England - torsdag den 25. juni 2009
Fra Fredericia til Windermere
Vi skulle med toget fra Fredericia kl. 3 om morgenen, for at nå et tidligt fly fra Kastrup til Manchester. Det startede meget fint, for vi fik sat os godt til rette i et fyldt tog og Jan fremdrog 3 stk. morgenmad bestående af 3 dåser Guinnessøl (pyha tænkte jeg. Jeg er ikke vant til Guinness til morgenmad).
Vi nåede lige at knappe låget af, da der blev meddelt over højttaleren, at vi blev ca. 30 minutter forsinket i afgang, da DSB manglede en togfører! Efter laang tids venten trillede vi ud af banegården mod Odense. De 30 minutter kunne vi sagtens klare, for vi havde kalkuleret med god tid i Kastrup Lufthavn – det skal man jo.
Da vi nåede Odense, gik det galt igen for DSB. Denne gang holdt vi igen ca. 30 minutter – men denne gang uden nogen form for forklaring. Den sagesløse kontrollør måtte stå for skud. Hun vidste intet. Frustrationerne var store hos flere, for de skulle nå fly i København. Vi trillede lidt frem og tilbage på perronen, før vi med ca. 5 kvarters forsinkelse fortsatte mod København.
3. Akt udspillede sig på Sjælland, hvor endestationen pludselig blev ændret til Østerport. Jeg erindrede ikke, at DSB havde lagt skinnerne om, så vi skulle over Østerport. Det viste sig, at man blot omdirigerede toget, så alle skulle skifte på hovedbanegården. Kaos, siger jeg bare.
Men vi nåede til Kastrup uden yderligere dramatik og flyet afgik stort set til tiden.
I Manchester havde Jan regnet ud, at vi kunne nå et tog mod Windermere kl. 10:29 og det lykkedes fint. Banegården ligger få minutter fra Lufthavnen, så det var ikke noget problem.
I British Railways oplevede vi et markant bedre informationsniveau. For det første fik vi udleveret et stykke papir med vores rute. Vi skulle skifte tog 2 gange – i Preston og Oxenholme. I toget sagde de f.eks. over højttaleren: ”Vi ankommer til nu til Preston. Næste station bliver xxx”. I Preston blev vores tog dog forsinket, så vi var ikke helt færdige med den slags. Det betød dog kun, at vi kom lidt senere til Windermere, hvor vi var kl. 14.
Turen gik ned mod centrum og tilfældigvis (mon det var det), kom vi forbi den lokale pub. Turens første rigtige pints var en realitet.
Vi tjekkede ind hos Kays Cottage, der viste sig at være et hyggeligt bed & breakfast meget centralt placeret i Windermere. Byen vrimler i øvrigt med den slags B&B.
Vi slentrede ned i nabobyen Bowness (on Windermere), hvor der ligger lidt flere butikker. Her var også lige et sted, der lavede speciel øl, vi skulle smage (Bluebitter).
Efter et bad på vores B&B, spiste vi vores aftensmad på en indisk restaurant, Prince of India. Maden var super og vi spiste og drak for samlet 68 £. Det kan der ikke klages på.
En afsluttende pint på den lokale pub. Øllet pris på turen var i øvrigt mellem 2,5 og 3,5 £.
Så var turen skudt godt i gang og vi kravlede godt trætte i kanen hos Kays Cottage.
