Thailand - lørdag den 06. februar 2010
Chiang Mai Flower Parade 2010
Natten havde været forbavsende roligt, når man tænker på, at vi bor i en stor by. Dagens store højdepunkt var blomsterparaden og vi havde derfor bestilt morgenmad til kl. 7:30.
Der var dækket op på et bord ved siden af swimmingpoolen og det så stadig ud til, at vi var de eneste gæster på hotellet, hvilket undrede os en del efter den megen ros, som hotellet har fået på internettet.
Maden blev serveret af en ung thailandsk kvindelig tjener, der spurgte interesseret til vores planer for dagen. Hun fortalte os, at paraden startede kl. 7:30 og anbefalede os at gå op til en bestemt gade. Nu havde vi forberedt os godt hjemmefra og jeg havde en klar ide om, hvor vi nøjagtig skulle hen...
Vi bestilte vores morgenmad, der i store træk blev, som vi har set under hele ferien. Denne gang var der müsli med sesamfrø i - det smagte ganske udmærket.
Vi gjorde os færdig og gik op af vejen mod blomsteroptoget. Vi må være kommet for langt, for pludselig kunne vi se en stor menneskemængde spærre vejen. Det var ellers meningen, at vi skulle være drejet til venstre på et tidspunkt, men det må vi have misset. Vi skyndte os at dreje til venstre af en lille vej, for at undgå menneskemylderet men vi var lidt i tvivl om, hvor vi var nu.
Priserne på tuktuk'erne ligger på 80 bath (12 kr.) og til den pris var der ingen diskussion. Vi udpegede det sted på kortet, hvor jeg mente, at vi skulle være og så gik det ellers af små veje frem og tilbage i det område, vi boede. Chiang Mai har samme mylder af ensrettede gader som Fredericia, så vi kørte lidt frem og tilbage, op og ned, før vi pludselig kunne se voldgraven foran os. Et tegn på, at vi var ved at være på det rigtige sted.
Han satte os af og det så ud til, at vi havde ramt meget godt. Her var ikke så mange mennesker men der stod da enkelte klar med fotografiapparater. Der gik ikke lang tid, før der begyndte at komme flere mennesker til og inden vi havde set os om, var optoget på vej.
Det blev ført an med nogle politibiler og 3 store Harley Davidson'er. De gjorde holdt foran os, sandsynligvis fordi de var kommet for langt foran selve optoget. De 3 "knallertkørere" var vældig stolte af deres køretøjer og de poserede villigt for de mange fotografer. Men da de endelig fik besked på at køre videre, kunne en af dem ikke få gang i "dyret". Det var jo lidt komisk, at se ham blive skubbet ind til siden, for at gøre plads til selve optoget.
Så kom selve optoget og det var præcist så flot, som jeg havde ventet. Den ene store vogn med en overdimensioneret blomsterkreation efter den anden rullede forbi. På langt de fleste vogne sad en eller flere smukke thaipiger. De skulle sandsynligvis deltage i aftenens skønhedskonkurrence, der skulle holdes i en park inden for voldgraven - i den gamle bydel.
Mellem de mange flotte vogne gik store og mindre grupper af thailændere i flotte lokale dragter, så der var konstant noget at kigge på.
Da optoget havde passeret forbi os i en god time, lignede Lasse en, der kunne falde i søvn direkte, hvor han stod. Han mente, at han allerede synes, at det var kedeligt efter 5 minutter. Så vi blev enige om, at gå en tur ned af gaden - imod paraden. Det viste sig faktisk at være en fin måde, at se paraden på. Så gik det lidt hurtigere og vi kunne samtidig kigge lidt på butikker, selv om det var svært at få øjnene fra paraden.
Vi fandt en skrædder Thepae Road, hvor Lasse kunne få syet et jakkesæt. Det skulle vi have bestilt i dag, hvis det skulle nå at blive færdig, til vi rejste videre mod Bangkok. På den måde kunne vi sikkert også få kvikket teenage sønnen lidt op igen.
Mens der blev taget mål til jakkesættet, havde vi andre koncentrationen rettet ud mod paraden, der defilerede forbi skrædderens vinduer. Endda uden der var ret mange tilskuere, der blokerede udsynet for os. Den venlige skrædder tog mål og vi aftalte en fornuftig pris for jakkesæt med 2 par bukser, 2 skjorter til Lasse og 4 til hans far. Samlet pris: 11.000 bath (1.650 kr.).
Tilbage på gaden, hvor optoget så ud til ingen ende at tage. Det fortsatte så langt ned af vejen, som vi kunne se. Vi fortsatte mod strømmen og nåede til et stort tempel, hvor Marie og jeg gjorde antræk til at ville gå ind. Så protesterede teenage sønnen vildt igen og vi føjede os. I stedet fortsatte vi et stykke ned af den lige vej og pludselig var det slut med paraden. For nu bestod paraden af biler, tuktuk'er, scootere osv. Der kørte fremad i den fart, som paraden bevægede sig i.
Vi fandt en restaurant på gaden og her fik vi bestilt lidt frokost og en velfortjent kold øl. Lige inden frokosten, havde vi spottet en optiker, som vi gik tilbage til. Mine brilleglas trængte til udskiftning og jeg var ikke indstillet på, at betale en formue for det i Danmark. Glassene var under 3 år gamle.
