Thailand - tirsdag den 09. februar 2010
China Town på kryds og tværs
En god og rolig søvn blev det ikke til, men vi fik da lukket øjnene lidt ind imellem. De thailandske jernbaner skal ikke have skyld for, at deres jernbanestrækninger er jævne...
Vi stod op før tjeneren ville vække os kl. 6:30. Så var der en chance for, at vi kunne få ordnet vores morgentoilette, før der blev kø.
Morgenmaden blev serveret, mens jeg havde en af de korte ture med tynd mave. Det var heldigvs også denne gang en kort version.
Vores senge blev atter ordnet, så vi kunne sidde i kupeerne og vi gjorde klar til at indtage Bangkok. Som sædvanlig (kan man sige det efter 2. gang) var toget forsinket og vi gjorde holdt en del steder i Bangkok, inden vi ankom til selve endestationen.
Vi ankom efter adskillige stop undervejs til hovedbanegården med en god times forsinkelse. Det gik lidt stærkt med at få lodset gæsterne af toget og det var kun Marie, der nåede at tage afsked med hendes roommate.
I forhallen var der fred og ro. Jeg havde ventet et mylder af mennesker inklusive en masse, der ville prakke os det ene og det andet på. Men vi gik stille og rolig ud på pladsen foran og min oprindelige plan var, at vi skulle gå til hotellet. Jeg kunne godt se, at det kunne tære på vores kræfter, at skulle slæbe alt bagagen, så da Lasse begyndte at brokke sig, var jeg hurtigt overtalt til en taxa. 300 bath ville chaufføren have, så nu var priserne godt nok steget.
I den tætte morgentrafik havde chaufføren god tid til at forsøge at prakke os en masse ture på og vi havde lært spillet. Bare snakke med og fortælle, at vi ville på en eller flere ture. Men vi ville gerne lige have styr på tingene og så ville vi ringe til ham. Så da vi steg ud, bad vi om hans telefonnummer. Han kunne ikke meget engelsk, så han skulle ikke forvente noget opkald.
Hotellet Grand China Pincess var blevet anbefalet af min bror og det virkede meget stort. Der var ingen problemer med checkin, selv om det skete kl. 9. Normal checkin tid ville være efter kl. 14.
Vi fik et stort 4-mands værelse på 11. etage. Vi havde fastholdt værelset, selv om Vibe ikke var med, for så ville der være lidt ekstra plads til os. Og plads fik vi. Det var en kæmpe suite med 2 badeværelser og 2 afdelinger med TV begge steder. Så stort et hotelværelse har vi aldrig haft før.
Udsigten var også fantastisk. Ud over byen. På øverste etage skulle der være swimmingpool ifølge min bror og der måtte udsigten være fantastisk (vist nok på 25. etage).
Da vi havde sundet os lidt over de luksuriøse omgivelser, tog vi badetøjet på og gik op til swimmingpoolen. Den lå på 23. etage og var ikke ret stor, men det var da lidt vildt at ligge ui pølen og kigge ud over Bangkok.
Vi slappede lidt af på soldækket og nød en kold øl og vand, inden Chinatown begyndte at kalde. Jeg ville gerne opleve den lille gade i Chinatown, som vi tidligere har besøgt i 1998. Efter lidt søgen på nettet og kiggen på kort, blev Lasse og jeg enige om, at NU havde vi styr på det. Vi skulle bare lige ned af gaden og så ind til højre, så var vi der.
Og vi fik ret. Vi ramte plet og var meget hurtigt i den hektiske gade, der ikke er så bred, at der kan komme andet end scootere derind med varer. Vi drejede til højre ad gaden og jeg troede egentlig, at vi ville se kød-, fisk- og grøntsagsmarkedet, men den strækning, vi gik igennem, blev der solgt mest tøj og juveler. Det var ikke så spændende for Lasse og jeg, så vi var forholdsvis hurtigt igennem. Så ventede vi en rum tid på Marie, der åbenbart havde fundet gaden mere interessant.
Den anden halvdel af gaden, der har navnet Soi Wanit, må så indeholde de manglende varer, hvis det da ikke helt er fjernet fra gaden. Det må vi se på et senere tidspunkt.
Da vi havde fået styr på Marie, var det et godt stykke over middag, så vi måtte skynde os at finde en restaurant. Det var ikke så let. Vi gik et pænt stykke rundt i Chinatown, og Marie var bl.a. inde og kigge i en forretning, der solgte cement! Her serverede de en frugt for hende, som vi ikke tidligere havde smagt. Det var gult og smagte ganske fint.
