Nordkapp - torsdag den 13.07.2006
Fra Lom til Gjerde
I dag: 144 km. Total: 1608 km.
Dagen startede tidligt. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Herligt. Måske var der godt vejr undervejs...
Alla mand i bad og så en herlig morgenmad med ristet brød og varm kaffe. Lasse og jeg gik en tur, for at få nogle billeder i morgensolen - af bl.a. Lom Kirke. Ved 8:30 tiden var der afgang fra campingpladsen. Det var herligt at køre ud i den flotte bjergrige natur og se solen skinne på bjergene. Det bliver en anden oplevelse, når der er sol. Undervejs blev der gjort en del stop, for at fotografere.
I løbet af en times tid, nåede vi riksvej 63. Den skulle jo være så fantastisk smuk ifølge Per Nesleins videoer - og jo, det holdt stik. Første stop var Dalsnippa - et bjerg, man skulle kunne køre op på toppen af. Allerede inden vi forlod vej 63, kørte vi i et stenet område med sne og (garanteret) kulde. Vejen op til Dalsnippa er en betalingsvej. Det kostede 65 kr. for bil incl. passagererne og det var en tur, vi nødigt ville undvære - på trods af en ekstrem kraftig, bidende kold blæst. Hele turen op på bjerget foregik på en forholdsvis bred grusvej, hvor 2 busser kunne passere hinanden flere steder. Området virkede meget goldt med små og større klippestykker.
På toppen var en stor (asfalteret) P-plads og her holdt ikke mange biler. Som sagt en strid vind og en konstant skiften mellem regn, slud og sol. Vi var forberedt en smule på det kolde vejr og havde iført os varme trøjer, regnfrakker og støvler. Ud med kameraet og i gang med at skyde løs på den helt vildt flotte udsigt ned over dalen mod Geiranger. I bunden lå selve byen og vi kunne se, at der også lå et stort krydstogtskib ud for byen. På modsatte side af dalen, kunne vi se det, som vi hidtil havde troet var Trollstigen. Det skulle senere vise sig, at jeg havde taget fejl af, hvor den var! Der blev skudt løs med kameraet, mens hænderne frøs til is. Vi måtte krybe til korpset og hente handsker.
På toppen lå også - helt tilfældigt - en souvenirbutik. Den var helt tom, da vi ankom, så der var god tid til at se sig omkring. Herinde kunne jeg stå i fred og ro og fotografere ned over dalen mod Geiranger. Men lige som vejret skifter utrolig hurtig, kan situationen i souvenirbutikken åbenbart også skifte. I løbet af et øjeblik stormede 3-4 busfulde passagerer ind i butikken og så stod vi som sild i en tønde.
Heldigvis havde Marie udpeget mig en anden udgang, så den listede Lasse og jeg ud af. Tilbage i vores bil, der vippede lystigt i den kraftige blæst. Vi var ved at være bange for, at vi skulle blive blæst omkuld.
Ned af bakken igen og heldigvis var kuldet af busser åbenbart en enlig svale. Vi mødte ikke nogen på vejen ned...
Turen ned mod Geiranger var også utrolig flot. Med masser af hårnålesving, var der nok at se på hele vejen ned mod byen. Helt nede ved vandet i Geiranger kunne vi se, at der var en campingplads. Vi havde talt om at blive i Geiranger og tage en sejltur ud på fjorden, så denne campingplads måtte være perfekt. Ved siden af lå der en købmandsbutik og der startede vi.
Da vi steg ud af bilen, blæste det helt vildt og det ændrede hurtigt vores planer, om at overnatte på campingpladsen. I stedet blev jeg sendt hen, for at købe billetter til færgeturen på Geirangerfjorden, mens de andre gjorde klar til frokost.
Vi havde regnet ud, at vi kunne sejle en tur med færgen kl. 14:30 og derefter køre videre mod nord. Båden var imidlertid udsat til kl. 15. Jeg købte billetter og kiggede på informationstavlerne udenfor turistinformationen. Til min store forbavselse, kunne jeg konstatere, at der var ca. 75 km. til Trollstigen fra Geiranger. Jeg havde taget fejl. Ind i turistinformationen igen, for at finde ud af noget mere. Der stod et par danskere ved skranken, for at få information i stil med det, som jeg manglede.
