Mexico - mandag den 21. juli 2008

Fra Mexico til Danmark

Tilbage

Det blev en rolig nat. Selv om jeg vågnede flere gange med stormen i tankerne, forblev stormen en fis i en hornlygte, for nu at bruge et godt dansk udtryk. Vi mærkede - frem til mandag morgen - intet til stormen. Der var forbavsende stille i træerne udenfor.

Kl. 6 stod jeg op, for at blive opdateret via internettet og også amerikanerne havde neddroslet deres meldinger en del. Man kunne f.eks. ikke rigtig bestemme hvor centrum for orkanen var. Men de var sikker på, at den hurtigt kunne blusse op, når den kom ud i den Mexicanske Golf igen - og så nærmer den sig efterhånden USA...

Lasse og jeg var først over morgenmaden. Mens de andre vågnede op, gik Lasse og jeg en tur ned til stranden, for at se, om der i det mindste havde været nogle bølger i løbet af natten. Stranden var blevet ryddet helt for parasoller og solvogne. Det var lidt mærkeligt at se en tom strand, hvor vi hele ugen har set masser af solvogne. Nogen må have haft travlt med at rydde væk – og med rette. Vandet havde været højt oppe i løbet af natten, kunne vi konstatere. Så selv om vi ikke havde mærket noget til stormen, så havde den dog sat sig nogle spor, kunne vi konstatere.

Vi gik hjem til de andre nåede en ekstra kop kaffe sammen med dem. De sidste ting blev pakket og det var tid at checke ud fra hotellet. Vores 24 timers hjemrejse begyndte.

Først gik det med taxa til ADO busstationen. Her havde vi via internettet bestilt billetter og det havde de noget svært ved at håndtere på stationen. De fandt egentlig hurtigt vores reservation på deres skærm, kunne vi se men at få printet nogle billetter til os var vist sværere end som så. Det tog meget lang tid, før vi endte med at stå med 4 A4-sider, der skulle gøre det ud for at være billetter. De folk, der efterfølgende skulle se billetterne, kiggede længe og indgående på dem. Også vores chauffør, der dog endte med at lade os komme ind i bussen.

På vej til Cancun lufthavnen, løb vi ind i nogle ordentlige regnskyl og netop som vi steg ud af bussen, væltede regnen ned. Det gjorde ikke os noget, med mindre det ville betyde forsinkelser i flytrafikken. Så kunne det hurtigt få nogle følger for os.

Vi checkede ind og til vores glæde ville bagagen blive sendt til København, uden vi skulle bakse med den i Mexico City eller Amsterdam. Det var dejligt – hvis den ellers nåede med frem…

Vi var i lufthavnen i god tid og kiggede os lidt omkring. Jeg købte nogle få ting, bl.a. en lille flaske med habanero-chili saft. Det skulle senere vise sig at blive kilde til nogen irritation for mig. Jeg var godt klar over, at den burde være plomberet, men det kunne de ikke i den butik, jeg handlede. Men mere herom senere.

Mens vi ventede på at blive kaldt ud til flyet, kom der flere store byger. Det må have været efterdønninger efter stormen Dolly. På et tidspunkt kom der et fly ind til vores gate og da folk skulle forlade flyet, stillede en række mennesker med paraplyer sig hele vejen op af trappen til flyet, så passagererne kunne komme nogenlunde tørskoet ned til en holdende bus.

Vores fly fra AeroMexico ændrede gate i sidste øjeblik, så vi måtte styrte fra en hal til en helt anden, blot for at konstatere, at flyet også var forsinket. Vi kom til at vente i næsten en time, før flyet kom af sted. Heldigvis havde vi godt med tid i Mexico Citys lufthavn, inden vi skulle med næste fly.

I Mexico City havde jeg glædet mig lidt til at se de noget sparsomme toldfrie butikker, vi havde set i lufthavnen, da vi ankom. Men det blev et noget andet syn og en meget mere moderne lufthavn med rigtig stort udvalg i toldfrie butikker, vi fik at se. Heldigvis (eller uheldigvis – afhængig, hvordan man ser på det) var der ikke tid til at ose. Vi skulle skynde os at nå frem til den gate, hvorfra KLM fløj til Amsterdam fra. Den flaske med Habanero-chili, som jeg havde købt i Cancun slap igennem en kontrol, så jeg forventede ikke, at der ville blive problemer senere.

Vi nåede frem til Gaten kort tid før de begyndte at sende folk ombord, så et passede perfekt. Vores fly til Amsterdam så også ud til at afgå på minuttet, men da vi var blevet skubbet ud fra gaten, meddelte piloten, at man havde konstateret en fejl under opstarten af motorerne og at vi derfor måtte vende tilbage til gaten. Vi sad et kvarters tid, hvorefter piloten meldte grønt lys. Efter en del ventetid i kø ved startbanen, var der afgang. Vi ville indhente forsinkelsen, da vi havde medvind hele vejen.

Selve flyveturen gik faktisk fint. Vi fik serveret et godt aftensmåltid og et glas vin. Derefter en kop kaffe og en bailey, så kunne vi sove. Det gjorde de fleste passagerer. Alternativt kunne vi læse eller følge med i den endeløse strøm af film, der blev vist på Tv’et.