Thailand - torsdag den 04. februar 2010
Madlavning for finere mænd!
Dagens program var aflyst. Vi skulle oprindeligt til James Bond island og jeg havde valgt mellem 6 - 7 forskellige turarrangører og bedt receptionen bestille plads til os på en tur.
Da vi kom retur til receptionen i aftes, måtte han sige, at han ikke kunne komme i kontakt med arrangøren. Karin og Erik var sprunget fra, idet de synes, at det var for lang en tur og hverken Vibe, Lasse eller Marie var særlig hooked på turen. Så var valget jo ikke svært og vi droppede turen. Selv om både Brian og jeg synes, at det var dumt, at de ikke fik den oplevelse med.
Vores guesthouse var en positiv overraskelse med rene værelser og alle nødvendige faciliteter - incl. TV med sportskanaler til Lasse. Men der var ikke inkluderet morgenmad, så det skulle vi købe selv. Ingen problem, for allerede i baren ved siden af guesthouset var det muligt at få morgenmadsbuffet for 150 bath pr. personer. 22 kr.
Så mætte og tilpasse fortsatte vi direkte mod stranden. Letteste vej var ned ad gaden, hvor de andres hotel var, men de var ikke at se i receptionen dér, så måske var de allerede på stranden.
Det var de - i første række, så vi kunne bare placere os på stole ved siden af. Jeg skyndte mig at booke en omgang fodmassage. Det er ikke så skidt, at ligge i første række til vandet og nyde, at blive masseret på fødderne.
Brian havde bestilt et thai madlavningskursus på deres hotel og det skyndte jeg mig at tilslutte mig. Så skulle han da ikke stå alene og lave mad...
Vi gik tilbage til hotellet og måtte vente lidt, før de var klar til os. Sikkert fordi der pludselig var kommet en ekstra gæst med, så de skulle have afmålt ingredienserne...
Vi lavede Tom yan gung (sikkert ikke stavet rigtigt, men gung betyder rejer). Det var ingen kunst at lave mad, når alle ingredienser var målt af og klar til at blive hældt i gryder, pander og wok. Da suppen var færdig, skulle vi lave en gang stegte nudler. Det har jeg lavet på kogeskole på Ko Lanta tidligere og det smagte lige så godt denne gang.
Der var en del personale omkring os hele tiden og de var flinke til at tage billeder og filme os, mens vi boltrede os og havde et par gode timer sammen.
Til sidst fik vi lov at spise vores mad på første parket ud mod fortovet i restauranten. Der havde været mange nysgerrige blikke ind til os, mens vi lavede maden. Da vi spiste maden, havde vi afført os forklæde og kokkehue, så virkede vi mere som almindelige gæster, der spiste et par flot tilrettede retter.
Brian gik på stranden, hvor de andre huserede og jeg gik tilbage til vores guesthouse, for at blive kølet lidt af. Resten af eftermiddagen gik med at gå en tur ned af Rat U-tht Road forbi bargaden og et lille stykke videre. Der var ved at være lidt skygge for solen, så turen var til at holde ud. Men alligevel blev vi glade, da vi fandt et ishus, hvor vi kunne få os nogle gode is, mens vi sad i kølige lokaler. Der var lige ud for et stort indkøbscenter og dét skulle vi også se nærmere på. Det hed JungCeylon og det var meget stort. Jeg fik mig to par Levis jeans i en forretning, som på alle måder virkede til at være en ægte Levis butik. Priserne var det halve af, hvad bukserne koster i Danmark.
I kælderen var der en kæmpe afdeling med thaimad fra hele landet. Her kunne vi endelig få lov at smage en Singha øl fra fad. Den smagte ganske udmærket. Vi fortsatte lidt rundt i kælderetagen, hvor der var en stor del butikker med kunsthåndværk, bl.a. mange Buddhafigurer. Der var også en del massagesteder her og unge thaipiger ville pokkers gerne give en omgang massage. Men jeg havde allerede fået fodmassage om formiddagen, så det var nok for i dag. Det var også muligt at få fødderne i et bassin, fyldt med fisk, der masserede benene. Det lød ikke særlig rart men vi havde set det flere steder - også med folk, der sad med fødderne i badet. Bitte små fisk nappede i benene. Nej tak!
Tiden løb og vi kastede os ud i en tuktuk, for at køre hjem til hotellet. Det var åbenbart standardtakst 200 bath, for at blive kørt rundt i Patong. Efter en hurtig omklædning, gik vi til de andres hotel. Her var aftalen igen at mødes kl. 19.
Dagens middag - og dermed næsten den sidste for størstedelen af selskabet, skulle indtages på en thairestaurant, der var meget populær blandt de lokale. Jeg havde besøgt den sammen med mine forældre for 4 år siden - og vi havde en god oplevelse dengang.
Vi fangede en tuktuk, hvor der nogenlunde var plads til os alle. Når vi proppede 10 mand ind i en tuktuk steg prisen til 300 bath, men det var alligevel billigere end at tage 2 tuktuk. Lasse mente ikke, at det var fair at kalde dem tuktuk, for en tuktuk var de små 3-hjulede biler, vi tidligere havde kørt med. Nutidens tuktuk'er i Patong er små røde biler med 4 hjul. De oser mindst lige så meget, som de gamle tuktuk'er.
Jeg havde vist receptionisten på vores guesthouse et billede af den lokale restaurant, idet vi ikke havde navnet på stedet. Jeg vidste dog, hvor den lå. Receptionisten kendte godt stedet og han skrev navnet ned på thailandsk, så vores chauffør havde ingen problemer med at vide, hvor vi skulle hen.
Vi nåede frem og chaufføren ville gerne hente os igen og køre os tilbage til byen for 200 bath. Vi skulle bare ringe...
For 4 år siden var der ikke andre turister i restauranten end mig og mine forældre. Nu var her en del flere turister, kunne vi se. Men der var ingen problemer med at få et bord til 10 personer. Erfaringerne fra sidste besøg var, at vi skulle bestille en forret hver men ikke hovedret til alle, for så ville der være alt for meget mad. Det viste sig at holde stik. Store forretter kom ind stort set lige efter de var bestilt. Fantastisk så hurtige de var.
Vi bestilte 6 hovedretter og det var passende. Christian var ikke helt ved muffen og havde han været det, så kunne det måske begynde at knibe med madmængden. Men det smagte super og vi fik både hele fisk, makrelsalat og diverse andre thairetter - mere eller mindre krydret.
Til forret havde jeg forresten fået papayasalat og det var pænt krydret, så min thaiwhisky og cola fik hurtigt ben at gå på. Det svalede så godt. Jeg havde købt en lille flaske thaiwhisky (180 bath) og de unge tjenere var flinke til at fylde glasset op med is, whisky og cola, hver gang det var tomt.
Det blev en god "afslutningsmiddag" og den havde kostet 1/10 del af, hvad vi havde givet for middagen på Sam's Steakhouse. Men rammerne var selvfølgelig også meget forskellige.
Tjenerne ringede efter vores chauffør og han kom punktligt efter 10 minutter, som han havde sagt. Han kørte selskabet tilbage til det indkøbscenter i Patong, som vi havde besøgt om eftermiddagen.
Det blev et kort kig i kælderen, før folk ville retur til hotel og guesthouse. Folk var blevet trætte og vi tog afsked med de andre udenfor. Nu var det kun Vibe, der ville møde dem i Bangkok i morgen aften. På det tidspunkt ville Marie, Lasse og jeg være i Chiang Mai.
Vi gik tilbage til vores Guesthouse og småpakkede og gik på internettet en sidste gang på Phuket. Så blev det sengetid.
