi skulle have konsumeret. Det viste sig at være noget, der kunne ligne en 3-dobbelt whisky af en styrke på 48 %. Det var lidt tidligt at drikke god whisky, men det gik ? også uden vi kom til at synge af det.

Vi checkede ud ved 9:30-tiden og jeg benyttede den sidste halve time til at få handlet lidt ind i 7-eleven og taget nogle billeder fra lokalområdet.

Bussen, der hentede os, var lige så flot, som den, der havde kørt os til hotellet for to uger siden. Flotte gardiner i vinduerne. Vi nåede dog ikke ret langt op af bakken uden for Patong, før chaufføren stoppede bussen og måtte proklamere, at den var i stykker og der ville komme en ny efter en halv time. Det holdt stik og heldigvis skulle vi ikke sørge for at flytte vores kufferter, for de blev transporteret i en pickup.

Så vi ankom til lufthavnen på Phuket med en halv times forsinkelse og desværre på et tidspunkt, hvor der var almindelig panik ved indgangen.

Da vi endelig slap ind i afgangshallen, var køen ved indgangen stort set væk.

I afgangshallen var første stop check af al bagage. Så var der check-in ved Atlas Jets skranke. Efter at have betalt de obligatoriske 500 b. i afrejseskat, kom dagens nok største prøvelse. Paskontrollen. Jeg huskede det godt fra sidste gang! Atter var vi sidst i køen og det gik usigeligt langsomt. Mellem 40 og 80 sekunder pr. person. Man står i et lokale uden aircondition og en lille times tid i dette lokale gør folk lidt irritable.

Atter måtte vi sande, at vi var sidst i en større gruppe, der skulle igennem møllen.

Paskontrollen er åbenbart noget meget højtideligt noget. Den person, der checker, ser meget alvorlig ud og der tillades ingen slinger i valsen. Det fik mine tanker hen på min indrejse i Rusland anno 1985. De thailandske paskontrollører er dog blevet mere moderne. Bl.a. så det ud til, at alle bliver fotograferet, mens passet checkes.

Nå, men vi slap altså igennem og efter endnu et sikkerhedscheck af vores håndbagage, var vi endelig i det toldfrie område. Så kunne vi få brugt de sidste bath - trøde vi! For i det øjeblik, vi trådte ind i området, blev der kaldt ud til vores fly, så vi måtte fortsætte mod gaten. Så heller ikke denne gang lykkedes det at få set på toldfrie butikker i Phuket Lufthavn.

Vi havde atter fået de bagerste pladser i flyet. Som om det ikke var galt nok, så var vores pladser fyldt med papkasser, så vi måtte fordeles på 3 forskellige ledige sæder. Så forsvandt charmen med at hygge sig med frokosten jo - og i stedet begyndte utilfredsheden at brede sig. Kl. 14:30 var der endelig afgang fra Phuket. Med ca. 45 min. forsinkelse.

Vi havde regnet ud, at vi kunne betale vores drikkevarer med de sidste bath. Det kunne vi også godt, men det blev til en omregningskurs, der sagde spar to til det hele. Hvor der normalt går 600 bath på 100 kr., blev der på flyet vekslet med 800 b. for 100 kr. Når vi samtidig havde i erindring, at øl kostede 30 kr. og spiritus 35 kr., så nærmede det sig tyveri. Jo det bidrog ikke til det ellers gode humør. Et plaster på såret var dog, at vores række 38 blev ledig, da frokosten var overstået, så vi kunne sidde sammen.

Kl. 21:15 thailandsk tid og 18:15 lokal tid, landede vi i Ras al Khaimah lufthavnen i de Arabiske Emirater. Ventetiden var atter sat til 90 minutter. Den varede atter 105 min., så kl. 20:00 lokal tid (17:00 dansk tid) var vi atter på vingerne. Inden da havde vi fulgt en del andre passagerers eksempel og havde forsynet os med drikkevarer i lufthavnen. Starten blev noget turbulent men efter ca. en time var der roligt og piloten kunne proklamere, at vi ville lande i Billund kl. 23:30.

Sidste del af sådan en flyvning er altid lidt lang. Vi sad for langt væk fra nogen af de fjernsyn, der virkede i flyet til, at vi kunne følge med i den film, de sendte. Jeg var blevet færdig med den bog, jeg havde taget med i flyet og ja, så vil man gerne bare hjem. Sådan er det!

Da piloten endelig lagde an til landing i Billund, synes jeg det tog evigheder, inden vi endelig ramte landingsbanen. Det blev ikke bedre af, at jeg sad på sædet længst væk fra vinduet og dermed ikke kunne se, hvor langt der var ned?

Det tog uendelig lang tid inden vi blev lukket ud af flyet. Jeg tænkte, at det var et trick de havde, for at være sikker på, at bagagen ville være klar, når vi kom ind i indgangshallen. Det var den dog ikke?

Til gengæld var det en hel fornøjelse at opleve en dansk paskontrol, hvor det ikke tog op mod 80 sekunder, for at kontrollere et pas. Der var endda plads til et smil og en venlig kommentar fra pasbetjenten. Så følte man sig velkommen hjem!

Da vi havde fået vores bagage udleveret var der kun turen gennem toldområdet tilbage. Vi havde intet at frygte, for vi havde ikke handlet noget særligt i Thailand og spiritus- og tobaksrationerne var brugt men ikke overtrådt. Da vi gik igennem, kunne jeg høre tolderne diskutere med nogle passagerer, der åbenbart havde fået syet tøj i Thailand. Tolderen ville vide noget om, hvad de havde givet for tøjet, men det kunne passagererne åbenbart ikke huske?

I ankomsthallen ventede familien og jeg havde glædet mig til det tidspunkt! Efter en lille rygepause for far og mor, drog vi alle af sted, for der var jo lang vej hjem for de to. Vi nåede hjem og jeg fik givet gaver til Lasse, Vibe og Marie. Kl. 2 var det sengetid!

Kl. 3 var far og mor nået til Års efter en lang tur i tæt tåge hele vejen. Det havde været en kedelig affære, at skulle køre så langt i tåge.

Således endte denne ferie.

Det er de færreste, der kan tillade sig at rykke 14 dage ud af kalenderen, vende konen og børnene ryggen for i stedet at hellige sig sine forældre og tage med dem på en charterrejse. Det er med til at gøre vores familie lidt unik. Men jeg må tilstå, at jeg en del gange undervejs på rejsen savnede min familie og ønskede, at de kunne have delt rejseoplevelserne med mig. Så spørgsmålet er, om det alligevel ikke er sidste gang jeg gør det på den måde?

Under alle omstændigheder har det været en rigtig god rejse. Vi har haft et passende mix mellem at opleve noget og få slappet af. Netop denne blanding gør, at man kan nå at fordøje alle indtrykkene og undgår dermed, at man går død og ikke orker at opleve mere. Sådan kan man nemlig godt få det!

Jeg sidder her en god uges tid efter hjemkomsten og må sige, at det har haft en konsekvens, at komme fra Phukets over 30 graders varme hjem til et Danmark, der var nede på minus 10 grader, da vi landede. Jeg har raget en forkølelse til mig, der har varet uafbrudt næsten lige siden jeg landede. Så et sidste råd til andre må være, at sørge for godt med varmt tøj til, når man kommer hjem igen :)