Tilbage

Klik på billederne for at se mere fra den enkelte begivenhed

21.01.2010 Thailand

Thailand kaldte igen. Egentlig havde vi besluttet at vi skulle se andre steder i verden, før vi tog til Thailand igen. Men Alex's søskende tog derned og Lasse havde ønsket sig en tur det dejlige smilets land, så det var ingen pardon. 2 uger sammen med Alex's søskende og til sidst en uge for os selv i Chiang Mai i Nordthailand.

13.03.2010 Hamburg

I marts måned tog vi toget til Hamburg, sammen med Gitte og Hans. Det blev en hyggelig tur, selv om de tyske vejrguder ikke helt var med os.

23. - 25.04.2010 Vandretur fra Silkeborg til Ry

Med 2. årgang, var det blevet en tradition, at Alex rykkede en weekend ud af familiekalenderen og drog på vandretur. I år skulle det lykkes at samle hele holdet med Mikael, Jan, Jørn og Alex. Som sædvanlig havde Jan med Egon Olsensk præcision tilrettelagt en tur fra Silkeborg ned til Them og derfra til Himmelbjerget. Sidste dag gik derfra og til Ry - og selv vejret var det helt styr på. Bortset fra Fredag aften, var der perfekt vandrevejr.

30.04.2010 Tobias' konfirmation

Så blev det Tobias' tur til at blive konfirmeret i Holsted Kirke. Da den formelle del af dagen var overstået, kunne Tobias ånde lettet op, indtil mor og far bekendtgjorde, at han jo skulle holde velkomsttalen. Det klarede han nu også til bravour - og resten af dagen foregik i en dejlig afslappet stemning.

08.05.2010 Alex løber Lillebælt Halvmarathon

Marie gennemførte jo sidste år i fin stil og Alex havde lovet, at det ville han også gøre, inden han fyldte 50. Sammen med næsten 70 kolleger og påhæng fra Bankdata gik det fra Middelfart over den gamle Lillebæltsbro og over til Snoghøj og Erritsø, før løberne vendte tilbage til Fyn, for at afslutte løbet, hvor det startede. De første meldinger lød på, at Alex gik død på 19 km. men han kom dog løbende i mål. Helt flad - men han gennemførte!

14.05.2010 Den Gamle Lillebæltsbro fylder 75 år

15.05.2010 Alex's 50 års fødselsdag i Nissedal, Norge

Alle sejl var sat til og spændingen skulle udløses. Hvor mange gæster tog imod invitationen til Nissedal i Norge. Gennem Ollerup Delingsførere, som Marie netop i år kunne fejre 25 års jubilæum hos, havde vi lejet en stor hytte i Nissedal i Norge.
Der var heldigvis mange, der tog imod udfordringen og vi fik 14 fantastiske dage sammen med familie og venner. Det blev en 50 års fødselsdag helt efter vores ønske - og med en overraskende afslutning. Ja, læs selv videre...

11. - 13.06.2010 Weekendtur til Mandø

Den traditionelle weekendtur med Ugleklubben gik i år til Mandø i vadehavet. Vi havde lejet et hus på øen og det var base for vandreture og en sælsafari ud på nogle sandbanker vest for Mandø. Vi hyggede os fælt og det hele blev krydret af, at der var VM i fodbold - og huset var heldigvis udstyret med TV og satelitmodtager... Ugen efter vi havde været på Mandø, skete der en tragisk ulykke med den traktor, som vi havde været på sælsafari med. Den var kørt i et hul og vognen med alle gæsterne (fra Give) var væltet, hvorved 2 mennesker omkom.

12. - 20.07.2010 Marie på Grønland

Et stort ønske blev opfyldt for Marie, da hun sammen med bl.a. hendes mor kunne sætte sig i et fly fra Kastrup med snuden mod Grønland. Der var tale om et krydstogt, arrangeret af Albatros Rejser. Klik på billedet, for at se billeder fra turen.

09. - 16.08.2010 Skotland igen igen

Til min 50 års fødselsdag, havde jeg fået billetter til Edinburgh Tattoo af Marie. Hendes kollega Ruddy havde hjulpet med at købe billetterne og de havde også sørget for overnatning i Edinburgh. "Ellers regner vi med, at du arrangerer resten af turen for os", lød meldingen, så jeg måtte igang. Det var jo let, at tage udgangspunkt i vores tur derover fra sidste år. Det lettede planlægningen en del. Denne gang havde vi dog en dag ekstra og dermed mulighed for at tage turen omkring byen Oban på vestkysten. Klik på billedet, for at se flere billeder fra turen.

30.08.2010 Vibe 18 år

Så rundede vores store pige et skarpt hjørne - 18 år. Det blev fejret efter alle kunstens regler. I juni måned holdt Vibe og Nanna 18 års fødselsdagsfest for venner og veninder. Her kunne vi allernådigst få lov til at være praktiske grise. Det var en fin fest med mange søde unge mennesker. 2 dage før hendes runde dag, blev der holdt familiefest i et til lejligheden indkøbt telt. Det blev også en minderig dag. Klik på billedet, for at se mere fra begivenhederne omkring Vibes fødselsdag.

13. - 20.10.2010 Vandretur i Lake District, England

Jeg fik en pludselig mulighed, for at rive en uge udaf kalenderen og tage på vandretur i det smukke Lake District i det nordvestlige England sammen med Jan Refsing, der også havde arrangeret den sidste tur dertil (i 2009).