Australien - søndag den 06. januar 2013
Fra Hong Kong til Brisbane
Tiden går hurtigt, når man flyver imod den. Inden vi landede i Hong Kong lufthavn, fik vi serveret morgenmad i flyet. Selve indflyvningen til lufthavnen var lidt kedeligt. Det var blevet lyst men der var en lav sigtbarhed. Det var ikke til at se, om det var skyer, tåge eller slet og ret smog.
Lufthavnen virkede stor men let overskuelig. Helt i kontrast til Frankfurt, som virkede noget rodet. Vi tøffede lidt rundt og kiggede på forretninger. Det blev vi hurtigt trætte af, for priserne var skruet pænt i vejret. Egentlig utrolig, at de kan holde liv i forretningerne, når prisniveauet er så højt – eller er vi bare godt forvænt i Danmark?
Trætheden begyndte at indfinde sig. Vi fandt en restaurant, der serverede vietnamesisk mad og jeg havde lyst til at smage deres suppe. Det smagte fint, men det mindede om en forvokset portion YumYum suppe med et par skiver svinekød ovenpå. Også prisen på 80 kr. var noget svineri ☺
Der var ingen tvivl om, at det er en travl lufthavn i Hong Kong. Store og små fly afgik stort set uafbrudt fra lufthavnen og der var en travl taxien rundt på banerne omkring lufthavnsbygningerne.
Flyet til Brisbane afgik fra gate 2. Flyet var noget mindre end det, der havde fragtet os til Hong Kong men det gjorde ikke noget. Så kunne vi da få en plads ved midtergangen, så vi kunne komme ud uden at skulle genere andre (sovende) passagerer…
Nu begyndte det at knibe, med at holde sig vågen. Det var jo stik imod vores ”soveplan” men vi kunne ikke lade være med, at sove lidt på flyet. Ja, Marie var vist kun vågen, da der blev serveret drinks eller mad ☺, men jeg havde også svært ved at holde mig vågen.
Efter et par film, fandt jeg ud af, at man også kunne spille skak på skærmen. Det var lettere at holde sig vågen på den måde – kun indtil den fordømte skærm slog mig. Så var det ikke sjovt længere.
Det nåede at blive aften, inden vi nåede Brisbane. Det var vel OK, for vi skulle lande omkring kl. 23… Vi frygtede lidt at skulle gennem tolden i Australien. Vi havde hørt, at de er meget strikse med hensyn til, hvad du tager med i bagagen – og vi havde også hørt nogle grumme historier om folk, der næsten blev sat i fængsel, for at have taget et æble med i bagagen. Ja, ja, så vi var slemt nervøse for, om vi havde overset noget i vores bagage.
Vores frygt steg til uanede højder, da vi kom i tankte om, at vi havde fået besked på at medbringe 2 kartoner med kirsebærsovs fra Danmark. Åbenbart en mangelvare i Australien – men var vi nu 2 nådesløse smuglere, der i bedste fald ville blive sendt retur til Danmark med det første fly, rullet i kirsebærsovs og fjer???
Nej, så galt gik det ikke. Det var faktisk forholdsvis kedeligt og næsten, som det plejer. Vi havde markeret, at vi ikke havde noget frugt med, at vi ikke var kriminelle og at vi ikke havde tuberkulose, så de slap os lige igennem toldsystemet.
I afgangshallen blev vi modtaget af Annettes og Jens Eriks ældste datter Julie. Hun var let at kende, da hun lyser godt op med sit lange røde hår og faderens ansigtstræk. Udenfor ankomsthallen cirklede Annette rundt i deres store bil. Parkeringsvagterne var åbenbart mere strikse end toldsystemet indenfor…
Vi kørte de ca. 25 km. fra lufthavnen til familiens hus i bydelen Scarborough i Brisbane. Vejene virkede stille og det gjorde kvarteret omkring huset også.
Vi fik snakket ganske lidt, inden vi alle kravlede i seng ved 1-tiden. Annette skulle op kl. 5 igen, for at køre Julie til svømning. Hun er elitesvømmer på meget højt plan, så træningen skal passes, inden Annette skulle på arbejde…
