Grønland - tirsdag den 01. marts 2011
Omkring havnen i Søndre Strømfjord - og nordlys om aftenen!
I lufthavnen tog Poul fra Digital Foto imod os og vi fik tjekket ind uden problemer. Så var der tid til en morgencomplet til en overvild pris på 140 kr. pr. couvert - uden kaffe og the, som kostede omkring 50 kr. pr. kop. Helt vildt.
Flyet afgik med kort forsinkelse og snart så gik det ellers mod nord. Op over Aalborg, kanten af Norge og Stavanger, nord om Island og ind over Grønland. Ca. en time efter afgang, blev der serveret en gang brunch med frikadeller, youghurt og både rugbrød og lun bolle. Vi havde ikke så meget appetit, for vores dyrt indkøbte morgenbuffet i lufthavnen var stadig undervejs i systemet.
Så var der film om John Lennons barndom. Ganske interessant. Alt imens tiden stod helt stille. Vi skulle flyve i 4 timer og 40 minutter men vi fløj med tiden, så uret blev hele tiden stillet tilbage. Så vi startede fra Kastrup Lufthavn kl. 9:10 og vi landede i Kangerlussuaq kl. 9:50 - med 10 minutters forsinkelse.
Vejret var selvfølgelig kold. Men solen stod højt på en skyfri himmel og der var ikke meget vind, så det var en super velkomst til Kangerlussuaq. Især indflyvningen var flot. Vi gik vest om byen og ind langs fjorden.
En lille lufthavn, hvor vi skulle hente vores bagage nede i en kælder og selv bære det op igen. Ingen told, så vi kunne godt have haft en lille flaske god whisky med i kufferten. Men det havde vi ikke!
Vi var et lille sluttet selskab på 13 personer, 2 fra Digital Foto og 1 guide (Torben) fra Profil Rejser. Vi blev stuvet ind i en bybus og kørt ud til Old Camp, hvor vi blev indlogeret på værelse 8.
Old Camp er et vandrehjem få km. fra lufthavnen. Det er en gammel militærbase og det bærer bygningerne (barakkerne) selvfølgelig præg af. Ikke meget luksus, men det havde vi heller ikke ventet. Lokalerne er godt opvarmet. Hele holdet havde fået til huse i en barak, som vi havde for os selv. Så kl. 11 var der informationsmøde i barakkens opholdsstue midt i bygningen. Her var disket op med kaffe og en småkage, mens Torben fra Profil Rejser fortalte om området og de ture, vi havde på programmet. Derefter præsenterede Poul og Morten fra Digital Foto lidt om deres verden og vi fik de første informationer om fotografering på Grønland.
Det er klart, at når man inviterer til sådan en tur, så møder folk op med meget forskellig erfaringsniveau. Jeg tror, at vi alle var lidt spændte på at finde ud af, om vi faldt helt udenfor normen. Det viste sig nu, at der var plads til alle - lige fra dem, der kunne kalde sig novicer udi fotograferingens teori til professionelle fotografer og Morten, der vel nærmest lever af faget. Men allerede nu stod det klart, at det nok skulle blive en god uge med mange spændende mennesker, der havde samme gode hobby, som mig selv.
Kl. 13 var der afgang med et køretøj, der ledte tankerne hen på traktoren på Mandø. En lastbil med en stor kabine påmonteret. Denne lastbil var dog noget mere solidt bygget end traktoren på Mandø. Derudover var den godt opvarmet. I første omgang gik turen væk fra byen og ud mod havnen, der ligger ca. 10 km. længere ude i fjorden. Mens vi kørte af sted, gav Torben fra Profil Rejser en mængde god information og selv om han sad i lastbilens førerhus, så kunne han snildt underholde os via et yderst velfungerende højttaleranlæg.
Vi var godt pakket ind, da vi steg ud til første stop på havnen. Her gjorde vi et stop på et kvarter, for at fotografere fjorden og bjergene omkring havnen. Fjorden var helt tilfrosset og vi kunne godt gå derud. Det tror jeg nu ikke, at nogen havde mod til.
Jeg havde travlt med at fifle rundt med mit kamera og ikke mindst kameratasken. Da jeg købte tasken, tog jeg hurtigt den medfølgende rem af, for den var bare i vejen. Nu manglede jeg den, for det var svært at manøvrere med både taske og kamera med handsker på. Det var ikke klogt at stå med bare fingre, for de ville hurtigt blive forfrosne.
Efter et kvarter og en kort tur rundt i området, var det atter ombord i "bussen". Fandens, jeg frøs mine fødder. Det burde jeg ikke, for jeg havde 2 par strømper på og mine allerbedste vandrestøvler. Vi fortsatte op i bjergene, forbi et lille sommerhusområde og op til en gammel amerikansk bygning, højt beliggende i bjergene og med udsigt til indlandsisen ca. 35 km. væk. Atter et fotostop og atter kolde tæer. Nu fandt jeg dog årsagen til de kolde tæer. Pulversneen lagde sig omkring låsene til snørebåndene og når vi kom ind i bussen smeltede sneen og mine fødder blev kolde (men ikke våde, for støvlerne var tætte). Så nu gjaldt det om at holde sig fra den dybe sne!
