Australien - tirsdag den 08. januar 2013

Brisbane City

Tilbage

Vi vågnede og følte os nogenlunde friske, klar til at besøge Brisbane city.

I fjernsynet talte de om varmerekorder i Sydney og der var ekstrem brandfare i flere områder omkring byen, så vi skulle nok være glade for, at vi ”kun” var blevet lovet 35 grader!

Julie havde allerede været til morgensvømning og da vi havde fået en gang morgenmad, gik turen ind mod centrum – og et besøg på Annettes arbejdsplads Pronto Software.

Virksomheden lå helt nede ved floden med fin udsigt til Brisbanes skyline og lokalerne var fine og moderne indrettet. Det var interessant at konstatere, at de arbejdede med mange af de samme tanker, som vi f.eks. gør på Bankdata. Dét, at Pronto ikke sælger et ”program” men et ”system” tankegangen, har vi også arbejdet med i Bankdata. På nogle områder er de længere fremme end Bankdata. Et eksempel er deres visitkort, der var mere smarte og tiltalende end det klassiske kontorlook, vi kører med. Men Pronto er selvfølgelig også mere en salgsvirksomhed…

Efter en kort rundvisning overlod vi arbejdet til Annette og Marie og jeg vendte tilbage til Julie og Sofie, der ventede ved bilen. Vi lod bilen stå og fortsatte op langs floden, for at finde en city cab, som er hurtige både, der sejler op og ned af floden.

Annette nævnte, at der var ca. 500 meter op til et af bådenes stoppesteder men der var nu noget længere. Varmen var rimelig intens, mens vi gik langs floden. Der var ikke mange tegn på den store oversvømmelse, som Brisbane havde oplevet sidste år. Det var jo netop floden, der var gået over sine bredder. På gåturen så vi kun en enkelt bygning, der var totalskadet og endnu ikke sat i stand. Men der stod en flok bygningsarbejdere, så det så ud til, at de skulle i gang.

Ombord på båden, gik det hurtigt ned af floden mod Brisbanes centrum. Undervejs gjorde vi holdt en del steder. Ingen tvivl om, at det er en fin form for offentlig transport, der fungerer hurtigt. Vi sejlede gennem byens centrum med de mange høje bygninger på vores venstre side. Højhusene i Brisbane rejser sig i en klynge, som leder tankerne hen på Manhattan. Annette havde fortalt at højhusene blev brugt til at lave store lasershows, der ledte tankerne hen på Jean-Michel Jarres spektakulære shows.

Vi fortsatte forbi centrum og hurtigt ændrede bybilledet sig til et område med lave bygninger, spredt ud over bakkerne. Brisbane har flere indbyggere end København og byen må ligge på et noget større omåde med de mange 1-2 etagers bygninger.

Vores city cab gjorde stop ved landingsstedet Howthorne. Her blev båden taget ud af drift, så alle passagererne blev bedt om at gå fra borde. En anden båd lå klar til at tage passagererne med videre ned af floden, men vi besluttede at tage en båd retur mod city i stedet.

Den kom efter et lille kvarter og hurtigt gik det retur mod centrum og højhusene. Det var skyfrit men varmen var til at tage ude på floden. Julie og Sofie valgte dog klogelig, at holde sig inde i varmen og overlod det stegende fordæk til os turister ☺

Tilbage i centrum steg vi af båden. Vi var nu i nærheden af Brisbanes hovedstrøg Queen Street. Her blev vi enige med Julie og Sofie om, at splitte os, så de også havde en chance for at se de butikker, som de gerne ville og ikke skulle føle, at de var nødt til at trækkes med os.

De mere etablerede butikker i en indkøbsgade tiltrækker os ikke så meget – med mindre priserne er noget lavere end i Danmark. Det er ikke tilfældet i Australien, så vi nøjedes med t købe en kold shaker med jordbær og melon, mens vi forholdsvis hurtigt sridtede de nærmeste gader af.