Vi fortsatte og nåede frem til nogle små madsteder dybt inde i Chinatown. Det var lidt for langt ude for Lasse, så vi fortsatte, selv om det var ham, der var mest sulten. Pludselig dukkede en restaurant op, der lignede en "rigtig" restaurant. Nu havde han ikke noget valg. HER skulle vi spise. Det var en indisk restaurant og prisen på øl (altid et godt sammenligningsgrundlag) var lav: 60 bath for en stor Singha.
Maden blev bestilt, selv om de ikke forstod ret meget engelsk (what's new). Vi fik noget med kylling og det smagte fantastisk. Det er topmålet af en god ferie, når man får serveret noget godt mad og en kold øl!
Efter et kort kig i et airconditioneret supermarked, der også var meget indisk inspireret, fandt vi en taxi i myldretrafikken. Vi steg ind, da chaufføren gav udtryk for, at han vidste, hvor vores hotel var. Vi holdt stille i over 10 minutter, før han kunne fortsætte turen. Heldigvis havde vi aftalt fast pris: 200 bath, så vi kunne bare nyde den kølige bil.
Tilbage på hotellet, forsøgte vi at få styr på en tur til et flydende marked. Jeg havde forberedt mig godt hjemmefra og jeg havde fundet en god tur til et flydende marked, men turen var dyr og kostede ca. 3 gange så meget, som hvis vi tog den "sædvanlige" tur til Damnoen Saduek flydende marked.
Marie havde talt lidt med en turarrangør i hotellet stueetage og jeg ville gerne vise hende den tur, som jeg havde læst om til Tha Kha flydende marked. Jeg tog elevatoren ned til turarrangøren. Hun var optaget, så jeg kiggede lidt på de andre ting, der var i stueetagen.
Jeg faldt over en bod, hvor der ikke var nogen mennesker og begyndte at læse noget af det materiale, der stod ved boden. Det viste sig at være en tarokkort læser, der ejede boden og han dukkede op. Han var ikke sådan lige at slippe fra igen. Det var en ældre herre, der spurgte, hvor jeg kom fra og hvor gammel jeg var. Fortynine, så ville det gå mig skidt, meldte han ud. Der var 3 store katastrofer i mit liv i år. En nær slægtning ville være død. Jeg kunne benægte dem alle sammen, men det slog ham ikke ud. Så nævnte jeg, at jeg fyldte 50 om nogle måneder. Aha, sagde han så. Så får du 5 gode år og når du fylder 56, så går det ned af bakke. Han var selv 72 og han havde været igennem samme cyklus. Hyggelig herre at tale med, tænkte jeg. Endelig lykkedes det mig at slippe fra ham og jeg takkede meget for samtalen. Pyha...
Turarrangøren blev ledig og hun kendte ikke det marked, som jeg havde planer om at besøge. Hun henviste mig til hotellets limousineservice, for at arrangere privat transport til turen men jeg kunne ikke være sikker på, at chaufføren kunne tale godt engelsk. Det svarede jo stort set til at praje en taxa på gaden.
Jeg havde ikke stor lyst til at arrangere en tur med en chauffør, der ikke kunne finde rundt ude på landet, så jeg besluttede, at vi lige så godt kunne tilslutte os turen til Damnoen Saduek. Prisen var OK. 1080 bath pr. person. Godt 150 kr. for en halvdagstur.
Så var det tid til aftensmad. Det skulle foregå på hotellets 25. etage, hvor der lå en restaurant med 360 graders panoramaview. Vi havde bestilt bord uden at kende priserne men vi ville gerne se det blive mørkt over Bangkok på den måde.
Mht. prisniveauet blev vi positiv overrasket. Det var en japansk restaurant med mange spændende retter. Vi kunne også få både kinesisk og thailandsk mad, men prisen var noget højere for det og det ville vi ikke betale.
Så vi bestilte diverse japanske retter, bl.a. varmt shabu-shabu. Den ret kender vi hjemmefra, hvor vi har fået den både som kold og varm. Den kolde er en af vores favorit.
En rigtig lækker middag i hyggelige omgivelser, mens det blev mørkt over Bangkok. En flaske vin kostede ca. 200 kr. Men det ville vi gerne have, som prikken over i'et på en god middag. Vi sad og tænkte på, om min brors familie har siddet i samme restaurant og spist tidligere...
Vi vendte tilbage til vores værelse på 11. sal, men jeg havde mod på mere China Town. Efter at have overstået endnu et angreb af tynd mave, begav jeg mig alene ud i bydelen, blot for at konstatere, at bydelen er komplet død efter kl. 20. Der var kun ganske få butikker, der var åben, så jeg kunne kun returnere til værelset. Mine eventyrlyster måtte vente til dagen efter.
Så resten af aftenen blev afslapning på værelset. vI havde købt internetadgang til 3 dage på hotellet for godt 100 kr. Så det blev udnyttet godt, hver gang vi var på værelset.