Optikeren - der var faktisk 2 - var forholdsvis unge, men de virkede meget kompetente. Dem havde jeg fuld tillid til. Jeg kunne få nye glas i det gamle stel, som de i øvrigt synes var et godt stel. Prisen var mellem 1100 og 2600 bath, afhængig af det glas, jeg valgte. Det blev den dyreste løsning - dvs. til en pris på ca. 400 kr.
Jeg ville også gerne have et par solbriller og dem kunne jeg få til nogenlunde samme pris - med styrke i. Så det endte med, at vi alle 3 fik solbriller også. 3 (næsten 4) nye par briller i god kvalitet med styrke til dem, der behøvede det for en pris på 13.100 bath (knap 2.000 kr.) må siges at være i orden. Vi skulle til sidst have en gave af optikeren. Det var et armbåndsur. Øv, så havde vi alligevel betalt for meget for brillerne...
Så rakte teenage sønnens energi ikke til mere og vi tog en tuktuk tilbage til hotellet, for at slappe lidt af. Straks vi havde låst os inde på hotellet, kom den unge pige styrtende med et fad frisk frugt til os. 5 minutter senere vendte hun tilbage med nogle turistmapper, som hun synes, vi skulle kigge i. Sikke en service.
Vi koblede fra i et par timer og Marie og jeg fik tjekket, om poolen stadig var kold. Det var den, men solen havde dog varmet den lidt mere op.
Så havde vi voksne mod på flere udfordringer og vi tog en tuktuk ind til Nong Buak Haad parken i den gamle bydel, hvor blomsterfestivalen fortsætter. Her var som forventeligt et stort menneskemylder. Vognene fra paraden stod linet op og vi kunne komme helt tæt på og konstatere, at vognenes udsmykning bestod af meget andet end blomster. Der var bl.a. brugt ris og sesamfrø til udsmykningen. Det må have været et kæmpearbejde forud for paraden.
Over for de mange vogne var udstillet en masse smukke blomster, som sandsynligvis indgik i en konkurrence også. De hang desværre sådan, at de ikke var til at tage billeder af, idet solen næsten var gået ned. I stedet prøvede vi at slippe for den værste strøm af mennesker, ved at søge ind i selve parken. Her var der et sandt madmekka med små boder, hvor der blev solgt alt, hvad hjertet begærer - i Thailand forstås. Vi smagte nogle kartoffelchips, der var spiddet på en pind, vendt i en dejblanding og friturestegt. Herefter kunne man vælge den krydderiblanding, man ønskede at få på. Vi nøjedes med salt, hvilket åbenbart ikke var så normalt, for det blev drysset på med en saltbøsse, hvor de andre krydderier stod i store beholdere. Det smagte super - og af mere, men vi måtte hellere holde os i skindet, for Lasse ville flå os levende, hvis vi kom hjem og sagde, at vi allerede havde spist.
Vi luntede lidt rundt i et par timer, før vi fandt en tuktuk, der kunne køre os tilbage til hotellet. Prisen var blevet forhøjet til 150 bath. Måske var det aftentakst. Måske var det, fordi turen var lidt længere. Vi kørte faktisk i næsten 25 minutter. Det stinker fælt i sådan et bæst af et køretøj og jeg forstår godt, hvorfor mange af chaufførerne kører med masker på.
Lasse havde indrettet sig næsten som hjemme på sit værelse. Foran computeren og med TV'et i gang...
Vi gjorde os klar til at finde noget aftensmad og nåede op i natbasaren, hvor vi havde set en "Daddy's pizza". Det var jo lige Lasses interesse (Carbonara). Vi hoppede ind og fik lidt mad med europæisk islæt. Jeg tog chancen og satsede på en pebersteak. Men det var, som min bror Brian havde udtalt, ikke fordi det er nemt at få godt oksekød i Thailand, Man skal lede efter det og det er ikke sikkert, at det bliver tilberedt godt. I det aktuelle tilfælde var kødet gennemstegt, selv om jeg havde bedt om medium - og det var et sejt stykke kød. Nå, ferien er for kort til brok, så vi spiste og betalte for vores mad og hastede videre.
Vi havde nemlig en aftale hos skrædderen kl. 21. Lasses jakkesæt skulle prøves til. Ved hjælp af en tuktuk, fandt vi hurtigt frem til skrædderens butik.
Tøjet blev passet til og sandelig om ikke de allerede havde fået syet en skjorte til mig også. Den var meget flot og den passede fint. Vi fik en lille sludder med den unge skrædder, der meget gerne ville fortælle om hans start som selvstændig skrædder efter en del års erfaring som ansat hos andre. Han virkede meget rar og samtalen kunne være fortsat længe, hvis det ikke var fordi, der kom andre kunder til. Så vi sagde farvel og fortsatte turen i nattelivet.
Vi befandt os tæt på Thapae Gate og fra den åbne plads kunne vi høre, at der var underholdning. Her søgte vi op og vi fik ca. 20 minutters liveunderholdning fra en opstillet scene. Det var åbenbart afslutningen på et show, for folk begyndte at forlade området. Vi fulgte trop, hoppede i en tuktuk og hjem til hotellet.
Det havde været en lang og begivenhedsrig dag igen og Marie nåede at falde i søvn med briller på og lyset tændt. Jeg havde jo ingen briller, så jeg nøjedes med at holde lyset tændt...
