Selve rejsen blev indledt i Billund Lufthavn, hvor vi have sat hinanden stævne onsdag den 16. september 2009, kl. 12:00. Vi skulle flyve med Ryanair og så gælder det om at have orden i tingene. Ellers bliver rejsen hurtigt dyrere end planlagt. Vi havde nu fuldt styr på vores ting.
Vi havde medbragt lidt sandwich og en kold øl til alle, så vi ikke skulle tænke på at mæske os i dyrt indkøbt mad ombord på flyet...
Efter checkin var det tid til at kigge på de toldfrie butikker. Troede vi. For når man rejser indenfor EU, er det stærkt begrænset, hvad du må købe i Billund. Jeg havde lagt min klamme hånd på den sædvanlige Laprhroaig Quater Cask whisky, indtil jeg så, at den måtte man kun købe, hvis man rejste udenfor EU... Nå, så måtte vi "nøjes" med en lille flaske Fernet Branca, der jo går under kategorien medicin.
Vi nåede lige at anbringe vores dertil indrettede i et sæde, for at få en kop kaffe, da vi blev kaldt til gaten. Heldigvis nåede vi ikke at bestille kaffen.
I flyet var der mange ledige sæder, så alle, der ønskede sig en vinduesplads, havde chancen.
Vi forlod Billund ca. et kvarter forsinket, men Ryanair, der bryster sig af at være det flyselskab i Europa, der flyver mest præcis, ankom alligevel til Edinburgh 5 minutter før planlagt ankomsttid. Godt gået!
Bagagen var meget hurtig klar i lufthavnen og vi nåede lige ombord i en dobbeltdækker til Edinburgh city, da dørende klappede i og vi forlod lufthavnen. Jo planen holder, tænkte jeg.
På Waverly Station i Edinburgh fandt vi hurtigt frem til nogle togbilletter til Glasgow og heller ikke her var der særlig meget tid at spilde. Vi var hurtigt ombord i toget. På turen kunne vi nyde det flotte sensommervejr med blå himmel og få skyer. I det fjerne kunne vi skimte nogle af de bjerge, som vi skulle stifte nærmere bekendtskab med de næste dage.
I Glasgow gik det fint med at finde frem til vores McLay's Guesthouse i Renfrew Street. Den eneste udfordring var forsåvidt, at vi havde forceret nogle halvstejle gader på vejen og efterfølgende fandt vi ud af, at hvis vi blot havde taget nogle parallelgader, var der overhovedet ingen bakker...
McLay's Guesthouse var som forventet et gammelt, slidt sted. Prisen indikerede, at det ikke var 5-stjernet hotel men alligevel virkede det lidt charmerende med mange kringlede gange og tykke tæpper på gulve og trappetrin. Vi havde fået 3 værelser på 3. etage med udsigt til en baghave.
Efter en hurtig checkin, satte vi jagten ind på vores aftensmad. Der var masser af muligheder i en parallelgade til Renfrew Street - nemlig Sauchehall Street. Her lå den ene restaurant efter den anden, så det var svært at træffe et valg. Det er jo en vigtig beslutning!
Vi fandt en restaurant, der virkede til at være super. Vi blev vist ned i kælderen, hvor der dog ikke var helt så hyggelig, men de serverede kolde øl og sådan en trængte vi alle til. Oksekød og lam var det foretrukne iblandt os. Der gik dog rigtig lang tid, før maden kom. I ventetiden havde tjeneren travlt med at forsøge at sælge flere drikkevarer til os. Det blev vi en kende træt af. Lammekødet bestod mest af ben, så det var ikke den helt store succes.
På vejen hjem var vi lige en smut forbi en stor pub til en rigtig håndpumpet øl og da vi var retur på hotellet, var vi overbevist om, at vi ville få det dårligt af lammekødet, der ikke virkede helt gennemstegt. Så vi måtte straks have noget mavemedicin, før vi kravlede i seng.
Vores tur var godt i gang og foreløbig gik det planmæssigt. Sådan noget er arrangøren jo glad for!