Sydamerika - torsdag den 26. januar - lørdag den 25. februar 2012

Prolog

Tilbage

Så står vi foran en af vores helt store rejser. Det har vi vist ikke været i tvivl om, siden vi begyndte planlægningen af en rejse til Sydamerika for ca. 1 år siden. Vi snakkede lidt med Gitte og Hans fra Kolding om at rejse derover og vi kunne godt blive enige om, at vi skulle af sted. Vi var ikke helt enige om, hvor længe vi skulle være af sted, så Marie og jeg valgte at tage af sted sammen. Gitte og Hans støder til senere.

Det første jeg sagde, da talen faldt på Sydamerika var, at jeg bare ville se Iguazu vandfaldet på grænsen mellem Argentina, Paraguay og Brasillien. Det ønske delte jeg ikke lige umiddelbart med de andre men da de fik gaflet sig lidt ind på, hvad det var for et vandfald, blev de også overtalt.

Gitte havde fundet et specielt rejsebureau i Århus. Her kunne vi selv sammensætte en rejse ud fra et stort katalog. Vi kunne afgøre, hvad vi skulle se, i hvilke byer, vi ville bo og hvor længe. Så skulle de nok stykke en rejse sammen til os. Fedt koncept, så det kastede vi os over. Hannibal Rejser hedder de. Marie og jeg var forholdsvis hurtig enige om, at vores del alene skulle foregå i Peru. Gitte og Hans ville nemlig gerne se Chile og Argentina. For lige at tjekke, om de skulle have alt for mange penge hos Hannibal Rejser, prøvede jeg selv at arrangere Peru-turen. Samtidig bad vi dem om at komme med et bud. Jeg kunne spare 1.000 kr. pr. person. Så var vi ikke i tvivl om, at de skulle arrangere turen, for de ved trods alt, hvad de har med at gøre. Det er let at booke f.eks. et hotel hjemmefra, men man kender jo ikke standarden :D)

Alt var forberedt og booket i meget god tid. I det hele taget var vi rigtig godt forberedt på turen og jeg havde brugt en del timer (ja Marie har nok ret i, at vi taler om dage) med at læse om byer og områder i Peru på nettet. Ja til sidst gik det helt op i YouTube og videoer fra bl.a. de togrejser, vi skulle på.

Vaccinationer. Gitte og Hans havde fået en del vaccinationer og især Hans var blevet syg af dem. Marie og jeg kunne klare os med en vaccine mod Gul Feber og så ellers en omgang malariapiller til en halv million (læs 800 kr.). Da vi viste malariapillerne for Gitte og Hans (der ikke var blevet opfordret til at tage sådan nogle), konstaterede Gitte, at det var de selvsamme piller, som de var blevet syge af under en tur til Thailand. Pokker stå i det, at vi skulle betale en rasende masse penge, for at blive syge på turen. Det ville vi ikke, så vi nappede en enkelt pille en uges tid, før vi skulle af sted. Bare lige for at se, hvordan kroppen reagerede. Ingen tegn på sygdom!

Vores rygsække var pakket 4-5 dage før afgang, og så var vi også klar til at komme af sted. Lasse og Vibe var vist lidt spændt på, hvordan det skulle gå, når de skulle være alene i en måneds tid. Vibe havde proklameret, at hun ville flytte ind til kæresten i perioden - for at prøve det af. Ja, så var Lasse jo helt alene. Det afskrækkede ham nu ikke?

Læs mere om turen, ved at klikke på billederne under de enkelte dage nedenfor. God fornøjelse!



torsdag den 26. januar 2012
Fra København til Madrid

 

fredag den 27. januar 2012
Fra Madrid over Lima til Cusco

 

lørdag den 28. januar 2012
Fra Cusco med bus og tog til Aquas Calientes

 

søndag den 29. januar 2012
Besøg på Machu Picchu og retur til Cusco

 

mandag den 30. januar 2012
Cusco Byrundtur

 

tirsdag den 31. januar 2012
Valle Sagrado - Den Hellige Dal

 

onsdag den 1. februar 2012
Med Orient Expressen fra Cusco til Puno

 

torsdag den 2. februar 2012
Øen Amantani på Titicaca søen

 

fredag den 3. februar 2012
Øen Traquille på Titicaca søen

 

lørdag den 4. februar 2012
Fra Puno til Chivay med bus

 

søndag den 5. februar 2012
Colca Canyon og derefter med bus til Arequipa

 

mandag den 6. februar 2012
Bytur i Arequipa

 

tirsdag den 7. februar 2012
Med bus fra Arequipa til Arica i Chile

 

onsdag den 8. februar 2012
Med fly fra Arica til Santiago de Chile

 

torsdag den 9. februar 2012
Santiago Byrundtur

 

fredag den 10. februar 2012
Vina del Mar og Valparaiso

 

lørdag den 11. februar 2012
Vintur til huset Concha y Toro

 

søndag den 12. februar 2012
Med fly fra Santiago til Puerto Varas

 

mandag den 13. februar 2012
Med bus og båd fra Puerto Varas til Peulla

 

tirsdag den 14. februar 2012
Med bus og båd fra Peulla til Bariloche i Argentina

 

onsdag den 15. februar 2012
Med fly fra Bariloche til Buenos Aires

 

torsdag den 16. februar 2012
Buenos Aires Byrundtur

 

fredag den 17. februar 2012
Carlos Gardel dinner og tangoshow

 

lørdag den 18. februar 2012
Med båd fra Buenos Aires til Colonia i Uruguay

 

søndag den 19. februar 2012
Colonia på egen hånd

 

mandag den 20. februar 2012
Med båd og fly fra Colonia til Iguau i Argentina

 

tirsdag den 21. februar 2012
Iguazu fra den argentinske side

 

onsdag den 22. februar 2012
Iguazu fra den brasilianske side

 

torsdag den 23. februar 2012
Med fly fra Iguazu til Buenos Aires

 

fredag den 24. februar 2012
Gittes 50 års fødselsdag i Buenos Aires

 

lørdag den 25. februar 2012
Fra Buenos Aires til Madrid

 

tirsdag den 28. februar 2012
Sidste etape fra Madrid til Danmark