USA (New York) - lørdag den 22. marts 2008
Rosewelt Island, Mary Poppins og natmad på sengen
I dag havde vi givet os selv lov til at sove længe. Det trængte vi efterhånden til. Gittes skridttæller viste, at vi havde gået i omegnen af 10 km. i gennemsnit hver dag, og når man tager i betragtning, at nogle af disse km. er foregået i butikker i "osetempo", så tror det pokker, at benene var ved at være lidt ømme.
Vejrudsigten lovede både regn, slud og sne samt en meget kølig vind, så forhåbningerne var ikke de bedste, da vi forlod hotellet. For en gang skyld løj meteorologerne til vores fordel, for godt nok var det køligt, men himlen var næsten hel blå og det skulle vise sig at blive den flotteste dag rent vejrmæssigt til nu. Fra Danmark forlød det samtidig, at der var faldet 10-15 cm. sne, så vi havde bedre vejr her, hvor foråret for alvor kiggede frem.
Efter en god solid morgenmad på vores mest benyttede morgenmadsrestaurant (Pax) tæt på B. B. Kings spillested, skiltes vores veje. Gitte og Hans havde ikke fået nok af Central Park. De ville udforske den ende, som vi endnu ikke havde set. Marie og jeg valgte at aflægge Rosewelt Island et besøg. Her skulle være nogle fashionable boliger og en smule slum. Vi tog med subwayen til en station, som vi vurderede lå tæt på. Herfra gik vi ikke langt, før vi nåede til 59 street. Så var det bare at finde ned til Hudson floden, hvor vi skulle med noget så specielt i en storby som en kabelbane - a cablecar. I Gittes bog "Turen går til New York" står der noget i retningen af, at man skal have en pæn portion mod, for at tage med banen over til den smalle ø, der ligger ude midt i Hudson floden. Det viste sig nu, at være pænt overdramatiseret. Kabinen kan medtage 126 passagerer og turen foregik i et roligt tempo, så man ikke på nogen måde blev urolig. Vi kunne i øvrigt bruge vores kort til subwayen, for at tage med, så efterhånden må vi sige, at det har været en rigtig god investering, at købe de kort. De har fragtet os rundt i hele New York i en uge - til en pris på ca. 120 kr. pr. person. KØB DEM hvis du skal til New York.
Turen over til Rosewelt Island tager ca. 4 minutter og undervejs kan man nå at nyde højhusene langs kysten på Manhattan. Efter den korte tur, var vi klar til at indtage øen, som jeg vil vurdere til at være 3-4 km. lang. Udenfor kabelbanen holdt en bybus, som jeg havde læst vi kunne tage med. Den ville bringe os til øens nordside - til Main Street. Vi kunne mod forventning IKKE bruge vores kort til Subwayen, selv om det skulle gælde til bybusserne i New York også. Men prisen var 25 cent pr. person - dvs. 1,25 kr. Helt vildt billigt. Så hvis man snakker om mange gratis glæder i New York, så er det her en af de gode. Helt gratis er den ikke, men vi kommer vist ikke tættere på - især ikke, hvis man har købt Metrokortet.
Vi hoppede af på tilbagevejen med bussen, for at nyde det gode vejr. Vores forventning om et sted, hvor der ikke var så meget larm og støj, som det er tilfældet i Manhattan, blev indfriet. Det gode vejr var prikken over i'et. Solen begyndte at varme og vi nød en god gåtur rundt langs sydspidsen af øen. Herfra var der en fantastisk udsigt over til Manhattans mange skyskrabere. Et flot skue i det flotte vejr.
Efter et par timer på øen, tog vi kabelbanen tilbage til Manhattan og gik et stykke op mod Grand Central Station, hvor vi havde aftalt at mødes med Gitte og Hans på Oster Bar - en stor og meget kendt restaurant med fisk på menukortet. Tiden var ved at løbe fra os, så vi fandt en subway, der kunne bringe os det sidste stop hen til stationen, så vi nåede det stort set til tiden.
Frokosten kom til at bestå af bl.a. lobster og sword fish steak. Et køligt glas Chardonnay hjalp fisken på vej. Det er som sagt en stor restaurant og man kan sige, at det næsten er synd at sidde i disse kælderlokaler, når nu vejret udenfor er så godt.
Efter middagen var der atter planlægningsmøde. Vores planer om at komme til gospel brunch blev kuldsejlet. På B. B. King optrådte Harlem Gospel Choir til brunch i morgen (søndag) men første forestilling var udsolgt og vi kunne ikke nå den anden. Vores planer om at tage op til Harlem og overvære en kirkegang dér blev slået ud af hovedet, da vi for det første skulle meget tidligt op og for det andet forvente, at stå i kø i mindst 90 minutter. Gitte mente, at det ville være helt galt i morgen pga. påsken, så vi blev enige om at pakke vores ting i ro og fred og checke ud. Så ville gospel koncerten også blive det eneste, vi ikke nåede i New York...
