Nordkapp - torsdag den 20.07.2006
Fra Rotsundelv til Nordkapp
I dag: 431 km. Total: 4129 km. Jeg kunne ikke holde min soveplads i øverste køje men var af Vibe og Marie blevet anvist en af solopladserne. Det var jeg ikke helt tilfreds med, men sådan blev det. Jeg sov ikke særlig godt og vågnede ved 6-tiden. I stedet for at ligge og bande over den dårlige søvn, valgte jeg at stå op og gå en tur. Der var ikke så meget at se i området, så jeg vendte tilbage til autocamperen.
Her var der snart serveret morgenmad og blødkogte æg. Så var vi klar til sidste etape. I dag ville vi nå Nordkapp. Der var knap 400 km. tilbage. Landskabet var igen storslået. Op og ned af lange vejstrækninger. Mange steder var der imponerende udsigtspunkter. På rastepladserne var samerne begyndt at dukke op med deres små souvenirbutikker.
Ved middagstid nåede vi byen Alta og dermed de første skilte mod Nordkapp. Ca. 230 km. igen. Efter Alta kørte vi op på en høj slette Finmarksviddan med store golde områder. En meget fascinerende natur. Ved Duoddar Sion dukkede der en ensom kirke op. Der holdt vi frokostpause og Maries hint om, at der som regel er toiletter ved kirkerne, holdt stik. Efter frokosten gik det ud på sidste etape via byen Skaldi og bort fra E6. Hen over en ny slette med lav vegetation. Også spændende område men nu begyndte målet at tælle.
De sidste ca. 100 km. kørte vi langs Porsangenfjorden på E69, der førte os frem til tunnellen, der forbinder Europa med øen Magerøya, hvor Nordkapp ligger. Så det er egentlig lidt forkert at kalde Nordkapp for Europas nordligste punkt. Det er i hvertfald ikke det nordligste landfaste... Vores pris for at køre gennem tunnellen var 445 kr. for autocamperen og 46 pr. voksen + 23 pr. barn. Samme beløb skal betales, for at komme retur.
Første store by på Magerøya er Honningsvåg og den var sikkert et besøg værd, men tiden måtte vise, om vi nåede at se byen.
Fra Honningsvåg var der ca. 30 km. til selve Nordkapp-området og vejret skiftede fra almindelig gråvejr til blæsende og diset. Da vi nåede Nordkapp-plateauet, rykkede det godt i autocamperen og vi kunne faktisk ikke se 10 meter frem. Så da vi havde betalt 390 kr. for en familie og 195 kr. for en ekstra voksenbillet, så listede vi ind og parkerede autocamperen ved siden af en anden autocamper, vi kunne spotte. Vi spiste lidt chips og fik en kold øl, mens vi ventede på lidt opklaring. Den kom ikke, så vi lod bilen stå, klædte os på og begav os ud, for at finde indgangen til Nordkapp bygningerne. Det gik nu meget let og i løbet af en halv time havde vi set det hele. Der var jo god tid til at gå mere i dybden senere.
Vi nåede også 19-forestillingen i den store biograf. Det var en ganske interessant film om livet omkring Nordkapp.
Tilbage til en kold autocamper, hvor Marie og Vibe gjorde klar til et lille festmåltid. Det bestod af hasselbagte kartofler, broccoli salat, peberbøf og bernaisesauce. Det virkede lidt obskurt at sidde her på en nøgen klippe langt væk fra normal civilisation og nyde en god middag. Det ruskede godt i autocamperen, selv om vi holdt i læ mellem 2 andre autocampere. Efter vi havde nydt vores gode middag og slappet lidt af, var det tid til et nyt besøg på Nordkapp centret.
Nu var det betydeligt flere gæster her, hvilket primært skyldes de mange busser, der var ankommet. Marie ville give en ting i Grotte baren og vi begav os derned. Kl. 23:30 skulle der sket et eller andet exceptionelt i baren, havde vi læst. Marie, Vibe og Lasse hentede drinks (Nordkapp kaffee med Baileys og Vodka til de voksne) og så var vi klar til showet. Lidt efter 23:30 begyndte et stykke Per Gynt musik, at spille og der blev rullet persienner for de store panoramavinduer, så man ikke kunne se ud over Ishavet. "Det var det", sagde jeg, da persiennerne var rullet ned. Mest sagt i spøg, men det viste sig at holde stik. Der skete ikke mere... Så vi drak vores drinks og forlod stedet, for at komme op og se midnatssolen.
Vejret var ikke ændret de sidste 10-15 minutter, så der var ikke meget midnatssol. Vi kiggede lidt frem og tilbage og vendte tilbage til autocamperen, godt kolde af den stride kolde blæst. Frem med tæpper og alt, hvad der kunne varme os. En kop kaffe og en whisky hjalp også på det. Vi sundede os lidt og ved 1-tiden gjorde vi et nyt forsøg på at se midnatssolen. Det så ud som om det var klaret op men åbenbart ikke nok.
Så opgav vi og kravlede til køjs.
