England - mandag den 18. december 2010


Keswick - Rosthwaite ad alternativ rute

Tilbage

Næsten samme program som de tidligere morgener. Vi var tidligt oppe ? i forhold til nogle af de andre gæster, der kom sent hjem fra byen. Ikke alle var åbenbart alene på vandring her.

Dagens morgenmad blev fortæret. Jeg måtte kapitulere efter en halv omgang english breakfast. Bussen kørte kl. 9:25, samme rute som i går. Vi havde et godt billede af, at vi skulle af bussen mod Rosthwaite, men vi fik trykket for sent på knappen, så chaufføren kørte ca. en km. længere, før han havde mulighed for at stoppe.

Så gik det ellers op i bjergene, for at finde en vej, som vi skulle krydse. Det blev noget af en hård opgave, at komme op i bjergene. Stigningen var rimelig brat og vi havde nok ønsket os lidt opvarmning inden det blev så hårdt. Det blev ikke bedre af, at vi gik lidt forkert og forsøgte at krydse en flod. Vi opgav, for stenene var meget glatte. I stedet fandt vi den bro, som Jan havde udpeget på et kort og krydsede floden der. Det område, vi nu stod i, var et pænt stort, fladt område, omgivet af bjerge til alle sider. Nærmest en dal oppe i bjergene. Her var flot og det var bestemt turen værd. Vi fulgte en flod mod syd ? dvs. mod Rosthwaite.

Efter ca. et par km. nåede vi til en gård, der lå ved en sø. Her holdt vi pause. Klokken havde passeret 12. Vi kom til at snakke op, hvor trætte vi begge var i dag, så det blev resolut besluttet at ændre dagens tur, for vi havde sandsynligvis den værste del af turen foran os. Vi besluttede i stedet at gå ned til Rosthwaite og tage bussen hjem derfra. Da det var besluttet, ændrede vi vores pause til at være vores frokostpause. Ellers risikerede vi jo, at vi ikke nåede at spise vores sandwiches.

Vejret havde været skyet med enkelte regndråber. Mens vi spiste vores frokost trak det op til mere regn, så vi iførte os vores regntøj. Maden blev hurtig fortæret og vi fortsatte op over turens sidste bakke, for at nå ned til Rosthwaite. I dalen, hvor Rosthwaite ligger, så det ikke ud til, at det havde regnet. Solen kiggede endda frem enkelte gange.

Vi måtte anstrenge os, for ikke at nå den første bus. Den holdt næsten og ventede på os? Jo, for vi havde begge regnet ud, at The Riverside Bar gerne ville sælge os en pint. I pubben var der pokkers varmt. Der var godt gang i pejsen. Så vores træthed forplantede sig til søvnighed. Så vi faldt lidt i staver, mens vi drak vores øl.

Kl. 3 nåede vi bussen mod Keswick og her blev det næsten til en pubcrawl fra busstationen og op til The George Hotel, hvor vi bestilte en omgang Cumberland Sausage. Det kan vel nærmest sammenlignes med dansk medisterpølse, serveret med kartoffelmos og god, tyk, brun sovs. Det smager rigtig godt og pølsen er fin krydret.

Pubcrawlen havde sat sine spor og vi fandt tilbage til vores hybel, for at smage vores nye roomwhisky, en Talisker. Det blev næsten en kamp at holde sig vågen til kl. 9!

1
2
3
4
5
6
7
8