Jeg købte et kort, der gik fra Geiranger til Trollstigen. Det måtte være det rigtige til mig.
Tilbage til bilen, hvor maden var klar. Nu var der god tid til at spise og få noget tøj på og gå en tur i Geiranger, før det var sejltid. Selve Geiranger er sådan set hurtig overskuet. I hvertfald hvis man kun bevæger sig nede i niveau med fjorden. Der skal nok være en del mere at se på, hvis man går op i bjergene, men det var der ikke tid til. Herrerne sendte damerne i byen (med kreditkort) og vi satte og på en lille knejpe, for at få en kold fadøl.
Ved 14:45-tiden mødtes vi på havnen. Her herskede kaos. MS Geiranger lagde til. Det var den, vi havde billet til. Men vi skulle ikke med. Båden skulle nemlig transportere passagerer ud til det store krydstogtskib (Paloma hed det vist). Så der stod to hold passagerer og ville ombord. De var ikke så gode til at give information, men vi fandt da ud af det. Denne ekstra transport betød, at der blev ekstra ventetid på ca. 30 minutter, før vi kom af sted. Den tid kunne vi passende bruge på at holde den nogenlunde gode plads, til at komme hurtigt ombord, ved at nyde det gode regnvejr, der meget passende var startet, da vi kom ned til havnen. Nå af sted kom vi.
Turen tog 90 minutter og gik ud forbi Prædikestolen - en høj klippe, der godt kunne minde om en talerstol. De 7 søstre, der er 7 mindre vandfald ved siden af hinanden. Flere vandfald og bygninger, der hver havde en sjov historie. Bl.a. om manden, der boede højt oppe i bjerget og kun kunne komme hjem via fjorden og en lang rebstige. Historien lød, at han en dag nægtede at betale skat, så da lensmanden kom, for at kræve penge ind, hejsede husbonden bare rebstigen op. Så måtte lensmanden tage hjem til Geiranger med uforrettet sag.
Sejlturen foregik med det samme ustabile vejr, hvor det regnede en del undervejs. Turen fremkaldte minder om en lignende sejltur ved Færøerne i 1996, hvor det også var gråvejr. Det kunne dog ikke rokke ved oplevelsen ved at sejle så tæt under de høje klipper. Et imponerende syn, som man ikke kan tage med sig hjem - heller ikke på billeder.
Vel tilbage i Geiranger, tog det til i regnvejret i samme øjeblik, som vi nåede tilbage til bilen. Så af sted gik det med Marie som chauffør op af Ørnevejen og de mange hårnålesving, som vi tidligere regnede med, var Trollstigen. Flot var det nu alligevel - også selv om det regnede forholdsvis kraftigt. På toppen var et udsigtspunkt og det var bestemt et besøg værd - på trods af regnen. Her var en formidabel udsigt ud over Geiranger fjorden. Vi kunne se både de 7 søstre (vandfaldene), Prædikestolen og Geiranger med det store krydstogtskib. Utrolig flot udsigt! Videre gik det mod Eidsdal, hvorfra vi skulle sejle. Hele turen mod Eidsdal foregik i silende regn og så er der altså ikke så meget ved den flotte natur. Båden lagde til i samme øjeblik, som vi kom dertil. Ingen problem. Vi betalte 188 Nkr. for sejladsen, der tog ca. 10 minutter.
Så var vi ved Valldal. Videre mod Trollstigen. Efter en halv times kørsel nåede vi ved Gerde Camping, hvor vi havde bestemt os for at campere. Så kunne vi passende starte næste dags strabadser med en tur ned af Trollstigen.
Aftensmaden stod Marie for. Karbonader og kartoffelmos. Uhm, det smagte forrygende. Lidt spredte byger men mest tørt og lidt blå himmel. Campingpladsen virkede meget fugtigt, men ejeren bedyrede, at det ikke var noget problem... Efter aftensmaden var der almindelig legen med elektronikken, for i dag havde vi strøm på vognen. Så kunne dagbogen blive fyldt op, kameraet tømt for billeder og diverse elektroniske artikler ladet op. Torben forsøgte også at få vores satellit til at virke men det måtte vi opgive. Det var noget billigt bras, konkluderede vi.
