Dagens program var sejltur rundt om Phi Phi øerne. Den tur havde vi prøvet før, men det var en stor oplevelse, vi gerne ville gentage. Brian havde forhørt sig på priser, for at chartre en privat speedbåd og prisen lød på 11.000 bath. Dén pris gav han til receptionen på vores hotel og de kunne jo prøve at se, om det kunne gøres billigere eller bedre. De var kommet med en pris på 9.000 bath og der endte vi.
Vi havde ønsket at komme af sted kl. 8, så vi kunne undgå de værste turistmængder, men da der var ekstremt lavvande på vores strand Long Beach, måtte vi vente til kl. 9:30 med at tage af sted. Til gengæld ændrede vi ruten, så vi tog turen modsat vej rundt i forhold til, hvad vi tidligere har prøvet.
Første stop var shark point, som ligger lige udenfor vores egen strand. Her var der god chance for at se hajer og der var faktisk mange. Men der var også en kraftig strøm, hvor hajerne var, så det kneb lidt med at få hentet folk ind til båden igen. Marie endte bl.a. i en hel stime med hajer.
Næste stop var Bamboo Island - en sød lille ø, der ligger et lille stykke fra Phi Phi øerne - mod sydøst (må det være). Der var en del bølger på vej derud og skipper fandt det bedst, at vi satte os bagerst i speedbåden. Mellem Phi Phi øerne og Bamboo Island ligger et fantastisk koralrev, men havet var desværre for uroligt, til det ville være en fornøjelse at snorkle der.
De første både var allerede ankommet, da vi nåede frem til øen. Nogle blev ved stranden og solbadede men andre gik en tur rundt om øen. Det skulle kunne klares på under en time, vurderede vi. Men vi havde ikke helt taget højde for de mange sten og klipper, der lå på øens nord/vestkyst. Så det blev en flot tur men også en udfordrende tur. Vi nåede tilbage til båden lidt forsinket.
Så gik turen ellers tilbage til Phi Phi øerne, hvor vi besøgte diverse strande, bugter og laguner. Det var samme flotte sceneri, som jeg huskede det fra tidligere. På et af snorkelstederne kunne man kravle op af en stige og gå over til Maya Beach - en kendt strand fra en Hollywood film fra 2000 (The Beach). Turen skulle tage 3 minutter, så det prøvede nogle af os. Det var en flot tur men der gik ikke lang tid, før vi fik indtryk af, at Maya Beach var fyldt med mennesker. Og det var ganske som det plejede. Da vi nåede ned på stranden, var der sort af mennesker. Som på Strøget en lørdag formiddag. Vi fik vores madpakke udleveret. En risret med grøntsager og æg i - og nogle påstod, at de også havde fået et stykke kylling. Mens vi spiste den, klemte vi os godt ind under et klippefremspring, der gav os knap en meters skygge for den bagende sol. Inden vi var færdige, var skyggen halveret, så vi kunne næsten følge solens bevægelser.
Vores skipper havde foreslået en længere pause på Maya Beach, men vi havde hurtigt fået nok. Der var ikke meget ved at gå tur på en strand, hvor man skulle bruge mere tid på at holde øje med de andre turister, end på at nyde naturen. Så vi gjorde klar til afgang og flygtede næsten fra stedet...
Efter et enkelt stop, blev vi sejlet tilbage til udgangspunktet. Ved Shark Point blev Christian, Brian og Erik kastet i vandet igen. De havde ikke fået nok af, at kigge på hajerne, så de svømmede selv i land. Vi andre blev sejlet ind på stranden. Her tømte vi bådens ølbeholdning, der var indkøbt specielt til os. Så kunne der blive til en kold øl i hængekøjerne foran vores hotel, inden et frisk bad kaldte.
Kl. 5 havde Vibe, Marie og jeg bestilt den 3. omgang massage på stranden. Denne gang ville Marie og jeg prøve Aloe Vera Massage. Det kostede 500 bath, hvor en normal omgang kostede 300 bath. Da vi kom ned til vores aftale, var Karin og Erik allerede i gang med at få massage.
Aloe Vera massage betød en mere blid massage men med store mængder cremer, der blev gnidret ind i huden. Det var meget behageligt, men det næsten for meget, som vi var fedtet ind efter massagen.
Snart sad vi bænket ved vores morgenmadsrestaurant. Vi havde bestilt bord på stranden til kl. 19. Igen var menukortet næsten uoverskueligt med masser af retter. Det gør det jo svært at beslutte sig. Men alle fik mad og drikke, så det gik også denne gang.
Da vi var færdige med at spise, var jeg tappet for lysten til at være omgivet af masser af mennesker, så jeg trak mig tilbage, for at pakke bagage. I morgen skulle vi videre til Phuket.
Karin havde ellers lovet at give en drink, men det måtte vente...