Norge - søndag den 16. maj 2010

Vrådal og folkestien i Nissedal

Tilbage

Den første opgave på turen skulle være, at finde ud af, hvorfra vi skulle få leveret mad på lørdag. Næste weekend ville vi blive 33 gæster og vi skulle fejre min 50 års fødselsdag. Lørdag aften havde vi aftalt, at vi ville holde festen, selv om det ikke lige var min fødselsdag den dag. Men det passede med de mange gæster, der havde valgt at tage imod vores invitation og køre til Norge.

I en del af turistmaterialet havde jeg læst, at der skulle være et spisested tæt på vores hytte, hvor de lavede både norsk og thailandsk mad. Det var jo lige i vores ånd, så den havde første prioritet. De havde ikke svaret på et brev, jeg havde skrevet, så vi var lidt spændte på, om stedet eksisterede...

Jeg havde læst, at spisestedet skulle ligge i Kyrkjebygdheia, som er en lille by i bjergene bag Nissedal. Faktisk var byen op af den vej, vi boede på.

Så første tur var op af vejen, for at sondere terrænet dér. Vejret var stadig meget regnfuld. Ganske som de havde lovet i vejrudsigten. Det var gråt og kedeligt at se på. Alligevel var det en flot tur op i bjergene. Der var ikke meget, der tydede på en by på turen, der til gengæld bød på meget spændende natur, masser af vand og en del sne. Det sidste måtte skyldes, at vi var oppe i nærheden af 800 meters højde. Da vi havde kørt 8-10 km., endte vejen pludselig ved en stor sø. Det var nu ikke så overraskende, for vores sparsomme kort viste det samme...

Så hele vejen retur og ned af bjerget til søen Nisser - og byen Nissedal. Noget af det første, jeg fik øje på, var et thailandsk flag. Så vores spisested lå altså i Nissedal. Det så meget lukket og dødt ud, så vi fortsatte vores tur. Vi kunne studere stedet nærmere, når vi kom retur.

Vi kørte ud til Fjonesundet, hvor der skulle være en lille kabelfærge, der sejlede over Nisser søen. Den gav vi os tid til at se lidt på, før vi fortsatte mod nord og nåede helt op til Vrådal, hvor vi for en del år siden holdt juleferie med Gitte & Hans. I det regnfulde vejr havde vi ikke meget lyst til at forlade bilen, så Marie kørte ned til vandet og parkerede bilen dér. Så var der tid til at nyde en god lille madpakke mens vi nød udsigten fra første parket.

Tilbage mod Nissedal - og lige et smut op forbi den hytte, vi havde holdt jul i for år tilbage.

Retur i Nissedal viste det sig, at vores spisested var åben, så vi kiggede ind. Der sad 4-5 mennesker og spiste i spisestedet, der vel må kaldes en mellemting mellem en cafe og et cafeteria. Manden, der ekspederede var norsk og hende, der lavede mad var øjensynlig thailænder - sikkert hans kone. Vi studerede ivrigt spisekortet. Det var nu hurtigt overstået. Der var omkring 10 norske retter (med typiske cafeteriaretter) og 8-10 thailandske retter. De sidstnævnte virkede nu ikke særlig eksotiske. Det hele var skrevet på norsk. Priserne lå omkring 90-125 kr. pr. ret, så helt billigt var det ikke.

Vi spurgte manden, om de kunne levere mad til os på lørdag og det ville de gerne. Han anbefalede, at vi kom tilbage, når der var lidt mere roligt hos dem. "Kan der blive meget mere roligt", konstaterede Marie, da vi lukkede døren efter os. Men OK, nu var der da tegn på, at vi kunne få mad lørdag aften...

Vi kørte hjem til hytten og slappede lidt af.

Så havde vi alligevel mod på mere. Der skulle være en vandresti omkring Nissedal by og den ville vi gerne se lidt nærmere på. Regnen var stoppet, så vi trængte til lidt frisk luft.

Vi kørte ned til Kirken ved vandet og parkerede bilen. Det var lige før, at solen brød igennem - men det blev også kun derved. Det startede godt. For det første for vi vil allerede indenfor de første 50 meter. Vi fik ikke drejet af op gennem byen ved kirken, så vi måtte improvisere. Turen gik op imod vores hytte og et godt stykke oppe af vejen, gik det op for os, at vi allerede var gået for langt i forhold til stien. Vi var igang med at gå turen den modsatte vej af, hvad arrangørerne havde forestillet sig. For overhovedet at komme tilbage på sporet, skulle vi over et hegn og op over en mark. Så var vi på noget, der godt kunne ligne en sti. Men det var med at holde godt øje med skiltene, for de viste kun den modsatte vej.

Nå vi slap igennem turen. Der var kun et sted, hvor det var lidt bøvlet. Der var et vandløb, vi skulle over. Jeg ved ikke, om der har været en bro, men den var der ihverfald ikke, da vi skulle over. Så måtte vi igang med lidt springgymnastik...

Alt i alt var det en meget flot tur i kuperet terræn. Det var absolut værd at anbefale de andre, at gå turen. Måske var det en mulighed lørdag eftermiddag...

Tilbage til bilen og retur til vores hytte. Nu skulle der kræses. Et godt glas rødvin og nogle meget møre bøffer satte virkelig kolorit på aftenen. Vi sad og småsnakkede et pænt stykke tid, før vi tørnede ind. Godt trætte efter dagens oplevelser.