England - tirsdag den 19. oktober 2010
Edinburgh
Da vi kom hjem i aftes, undskyldte vores værtinde Caroline, at hun ikke havde gjort rent på vores værelse. Hun undskyldte sig med, at hun ikke forventede, at vi skulle have en dag mere her. For os lød det nu som en dårlig undskyldning. Vi begyndte at få et billede af, at værternes energi måske ikke altid rakte til det, at have et B&B. Vores vært ønskede at komme ud i bjergene men vi var ikke sikker på, at han nogensinde fik taget sig sammen til at gøre noget ved det.
Nå, vi stod op kl. 7:15, pakkede vores rygsække og gik ned, for at få den sidste gang english breakfast. Caroline virkede lidt forvirret på trods af, at der kun var 3 gæster. Så fik en serveret champignons på morgenmaden. Det skulle han ikke have. Så brændte en omgang champignons på for hende. Så havde hun glemt baked beans. Det kunne vi sidde og more os lidt over.
Vi havde god tid. Skulle med bussen kl. 10:35 mod Carlisle. Men bedst som vi sad på busstationen, konstaterede jeg, at jeg gik med værelsesnøglerne i min lomme. Der var tid nok til at gå tilbage til vores B&B, for at aflevere nøglen, så det blev lige en rask, ekstra gåtur.
Bussen kørte præcist fra Keswick. I det hele taget har vi ikke oplevet nogen som helst problemer med de offentlige transportmidler. Både busser og tog kører bare til tiden. At det så kan være en noget urolig tur i busserne, det tager vi som en ekstra oplevelse.
Vi nåede Carlisle og skulle lige gå nogle få hundrede meter, for at nå frem til banegården. Det var så et af de steder, hvor busstation og banegård IKKE ligger ved siden af hinanden. Vi købte en lunchbag, bestående af sandwich, cola, chips og et stk. frugt. Så var frokosten sikret og vi steg på toget kl. kvarter over 12. Det var åbenbart et eksprestog, for det stoppede først i Edinburgh.
Vejret var fint. En hel del sol men også noget køligere, end da vi kom til England for en uge siden. Da vi nåede Edinburgh, fik kuldegraderne endnu en tand, så vi sendte en venlig tanke til vores overtøj. Vi havde ikke nogen overnatning bestilt, så for ikke at vade byen tynd med vores bagage på ryggen, valgte vi at gå til turistbureauet, og få dem til at finde os et B&B. Det kostede 4 pund men det sparede os sikkert for en del bøvl. De fandt et B&B, der lå ca. 25-30 minutters gang fra centrum. Vi var lidt dovne, så vi hoppede i en taxi og sparede os selv for en del besvær.
En venlig ung fyr tog imod os og anviste os et familieværelse. Det var, hvad der var tilbage. Det gjorde ikke noget, for så var der ekstra plads og hele 3 senge.
Vi fik hurtigt pakket om og forlod vores B&B, for at finde vejen ned mod Haymarket station. Herfra skulle vi nemlig med bussen næste morgen ? og det var godt lige at kende ruten. Ved stationen lå en stor pub og vi smagte lige en enkelt øl, før vi gik videre ind mod centrum. Jan ville gerne se The Royal Mile og slottet og jeg ville gerne købe DVD?en med årets tattoo.
På pladsen foran slottet kunne vi konstatere, at stilladserne til siddepladserne ved tattooet bliver pillet ned. De var næsten færdig med at fjerne stilladserne. Det må de også have været i gang med i halvanden måned, for tattooet sluttede sidst i august.
Ned ad Royal Mile. Jeg skulle finde tattooets butik, der viste sig at være lukket. Det så heller ikke ud til, at DVD?en var færdig, for den var ikke at se i deres vindue. Det måtte blive til en bestilling over internettet i stedet.
Planen var at gå op i Rose Street og nyde lidt håndpumpet øl og finde noget aftensmad. Vi havde egentlig snakket om at finde en mexicansk restaurant men vi endte med at spise på en pub. De serverede haggish til forret (det var egentlig en hovedret, men de kunne sagtens lave det som en forret også). Det smagte egentlig meget godt. Det blev nærmest serveret som en kage med 3 lag. Nederst haggish, dernæst et lag kartoffelmos og øverst nogle små stykker roe af en slags ? roerne kunne vi nu godt undvære.
Hovedretten blev en steak med friturestegte rejer ovenpå. En lidt sjov sammenblanding men Jan mente, at det var Skotternes forsøg på at lave en steak, som var ?deres egen?.
Vi listede lidt længere ned af Rose Street og nåede ned til den gade, hvor vi boede i 2009. Her fandt vi også den pub, som vi besøgte i 2009. Mærkelig nok havde jeg lige siddet og fortalt Jan om en pub, jeg besøgte for mange år siden i London. Den hed Dirty Dick og var kendt for, at der aldrig blev gjort rent. På gulvet var der sand og på væggene hang små sedler med hilsner fra/til gæsterne. Pubben i London eksisterer ikke mere.
Men sørme om ikke den pub, som vi nåede frem til, også hed Dirty Dick. Det var lidt af et sammentræf. Denne pub var kendetegnet ved, at der på lofter og vægge var masser af små eller større ting. Der var simpelthen fyldt med alt muligt overalt, så der var noget for øjnene at kigge på, mens vi nød vores øl ? den sidste pint i denne omgang. Pubben var fyldt godt op og da vi skulle til at forlade pubben, så det ud, som der dukkede et helt fodboldhold op. Så blev der lidt trang i pubben.
Vi fandt en taxa tilbage til vores B&B, for at begynde pakningen til hjemrejsen i morgen. Det blev også til en lille roomwhisky, inden Jan gik helt omkuld på sengen. Så daffede jeg også i seng. Klokken var også snart 22!