Så skiltes vores veje atter. Måske for resten af dagen. Marie og jeg skulle i teatret på Broadway og se Mary Poppins, så Gitte og Hans måtte klare sig selv. Måske sås vi til en godnatdrink. Marie og jeg købte brød og ost ind til lidt at spise efter forestillingen. Vi kunne ikke forestille os, at vi ville være sulten inden. Så gik turen hjem til hotellet, hvor vi kunne hvile os lidt. Vi skulle passere Time Square på vej hjem og det var lidt af en prøvelse, for der var sort af mennesker. Vi snakkede om, at der måske skulle ske et eller andet i området, for der var mange mennesker, der stod stille. Vi var mere trætte end nysgerrige og valgte at fortsætte hjem - selv om vi også havde talt om at få handlet de sidste ting ind. Det måtte vente...
Marie anrettede et lille interimistisk bord på sengen med dug og tallerkner, inden vi begav os af sted mod teatret. Vi var blevet anbefalet at komme en time før forestillingen men vi havde kun ca. 10 minutter dertil, så vi ventede til 19:15, før vi tog af sted. På gaden var der stadig tæt af mennesker. Måske på vej fra en eller anden demonstration eller måske på vej i teatret. Der ligger et hav af Broadway teatre rundt omkring hotellet.
Vi nåede frem til vores teater et par minutter i halv otte og kunne gå stort set lige ind til vores plads. Vi var lidt overraskede over, at der ikke var mere sikkerhed omkring indgangen. Folk havde tasker og rygsække med ind. Der blev også fotograferet flittigt, selv om der var skilte, der bekendtgjorde, at det var forbudt. Forbuddet blev dog håndhævet under selve forestillingen. Vi så ingen blitz, da showet startede.
Mary Poppins er et Disney stykke og derfor måske mest for børn. Selve handlingen er forholdsvis enkel og ligetil, så på det punkt var der ikke meget at hente for os. Til gengæld var selve opsætningen fantastisk flot. Kulisserne skiftede utrolig hurtig og på en meget flot måde. Når vi skulle med ind i et hus, kom selve huset rullende frem på scenen mens skuespillerne allerede var i gang med at spille. Samtidig kom husets tag ned fra loftet, så i løbet af 10-15 sekunder var huset sat sammen - alt imens der blev snakket og sunget i forestillingen. Mega flot. Det virkede lige så hurtigt, som hvis man har et sceneskifte i en film. Og scenen kunne ændres fuldstændig fra f.eks. et hus til en park. Det hele foregik på en let og elegant måde. Lys og effekter blev brugt på en måde, der gjorde forestillingen fuldstændig. Men de 2 flotteste effekter var nu, da den mandlige frontfigur gik en tur langs scenens kant. Først gik han op ad den ene side. Så på hovedet hen under scenens øverste kant og til sidst ned ad modsatte side. Det var utrolig flot lavet, selv om man selvfølgelig godt kunne se, at han var spændt fast til 2 virer. I slutscenen forlader Mary Poppins forestillingen gennem luften. Hun flyver simpelthen op i luften og ud over publikum til stor hujen og klappen fra de måbende publikummer. Meget elegant udført. (Hun stod på en plexiglasplade, der var spændt fast som en gynge med 2 wirer).
Umiddelbart efter forestillingen var færdig, blev der holdt en auktion til fordel for aids og cancer. Det var efter min mening måske lidt upassende og publikum begyndte også så småt at udvandre. Der blev solgt en plakat med hele skuespillerstabens autograf og det originale manuskript til en af forestillingens sange. Prikken over i'et var, at vinderen af auktionen kunne få lov at dirigere orkester og alle skuespillerne til en sang. Der var 2 vindere, der hver betalte 700 $. Hvordan de så skulle dele præmien meldte historien ikke noget om, for vi forlod teatret sammen med alle andre publikummer.
Udenfor var der helt tæt af mennesker. Forestillingerne på Broadway slutter åbenbart også samtidig... Det var svært at kæmpe sig frem og ned mod nærmeste gadehjørne, så vi kunne komme hjem til hotellet. Da vi nåede omkring hjørnet, gik det mere smertefrit at komme hjem til en god gang ost og rødvin.
Vinen var californisk og hed Cline Cashmere 2006. Den smagte super. www.clinecellars.com. Måske kan vi få den i Danmark... Det sidste glas faldt næsten ud af hånden på os, da vi faldt i søvn. En dejlig afslutning på endnu en god dag.
