England - lørdag den 16. oktober 2010
Bjerget Skiddaw
Jeg vågnede kl. 6 og fik gang i dagbogen. Der havde næsten ikke været tid før. Det store morgenmåltid blev indtaget og inden vi skulle på dagens gåtur, var der tid til at tage en lille tur rundt på markedet, der er i Keswicks centrum torsdag og lørdag. Her kunne jeg bl.a. konstatere, at de pølser, der bruges i den berømte ret Cumberland Sausage, åbenbart findes i mange afskygninger.
Min håndbagage og dagrygsæk på turen bestod af en gammel Haglofs rygsæk, som egentlig var kasseret men som Marie havde gemt til specielle lejligheder. Jeg havde taget den med til England i håbet om, at finde en ny rygsæk til daglig brug derhjemme. Mulighederne er mange i Keswick, hvor det vrimler med forretninger for vandrere. Vi fandt en forretning, der solgte det, som Jan kaldte eliteklasse af rygsække. Det blev lidt dyrere end jeg havde beregnet men så fik vi også en rigtig fed rygsæk. Jan kom også til at købe en?
Dagens vandring var turens hårdeste på papiret. Vi skulle op på bjerget Skiddaw, der ligger lige nord for Keswick. Vi tog en bus ud af byen kl. 11:05 og vi kørte kun i ca. 10 minutter, før vi blev sat af ved en sidevej, der førte op mod byen Millbeck.
Skiddaw er ca. 930 meter høj og vi startede i ca. 100 meters højde, så vi skulle mindst 830 meter opad. Vi startede ud i solskin og korte bukser. Det første stykke opad gik på regulær græs. Det var nemt at gå på. Underlaget blev afløst af mere stenet underlag. Flere steder var der lavet huller til fødderne, så man havde en form for trappe at gå på. Det gik konstant opad og nogle steder var der forholdsvis stejl, så vi kunne godt holde varmen. Da vi nåede ca. 2/3 opad, måtte vi dog tage mere tøj på, for der blæste en kold vind. På et plateau, der ligger foran Skiddaw, spiste vi frokost, mens vi kunne nyde udsigten over Keswick og bjergene omkring os.
Det sidste stykke mod toppen trak virkelig tænder ud. Jan havde planlagt denne vej op og en anden mindre stejl vej nedad. Årsagen til valget er, at det er ikke så behageligt at gå nedad på en stejl vej.
På dette sidste meget stejle stykke kom der både nogen gående og løbende. Det virkede fuldstændig absurt at løbe ned af en stejl skråning, men Jan havde fortalt, at sådan gør nordmændene også. Nå, vi fik kæmpet os op på toppen af Skiddaw. Vores gennemsnitshastighed på vejen op var kun godt 1 km./t. Pauser o.l. medregnet. Det havde taget 3 ½ time at nå toppen. Så begynder det måske at give mening, når vores dagture ofte ikke er på mere end 12-15 km.
Toppen af Skiddaw består egentlig af 3 plateauer i nogenlunde samme højde. På det nordlige plateau kan man se det flade landskab mod nord. Det virker som, at bjergene pludselig stopper her med Skiddaw. Det midterste plateau, der egentlig er det højeste, var ikke så meget værd, hvis man går efter udsigterne. På det sydlige plateau kan man igen nyde udsigten mod Keswick og alle bjergene i Lake District.
Da vi nåede toppen, var der i løbet af et splitsekund totalt tåget omkring os. Det var en sky, der drev ind over bjerget. Så vi kunne ikke se noget som helst nedenfor bjerget. Men omskiftningen var fantastisk, når skyen drev forbi bjerget og pludselig blottede udsigten fra bjerget. Et helt fantastisk skifte.
Der var meget koldt på toppen og vi var glade for, at vi havde taget hue og handsker med. Alligevel var der andre vandrere, der gik rundt i skjorter eller langærmede tshirts. Enten må de være foret med noget helt specielt eller også må de bare fryse ad pommern til.
Efter en halv time på Skiddaw, begav vi os nedad. Vejen nedad lignede næsten en motorvej. Det var en meget bred sti og det var helt klart den rute, de fleste foretrak både op og ned. Det var sent på dagen, så der var ikke så mange på stien, der det første lange stykke havde et meget let fald. Det var først på den sidste 3. del, at det blev forholdsvis stejlt ? uden at komme i nærheden af de hældningsgrader, vi havde oplevet på vejen opad.
Det sidste stykke mod byen gik gennem en skov. Det var så småt ved at blive mørkt og de flotte efterårsfarver forsvandt lidt. Vi var godt trætte, da vi nåede Keswick. Vi fandt en beergarden stort set lige overfor vores B&B. Her fik vi en enkelt pint, før vi tog den sidste etape mod vores værelse, en roomwhisky og et godt varmt bad.
Det gav os kræfterne tilbage og vi gik på jagt efter aftensmaden, der blev en omgang fish & chips. Inden vi skulle tørne ind, fandt vi lige en enkelt øl på en pub. Den trak det sidste energi ud af os. Vi var begge godt trætte efter dagens tur og vi gik tilbage til værelset, for at sove. Det tog kun et splitsekund at falde i søvn. Klokken var kun godt 21!