Vi kørte tilbage mod havnen og byen. Her kørte vi gennem det meste af byen, for at ende ude ved en hundegård med de slædehunde, som vi skulle sætte i arbejde senere på ugen. Hundegården lå stort set lige over for Old Camp - blot med en landingsbane imellem, så vi kunne ikke bare lige suse hjem til vandrehjemmet. Hundene var vilde og larmede forfærdeligt. Jeg havde tidligere læst, at man ikke skal klappe dem, da det ikke er husdyr, som vi kender vores hunde i Danmark. Det gav Morten ikke udtryk af og han var også henne, for at snakke med hundene.
På vejen tilbage mod vandrehjemmet blev en del af os sat af ved byens købmandsbutik. Her kunne vi proviantere lidt. Det var selvfølgelig spændende at se priserne men de var nu ikke så afskrækkende. F.eks. kostede en øl 15 kr., vin fra omkring 90 kr. og en halv flaske Chivas omkring 300 kr. Jo det er da dyrt men det er jo også luksusvarer. Vi tillod os den luksus at købe en flaske Chivas og lod øllene stå. MEN vi skulle da smage deres lokale øl på et tidspunkt.
Tilbage ved vandrehjemmet og lidt tid foran computeren, for at få tømt billederne fra kameraet. Så var der klar til afgang med bussen til restaurant Roklubben, hvor vi skulle spise hver aften. Vi havde ikke fået med, at der var fuld pension på turen, så det var en glædelig overraskelse, for det kunne hurtigt koste et par hundrede kroner, at spise et måltid.
Aftensmaden bestod af vildtfrikadeller, godt med kartofler og brun sovs - samt mulighed for ekstra salat. Så der manglede bestemt ikke noget. Hvad vi skulle have, ud over vand, var naturligt nok for egen regning og også her kunne man købe den lokale øl - igen til en fair pris.
Da vi havde spist, blev det bekendtgjort, at vi ville køre tilbage kl. 19:30. Så kom dagens mest morsomme optrin. En dame fra et andet selskab (som var med samme bus som os) rejste sig op og ville holde tale. Det gik sådan set kun ud på, at hun lige havde fået serveret sin the (vi andre havde drukket vores kaffe og the). Hun ville gerne have os til at udsætte turen tilbage med et kvarter. Da vi ikke var indstillet på at rykke tidspunktet mere end det kvarter, der allerede var tilbage, blev hun stiktosset og i løbet af få sekunder var vi alle klar til at overfalde fjolset. Men chaufføren brød ind og tilbød at køre os tilbage med det samme og derefter hente hende. Det blev så aftalen og pludselig var vi klar til afgang. Inden vi nåede at få overtøjet på, havde fjolset dog ombestemt sig. Nu ville hun godt med bussen hjem, så den venlige chauffør ikke skulle køre en ekstra gang på grund af hende. Sikke en ballade og hun fik mange gode kommentarer med på vejen - også efter vi havde sat hende af, fyldte hun godt ud i underholdningsfladen :D)
Vi var tilbage ved Old Camp og nu stod der undervisning på programmet. Det var lidt spændende at se, om vi kunne holde os vågen til en omgang grundlæggende fototeori om iso, blænde og åbningstider. Klokken var omkring 8 og dermed midnat hjemme i Fredericia. Det var nu ikke noget problem. Alle lyttede intenst og der var basis for mange gode diskussioner. ?Lektionen? sluttede af med en kort snak om, hvordan man fotograferer nordlys. Heldigt nok, for resten af aftenen skulle vise sig at blive en kæmpeoplevelse på det felt.
Den specielle vejrudsigt for nordlys havde nemlig proklameret forhøjet beredskab omkring nordlys, så vi måtte kæmpe med at holde os vågen, for at få den oplevelse med, hvis det blev muligt. De første var kravlet i seng, da vores nordmand i selskabet sagde, at han kunne begynde at ane nordlys fra toilettets vindue. Alle i tøjet og det blev hurtigt bekræftet. Dem, der var kravlet i seng, fik også hurtigt tøj på igen og vi strømmede ud i alle retninger med kamera og stativ. Nu skulle det nordlys indfanges! Jeg valgte bevidst at gå i en lidt anden retning end alle de andre - blot for at få lidt anderledes billeder end dem.
Jeg ved ikke, hvor lang tid, der gik. Måske en time. Vi var helt opslugt af det helt fantastiske lys. Det bølgede frem og tilbage rundt om os og lige over vores hoveder. Til tider lignede det kæmpe tæpper, der bølgede i vinden. Fantastisk klart og fantastisk smukt. Nøjagtig som jeg havde forestillet mig. Jeg havde investeret i et nyt objektiv (en Sigma 10-20 mm), der skulle være ideel til netop nordlysbilleder. Den kom virkelig til sin ret. Masser af flotte billeder. Til gengæld var det ikke muligt at indfange sceneriet med video. Det kunne kameraet simpelthen ikke indfange.
Efterhånden tonede det ud igen og vi trak indenfor, for at få varmen i fingrene. Alle var helt opstemte og selv om det var langt ud på natten efter vores danske tid, skulle vi alle have fat i computeren, for at se resultatet af vores anstrengelser. Masser af ihhh og åhhh - og nej hvor flot. Alle var tilfredse. Marie nøjedes med at nyde sceneriet og havde slet ikke taget nogle billeder.
Jeg var helt opstemt og måtte bare ud igen. På med alt tøjet og ud med kameraet igen. Men der var ikke så meget tilbage og jeg trak hurtigt ind igen og kravlede i seng.
