England - søndag den 05. juli 2009
Fra Borrowdale til Grasmere
Dagens distance: 13,7 km.
Dagens samlede stigning: 520 m. Højeste punkt: 607 moh.
Trods vin og øl (eller jeg skulle måske sige på grund af), var jeg forholdsvis frisk. Endnu et hostel viste, at der er styr på tingene i forhold til mad og drikke. Morgenmadsbuffeten var fin og upåklagelig. Vi forsynede os. Jan spiste dog ikke rigtig noget. Han var åbenbart lidt vingeskudt.
Da vi gjorde klar til at tage af sted, regnede det hjælpeløst og himlen var mørkegrå så langt øjet rakte. Men vi har jo lært, at vejret hurtigt kan ændre sig, så vi startede simpelthen dagens tur med at holde pause. Vejrudsigten sagde spredte byger i dag.
Vi ventede knap en halv time, så klarede det op og vi tog af sted. Resten af dagen blev helt uden regn, så endnu engang var vi heldige med vejret.
Annette og Jørn har tidligere gået dagens tur og Jørn nævnte for os, at turen steg og langsomt blev stejlere, for at slutte med en mur – en hård tur lå forude. Ja, ja, tænkte jeg – men han fik ret!
Vi fulgte floden Greenup Gill væk fra Borrowdale og i starten gik det ligeud. Efter ca. 2 km. kom første trin på raketten. En svag stigning, der gradvist blev mere stejl. Men vi kunne ikke se den mur, som Jørn talte om, så det var nok bare varm luft!
Men efter 5 km. var den der. Og det vár en killer! Næste trin på skalaen involverer helt sikkert reb. Den blev taget i ganske små bidder med pust og støn. Jørn var forholdsvis hurtigt på toppen af muren og han så irriterende frisk ud!
Belønningen var en super udsigt ud over den dal, som vi netop var gået op gennem.
Herfra var det vigtigt at vælge den rigtige vej. Der er 3 pas at vælge mellem og vælger man det forkerte, kan man have meget langt, hvis man har booket et værelse et eller andet sted. Jørn var dog ikke i tvivl. Vi skulle holde til højre.
Den første del af turen ned i dalen var ret stejl. Annette og Jørn havde oplevet denne del af turen i kraftigt regnvejr og det havde været en barsk affære. Så uheldige var vi dog ikke.
Resten af turen ned til Grasmere gik stille og rolig gennem dalen. Det sidste stykke virkede langt. Og selv om vi mødte de første huse i bunden af dalen, var der stadig et pænt stykke til selve byens centrum, hvor vi fik de sædvanlige velfortjente pints af håndpumpet ale.
I Grasmere skulle vi atter bo på hostel. Det lå kun få hundrede meter fra centrum og vores første indtryk var atter positiv. Vi spiste aftensmad på hostellet. Jan var sløj. Han havde feber og frøs, så ham stoppede vi i seng. Så måtte Jørn og jeg selv stå for aftenens underholdning.
Vi tog ned på pubben og fik en øl og en dram, inden det blev sengetid for os også. På TV’et i pubben sagde vejrudsigten masser af regn. Det kom til at holde stik. Det stod ned i lårtykke stænger hele natten og stort set til vi skulle af sted.
