Thailand - søndag den 07. februar 2010

Wat Phrathat Doi Suthep

Tilbage

Vi havde egentlig kun et fast punkt på aktivitetskalenderen for i dag. Det var et stort søndagsmarked i den gamle bydel. Marie var indstillet på at slappe lidt af men jeg fik hende overtalt til, at vi tog op, for at se et stort tempel, der ligger i bjergene bag Chiang Mai. "Tempel" var ikke et ord, der fandtes i Lasses ordbog og han ville hellere ligge på hotelværelset og se film. Swimmingpoolen var jo for kold til staklen...

Så vi fik receptionen til at skaffe os en taxa. Det var en thailandsk kvinde, der var chauffør og hun kørte os igennem hele Chiang Mai og ud af byens nordvestlige hjørne, forbi byens zoologiske have, som vi sikkert ville besøge i morgen.

Herefter gik det bare opad. Vi skulle omkring 1600 meter op og der var ca. en halv times kørsel med konstante hårnålesving. Chaufføren kørte pænt, mens hun forsøgte at holde en samtale i gang med en meget lille portion engelsk i bagagen. Det er generelt ikke så meget engelsk, de lokale kan tale i Chiang Mai. Men vores chaffør lå under gennemsnittet indenfor turistbranchen, så det blev lidt småt, hvad vi fik talt om.

Vi kom frem og hvis turen derop havde givet os det indtryk, at det var et stille område uden ret mange mennesker, så blev vi hurtigt overbevist om det modsatte ved vores destination: Wat Phrathat Doi Suthep - eller bare Doisuthep, som de lokale kalder det. Her var et mylder af mennesker af en anden verden. Men vi fik hurtigt købt vores billet til templet. Vi kunne vælge at betale 20 bath (3 kr.) og tage en elevator op til templet - eller spare pengene og gå de 309 trin op af trappen i stedet. Vi var nærige, så vi valgte trapperne. Nej sandheden var også, at der var en pæn kø ved elevatorerne, og det var da sjovere at tage trapperne, når man nu havde kræfterne til det.

Det var lidt svært at finde frem til trapperne. Vi skulle gå lidt imod kørselsretningen, før vi fandt dem. Så var det bare deropad. På første del af stigningen, var der en masse handlende. Vi kunne købe mad og drikke - og selvfølgelig et hav af souvenirs. Men sjovt nok ingen materiale om templet, et kort eller lignende, så vi kunne finde rundt deroppe. Det fandtes åbenbart ikke.

Vi havde ingen problemer med at klare trapperne. Det var jo bare om at tage den lidt med ro.

Vi gik ind i det, der var det allermest hellige. Her var en masse figurer og mange steder blev der bedt. Jeg har det lidt svært ved at vade rundt og tage billeder af folk, der beder. Det synes jeg er en meget privat sag.

Men der var nok at fotografere alligevel, så der blev knipset løs og da jeg endelig vendte tilbage til udgangen, synes jeg, at jeg havde brugt oceaner af tid. Marie ventede på mig og hun kunne fortælle, at der var mere at kigge på, så jeg måtte igang med en runde 2 omkring templet. Det tog ikke så lang tid. Vi havde brugt et par timer på templet og var nødt til at kalde det nok. Parken omkring templet måtte vente.

Vi gik ned af trapperne igen og fandt uden besvær vores chauffør igen. Hun havde nok holdt øje med os. Hun spurgte, om vi ville se et jade- og orkide "factory". Det kunne vi godt bruge 10 minutter på og hun viste os pænt til stedet, der lå lige overfor indgangen (opgangen) til templet.

Jade er et specielt og ekstremt dyrt produkt, blev vi belært om. Bare en lille figur eller ring løber let op i mange tusinde bath, så det blev kun til kiggeriet. Heldigvis havde ingen af os hang til den slags ting. Orkideerne var meget smukke som altid og efter et par billeder og en lille pause, gik turen tilbage mod Chiang Mai.

Godt nok kunne vores chauffør ikke meget engelsk, men hun kunne da sige til os, at vi skulle ringe til hende, når vi skulle til Zoo dagen efter. Yes, yes - måske.

Lasse havde energi til næste trin på dagens program. Søndagsmarkedet. Vi tog en kort slapper, før vi hoppede i en pickup og blev kørt til vores skrædder, hvor jeg ville høre på prisen for en skjorte i ægte thaisilke. Sådan en blev bestilt og vi fandt derefter et spisested, hvor vi mødte de mest sure thailændere, vi endnu har set. Maden var egentlig ok. Lasse gav deres Carbonara tommelen nedad men jeg synes, at min lokale Nordthailandske ægnudler smagte fortrinligt - hvis man da ikke lige inhalerer chilien...

Søndagsmarkedet startede ved Thapae Gate og selv om vi var klar før kl. 15, var de begyndt at sælge fra boderne. Det hed sig ellers, at de først ville stille op kl. 16 og være klar kl. 17. Så vi fik en stor del af markedet for os selv (næsten) men måtte så også "nøjes" med de stande, hvor der var varer klar.

Det var en god tur på et par kilometer, før vi nåede enden af markedet. Efterhånden som vi nåede frem, kom der flere mennesker. For enden af Ratchadamoen Road sluttede markedet ved et tempel. Vi drejede til venstre, hvor der lå en del madboder og Lasse kunne smage på de kartoffelchips, som Marie og jeg havde været begejstret for dagen før.

Så sendte vi Lasse med en tuktuk hjem, mens vi andre skulle prøve en eksklusiv afart af massage. Hos Oasis Spa reklamerede de med, at man kunne få 4 hånds massage, dvs. med 2 massører. Det måtte vi prøve. Vi blev modtaget af en sværm af unge piger og mænd, der bød os pænt velkommen og serverede the i eksklusive omgivelser.

De havde plads til os og vi blev vist over i et lille træhus, hvor vi kunne få et bad i "baggården", mens de 4 massører ventede udenfor. Da vi havde fået et bad og iført os nogle nylonlignende underbukser, var vi klar til at blive dobbeltmasseret. Lad mig sige det sådan: Det var superlækkert men det var ikke de mange penge værd. Det kostede 5.900 bath - lige godt 1.000 kr. For det beløb kunne vi blive masseret mindst 10 gange hver på normal vis, så det kan ikke anbefales i længden...

Vi gik tilbage til markedet og nåede op til den første tværgade, hvor vi hoppede på en tuktuk, for at blive kørt tilbage til hotellet. Chaufføren kunne blære sig med tv i tuktuk'en. Der blev spillet højt musik, men han slukkede nu hurtigt for det igen, da han kunne se, at vi ikke var særlig interesseret i en thailandsk musikvideo. Vi ville hellere opleve Chiang Mai by night.

På hotelværelset var Lasse i gang med en film. Så snart vi var ankommet, kom personalet med en skål frisk frugt og det endte med at udgøre vores aftensmad. Der var ingen, der havde synderlig energi til at gå ud og spise, da filmen var slut, så vi kravlede i seng uden aftensmad.