USA (New York) - søndag den 23. marts 2008

De sidste indkøb og hjem fra New York

Tilbage

Så var vi nået til sidste dag. En uge er passende i en storby som New York. Man kan simpelthen ikke kapere det høje tempo i længere tid. Der skal være tid til at fordøje bombardementet af indtryk.

Vi fik pakket vores ting og checkede ud på hotellet. I kælderetagen kunne vi få kufferter opbevaret for en pris på 3 $ pr. enhed. Man betaler halvdelen, når man afleverer bagagen og den anden halvdel, når man henter bagagen. Det virkede problemløst.

Efter den næsten obligatoriske morgenmad hos Pax næsten lige ved siden af B. B. Kings spillested, ville Hans på jagt efter noget sportstøj. Lige over for B. B. King ligger der en meget stor sportsbutik, der har fokus på baseball. Jeg var til gengæld på udkig efter fotoudstyr og jeg forlod derfor de andre, for at være sikker på, at tiden ikke skulle blive alt for trængt. På egen hånd bevægede jeg mig op af en af avenuerne i det gode solskinsvejr. Da jeg nåede op til Madison Square Garden, blev jeg lidt forvirret. Jeg var sikker på, at jeg kunne finde lige hen til B&H Photo. Det lykkedes da også efter kort tid at ramme den rigtige vej væk fra Madison Square Garden. B&H Photo ligger på 9. avenue og jeg fik næsten et chok, da jeg trådte ind i butikken. Indtil nu havde jeg kun set de småbutikker omkring Time Square - og jeg havde stiftet et dårligt bekendtskab med en af dem, men B&H slog dem alle i størrelse. Selve butikken er på 2 etager og den fylder hele bygningen mellem 2 gader på 9. avenue og det er ufatteligt, hvad de har puttet ind i butikken af elektronisk isenkram. TV, computere, video og audio er hovedoverskrifterne - til både glade amatører og professionelle. Jeg fandt hurtigt op til afdelingen for digital foto på 1. salen og gik målrettet efter "min" makro-linse. Jeg kunne se, at der var kø, for at komme til at tale med en ekspedient. Man blev simpelthen guidet hen i en kø og skulle vente, til det blev ens tur til at gå til en af de 66 skranker - bare til håndtering af digital fotografering.

Jeg bestilte de varer, jeg ville have og da vi var færdige med at snakke om tingene, blev de bestilt og fundet frem. De dukkede op i en grøn plastickasse, mens ekspedienten og jeg talte videre.. Ekspedienten gav mig en regning på varerne. Den skulle jeg betale, før jeg fik varerne. Betalingen skulle foregå nedenunder - alt imens mine varer kørte på et rullebånd ned til stueetagen. Jeg stillede mig i kø ved kassen. Dette gik også smertefrit, bl.a. fordi der var en kø til kontant og en kø til kreditkort. En medarbejder guidede gæsterne til nærmeste ledige kasse. Når varen var betalt, kunne jeg gå over i den sidste kø, for at få udleveret varerne. Det var imponerende, så stor butikken er - og hvor velsmurt tingene fungerer.

Så jeg slutter mig til guden "Turen går til New York"s råd om at handle foto og elektronik i B&H Photo i New York.

Udstyret med alle mine herligheder, mødte jeg Marie udenfor butikken. Vi gik en tur op af 9. avenue og havnede pludselig i et lille interimistisk gademarked. Tingene var noget bras men det var alligevel interessant at kigge på. Et sted kunne vi købe typografbogstaver. Et sted hed "The shop without walls". Den havde heller ikke noget tag...

For enden stod en gammel sofa, som det rette sted ville gøre stor glæde.

Efter en pause i det lune solskinsvejr, gik vi tilbage til 9. avenue, for at spise frokost. Valget faldt på en "Better Burger". Man kan vel ikke drage til New York uden at spise bare en burger. Den smagte godt men pommes frites lavet i en varmluftsovn er altså noget mere kedelig end de rigtige friturestegte.

Så var det tid at vende tilbage til hotellet, for kl. 14:45 havde vi aftalt at mødes, for at hente vores kufferter. Vi sagde farvel til hotellet, der ligger centralt på Manhattan og begav os ned i Subway'en - for sidste gang på denne tur.

På hotellet havde vi i øvrigt talt med et par danskere, der kunne fortælle, at der var snestorm i Danmark og al unødig udkørsel var frarådt. Det bekymrede os lidt, for det plejer at betyde, at togene ikke kører særlig godt - men kunne vi lande i Kastrup???

Men først lige et par ord om hotellet. Vi var advaret om, at værelserne var små. Det holdt stik. Meldingerne om et gammelt og lidt forfaldent hotel holdt også stik. Der var heller ikke varmt vand i bruseren, hvis du møder op tidligt. Så vi var advaret forlods. Jeg vil på den anden side sige, at vi er ikke taget til New York, for at sidde på hotellet. Det kan sagtens anbefales som overnatningssted. Vi var i hvert fald helt tilfredse med vores værelser på hver sin side af elevatoren på 9. sal.

Vi skulle som sagt med subway'en og for en gang skyld gik det lidt ged i det med at finde ud af, hvilket tog vi skulle med. Årsagen var, at vi var ankommet til Manhattan med et A-train men skilte på stationen bekendtgjorde, at vi skulle med et E-train ud til JFK-lufthavnen. Vi valgte at tage med A-train men kørte i den forkerte retning. Efter et par stationer hoppede vi af og ville tage med toget tilbage til 42. gade. Men nu viste skiltene, at vi skulle med A-train til JFK, så vi blev bare i det første A-train, der dukkede op - og det holdt stik.

Turen til JFK forløb gnidningsløst og vi var i god tid i lufthavnen. Faktisk et kvarter før der blev åbnet for indtjekning af bagage. Derefter var der adgang til afgangshallen, der viste sig ikke at være særlig stor. Heldigvis havde vi købt alt det, vi skulle, så vi var ikke skuffede. Vi ville have en øl at slutte turen af på, men det var ikke så let. Der blev kun solgt øl et sted og ekspedienten ville absolut bestemme, hvor man skulle sidde, før man allernådigst fik lov at købe til en uhyre pris af 9 $ pr. øl - det er jo næsten mere end danske restaurationspriser. Marie og jeg båsede os ved et bord og blev åbenbart godkendt til at købe en øl. Gitte og Hans begik den fejltagelse at bestille et glas vin og en cola i baren - i samme restaurant. Da de havde fået deres drikkevarer, ville de sætte sig hen til os, men nej - det måtte de skam ikke. De blev pænt bedt om at blive i baren!

I stedet fik vi et par andre gæster ved vores bord. Et ægtepar, der viste sig at have været gift i 40 år. Hun var fra Island og han var fra New Jersey. Det var meget hyggeligt at få talt lidt engelsk - ud over det, man bruger, for at bestille mad...

Selve flyturen var der ikke så meget at sige om. Vi var trætte men holdt den gående, indtil vi havde fået serveret vores mad. Så prøvede vi alle at sove. Vi ville kun få den søvn, som vi kunne få på flyturen. Ellers ville vi få problemer med at komme tilbage til dansk tid. Det lykkedes nogenlunde. Vi landede i Reykavik ved 6-tiden om morgenen.