Sydamerika - fredag den 24. februar 2012
Gittes 50 års fødselsdag i Buenos Aires
I dag fyldte Gitte 50 år og det var den direkte årsag til, at vi sad i Sydamerika i øjeblikket.Gitte skulle jo fejres og vi valgte at starte med morgenmad på vores værelse. Med lidt møje og besvær, fik vi bestilt morgenmad med champagne og jordbær. Det sidste kunne de dog ikke levere. Jeg gættede lidt på, at årsagen var, at receptionisten ikke havde sendt bestillingen videre. Alt det andet kunne han jo hurtigt få nogen til at sørge for...
Men Gitte blev overrasket og hun var rørt over dagen mens vi spiste morgenmaden og efterfølgende, da vi nød champagnen (argentinsk, mousserende vin). Alt imens vi fik ordnet verdenssituationen og Marie fiskede hilsner frem, som hun havde fået med hjemmefra. Dem var Gitte meget glad for.
Da vi havde nydt morgenen sammen, gjorde vi os klar til en gåtur. Vi besluttede, at vi ville gå ud mod Boca området, hvor vi skulle spise frokost kl. 13:30. Jeg tjekkede med receptionisten, om de nu havde bestilt bord på den restaurant, hvor vi ønskede at spise. Det bekræftede han - og han lovede at rekonfirmere vores reservation.
Vi listede af og nød det gode vejr med sol og lidt skyer - samt en meget skøn temperatur på midt i 20'erne. Første stop blev en af byens ældste cafeer, som Gitte flere gange havde kigget efter. Da hun fandt den dagen før, var der kø rundt om et hjørne, for at komme ind, så det havde de opgivet. Men i dag var der kun 4 mennesker i køen, da vi kom, så vi kunne godt stikke hovedet ind og få en enkelt kop cappucino. Det var en særlig stemning over så gammel en cafe. Jeg tror Gitte sagde, at den var fra 1820...erne. Vi sugede stemningen til os og sluttede af med at kigge ind bagerst i cafeen, inden vi gik. Her var der nemlig indrettet nogle museumslokaler (gættede vi på det var). Fine gamle sager!
Så fortsatte vi og i starten var der tid til at ose og kigge lidt på varer men efterhånden som tiden gik, måtte vi sætte det lange ben foran, så vi ikke kom for sent til vores frokostreservation. Gitte førte os af sted med Boca området. Hun var den eneste, der ikke vidste, hvad restauranten hed men derfor kunne hun jo godt lede os hen mod et kryds på kortet :D)
Vi nåede frem til gaden stort set til tiden. Området virkede ikke særlig appetitlig og det var svært at forstå, at der skulle ligge en god restaurant her (samme oplevelse, som vi havde dagen før, da vi kom til Osaka-restauranten). Selve facaden på El Obrero vidnede heller ikke om, at her lå et af byens højest priste parillaer.
Vi gik ind. Der var pænt besat overalt og de kunne selvfølgelig ikke finde vores reservation men de fandt et bord bagerst i lokalet til os. Jeg havde nok forventet en lidt bedre plads, når vi skulle fejre Gitte og havde bestilt bord en uge i forvejen. Men sådan blev det.
"Tager de kreditkort?", spurgte Hans. Det havde vi ikke tænkt på. Det gjorde de ikke. Det var et lokalt sted. Men tjeneren var hurtig til at forklare Hans, hvor han kunne finde en pengeautomat og Hans var hurtig tilbage med kontanter, så vi kunne trygt bestille mad.
Vi bestilte alle en mørbradbøf (lomo) og vi blev enige om, at dele 2 salater dertil. Men tjeneren gjorde tegn til, at en skål salat var meget stor, så vi kunne nøjes med en. Kort tid efter kom en stor portion stegte blæksprutter på bordet og vi kiggede undrende. Det havde vi da ikke bestilt. Så vi kaldte på tjeneren igen og bad ham vise på kortet, hvad det var, vi havde bestilt. Han pegede på den ret, som vi troede var salat. Det var det altså ikke, så vi kunne godt gå i gang med at spise blæksprutterne! Marie og jeg kastede os over dem. Det var ikke lige Gitte og Hans' livret.
Så kom bøfferne ind og de var store og flot stegte. Sikke mange rosende ord de fik med på vejen sammen med en rigtig god flaske Malbec rødvin. Det var i sandhed en 50 års fødselsdag værd. De fleste af os bestilte også en dessert og jeg fik en Don Pedro med is og whisky. Jeg kunne dog ikke spise op, for der var brugt lidt rigeligt med sprittet whisky.
Men det var lykkes os at finde et super godt bøfhus. Godt gemt i et område, hvor turisterne ikke bevæger sig hen uden at have en årsag dertil. Det var de lokale, der kom her. Priserne var latterlig billige i forhold til inde i byen. Jeg tror at bøffen kostede omkring 80 kr.
Vi listede derfra igen og Gitte og Hans valgte at tage en taxi tilbage til hotellet, for at slappe lidt af. Marie og jeg fortsatte vores vandring, for at kigge lidt på butikker. Vi gik omkring Boca stadion og op mod den undergrundsbane, der kunne føre os fra Boca til centrum. Klokken var omkring 4, så butikkerne begyndte at lukke op efter deres siesta.
Vi fandt bl.a. lidt chimichurri krydderi. Det havde vi efterhånden fået en del gange som tilbehør til kødet. Jeg havde ellers opfattelsen af, at man marinerede kødet i chimichurri. Men det smagte super som tilbehør...
Vi fandt tilbage til vores hotel og havde tid til at slappe af et par timer, før vi atter skulle på togt med Gitte og Hans. Ved 7-tiden var alle klar igen og vi gik over i gågaderne, for at få foretaget de sidste indkøb. Jeg fik mig et par læderbælter til 160 kr. Gitte fik købt sig en fin taske. Men det blev ikke til skjorter eller en læderjakke, som jeg havde lidt i tankerne. Til gengæld fik jeg pudset mine støvler, så de var værdige til hjemrejsen dagen efter! Pris: 20 pesos (knap 25 kr.)
Så gik vi på jagt efter lidt let aftensmad. Vi endte på en restaurant i gågaden, hvor folk endnu ikke var begyndt at indtage bordene til aftensmaden. Klokken var omkring 20:30. Vi bestilte en god flaske rødvin og en lille pizza - til deling :D) Det så ikke ud til at undre tjeneren. Han serverede og da pizzaen kom, var den passende delt i 4 stykker, som han pænt delte rundt til os alle. Så det havde han prøvet før. Vi spiste vores pizzastykke, drak rødvinen og gik igen. Nu var der kommet en del flere gæster, så aftensmadrushet var sat ind...
Gitte ville gerne have et stykke tiramisu (kage), så vi fandt en cafe, hvor hendes ønske kunne blive opfyldt. Så var det ved at være slut for i dag. Klokken var omkring 22, da vi gik retur til hotellet. Gitte gav udtryk for, at hun havde haft en god dag. Det samme havde vi andre, så alle var glade!
Vi strøg i seng med det samme, for jeg havde en plan om, at stå tidligt op næste morgen, så jeg kunne begynde at omstille mig til dansk tid igen.
