Thailand - fredag den 29. januar 2010
Cykeltur på Ko Mook
Ved aftensmaden faldt de sidste brikker på plads med morgendagens tur til Ko Rok. Alle ville med på turen, bortset fra Marie og jeg. Vi havde været på Ko Rok før og følte mere, at vi ville blive tilbage og nyde vores udsigt fra hytten ud over det azurblå-turkisgrønne hav.
Så da morgenmaden var indtaget, sagde vi farvel til hele holdet. De tog af sted med resortets store speedbåd med 2 motorer. Vi gik tilbage til hytten og lavede stort set ikke andet hele formiddagen end at læse, skifte stillinger på liggestolen - og undgå den direkte sol.
Eneste afbræk i formiddagens læsning var, at en gartner kravlede op i de 10 - 12 meter høje palmer, for at beskære dem og fjerne kokosnødder fra palmerne. SIkkert for at undgå, at nogen fik dem i hovedet på et tidspunkt. Han var meget dygtig til at kravle og han skar beredvilligt hul på en kokosnød, for at vi kunne drikke den klare væske i nødden. Så skar han to spader ud af den hårde nød, så vi kunne skrabe det mere faste hvide kød fri fra skallen. Det smagte ikke fantastisk godt, men det var da spiseligt og drikkeligt. Som Marie konstaterede, havde det en tendens til at smage gæret. Det tror da pokker i den varme...
Ved frokosttid gik Marie op, for at checke mails og jeg læste lidt videre i min bog. Inden afrejsen havde jeg gjort et impulskøb på bogen "Hypnotisøren", som var det helt hotte emne i Skandinavien. Den var begyndt at fange mig.
Men jeg tvang mig til at holde pause og gik op til restauranten, for at spise frokost sammen med Marie. Hun var kørt lidt træt i thaimad og bestilte en omgang friturestegte mozzarellaost. Jeg holdt fast i en gang kylling med fiskesovs og chili. Ja, det smagte jo super...
Vi blev enige om, at stryge middagsluren. Den havde vi vist fået lidt af inden frokost. I stedet lejede vi et par cykler og tog ind, for at se nærmere til Ko Mook. Vi nåede ca. 1 km. ind, da Maries ene pedal faldt af. Heldigvis skete det lige ud for det, der må betegnes som øens skibsværft. Der var en ordentlig klods på jorden, som vi kunne bruge til at banke pedalen på plads med. Men den var rusten og den lod sig ikke banke på plads, så jeg måtte tilbage til vores resort og skifte cykel. Imens gik Marie på shopping i den første købmand, vi havde passeret.
Det var varmt, da jeg kom tilbage til købmanden og vi overfaldt en kold vand. Den var meget tiltrængt. Så fortsatte vi samme rute, som den store gruppe havde taget dagen før. Vi nåede frem til et sted, hvor jeg havde købt bolsjer med kaffesmag. Her holdt vi en ny pause i landsbyen. Så fortsatte vi mod Charlie Beach Resort og Farang Beach (stranden til de fremmede).
Der var lang vej til stranden og undervejs - midt i junglen - blev vi mødt med et skilt, hvor der stod: "Last cold beer for 7.500 km.". Der lå åbenbart et lille resort midt i ingenmandsland. Det måtte vi lige checke ud. I baren, der sikkert også var stedets reception, sad 3 mand og døsede hen. Bartenderen var sikkert ejeren - Marie mente han var Finne - og på en af barstolene sad en Canadier. De var meget snakfældige, så vi fik udvekslet lidt med dem. Jeg kunne fornemme, at bartenderen ikke havde meget til overs for Charlies Beach Ren halv literesort.
Vi drak en kold flaske vand. Den var billig, så vi købte en mere til den videre tur. 10 bath for en halv liter var efterhånden uhørt i Thailand. 1,50 kr.
Vi fortsatte ned til Charlie Beach resort og stranden. Den var fin med ren sand, selv om det var lavvandet. Vandet var næsten for varmt, men jeg drønede ud i vandet, for jeg var efterhånden blevet godt varm af cykelturen.
Vi cyklede tilbage mod vores resort. Turen var ikke så lang, så vi var hurtigt hjemme igen. En smuttur ned på den lange mole, som udgør den virkelige havn på Ko Mook var en sandet fornøjelse, idet der blæste en kraftig vind inde fra fastlandet. Måske var det derfor at gartnerne på vores resort havde haft travlt med at fjerne kokosnødder og løse blade over vores hytter.
Tilbage ved resortet var de andre også kommet retur efter en spændende tur, hvor de havde set spændende fisk og varaner. Til gengæld var de ikke imponeret af resortets frokost. Det var nærmest bare blevet klasket på bordet foran dem, og Lasses pommes frites var lavet om morgenen..
Vi fik en god drink, inden vi listede hvert til sit, for at få et bad og blive klar til aftensmaden.
Vibe, Marie og jeg nød den blå time på vores terrassen. Selv om vi ikke har direkte solnedgang fra vores resort, så kunne vi konstatere, at vi havde det samme farvespil på himlen efter en solnedgang som ved solopgang.
Det var blæst noget op om aftenen, så aftenens besøg i restauranten foregik for nedrullede persienner, så vi ikke fik sand i maden. Den sirligt anrettede barbeque med fisk, var også flyttet indenfor. Marie og jeg valgte tunsteaks og da de kom ind, var de næsten rå. I hvert fald Maries. Min var medium og den smagte fint, men Marie valgte at få sin stegt lidt mere. Ganske udmærket måltid. Det tog lidt tid inden de øvrige gæster fik, så vi kom til at spise lidt i hold. Det har de ikke helt styr på i Thailand. Lasse fik sig 2 store portioner pommes frites. Ja han bliver ikke stor af ingenting. Til gengæld skulle Vibe stort set ingenting have. Hun var lidt mat i sokkerne efter dagens tur til Ko Rok. Den friske luft trækker også tænder ud.
Efter en Irish Coffee med for meget kaffe i, takkede vi af og gik til køjs. Klokken var igen kun blevet godt 21.