Ved 1-tiden (efter ca. halvanden times slentren rundt), mødtes vi med pigerne. Vi tog toget tilbage til Annettes arbejde, hvor vi hentede bilen og kørte op i bjergene bag Brisbane. Ved Mt. Coot-Tha nød vi udsigten ned over Brisbane. Der var en anelse varmedis, men vi kunne sagtens se ud over hele byen.

Annette havde pakket en fornem køletaske med sandwiches og kolde drikkevarer. Så der var plads til en lille frokost, mens vi nød udsigten.

Tilbage mod byen igen. I første omgang forsøgte vi at køre ind til centrum til et område, der hedder South Park. Vi nåede også ind i et parkeringshus men priserne for at parkere, var meget høje, så vi valgte at køre ud igen, for at finde et andet sted at parkere.

Julie er i gang med at tage kørekort, så hun fik sin sag for i storbyens tiltagende myldretrafik. Det klarede hun nu til bravour. I Australien fungerer det sådan, at man skal op til teoriprøve og køreprøve på nogenlunde samme måde, som i Danmark. Men i Australien behøver man ikke at tage deciderede køretimer ved en kørelærer. Her skal man blot have en erfaren chauffør ved siden af sig, når man kører. Efter at have dokumenteret et antal timer i varierende trafik (f.eks. tæt bytrafik og natkørsel), kan man gå til køreprøve og hvis man består, opnår man at få et gråt P-skilt i vinduet. Efter at have kørt med dette, får man et nyt farvet P-skilt. Og derefter er man udlært.

Men tilbage til turen… Vi endte med at køre tilbage til Annettes arbejde, for det var ved at være ved den tid, hvor hun havde fri igen. Vi ventede på hende og sendte pigerne med tog og bus hjem, og vi andre 3 tog derefter tilbage til South Park området.

South Park er det område, der i 1988 husede verdensudstillingen i Brisbane. Efter verdensudstillingen blev South Park ombygget til et stort rekreativt område med masser af restauranter, grønne områder og et kæmpe badeområde, som er frit tilgængeligt for alle. Et fantastisk område til gavn for byens beboere. Jeg tænkte fluks på det område i Fredericia, der skal bygges op. Men det er nok ikke gangbart med et stort badeområde i Fredericia alene fordi der kun vil være badevejr ganske få dage om året.

Vi slentrede lidt rundt og fandt en lille græsplæne tæt på et stort pariserhjul og med udsigt til højhusene på den anden side af floden. Her nød vi et glas køligt champagne, som Annette havde pakket i køletasken om morgenen.

Solen gik ned og det blev forholdsvis hurtigt mørkt, mens vi jagtede en japansk restaurant. Pigerne var fast besluttet på, at vi skulle have sushi – selv om jeg mente, at vi skulle vente med det, til Julie og Sofie var med, for det ville de også gerne have. Sushi er ikke rigtig mad i en stor mands verden ☺ men det smagte fint. Jeg fik lejlighed til at smage en Victoria Bitter, som absolut ikke var ”bitter” i mine øjne. Jens Erik havde nok ret. De drak mest tørstslukkere hernede.

Annette talte med Sofie og Julie over telefonen. De var knap nået hjem endnu, da bussen, som de skulle med fra Brisbane til Scarborough var udeblevet. Pigerne skulle hjem, for at passe hunden, så det var synd for både dem og hunden, at deres tur hjem tog så lang tid.

Annette ville gerne vise os den botaniske have, hvor hun ville fodre et lille egernlignende dyr, der i Australien betragtes som et skadedyr. Vi krydsede floden på en gangbro og fandt ind i den mørke park. Det var ikke let at finde rundt i parken, da det var så mørkt men Annette insisterede på, at vi skulle se og fodre det lille dyr. Da vi var tæt på at opgive, dukkede der en enkelt lille fyr frem og det lykkedes for Annette at fodre den med et stykke kød, som vi havde med fra den japanske restaurant.

Så gik det tilbage over broen mod parkeringshuset, hvor det kostede vandvittige 30 dollars (ca. 180 kr.) at parkere i de ca. 3 timer, vi holdt der. Jeg var bleet usigelig træt på turen tilbage mod bilen og på turen hjem nåede jeg næsten bevidstløse tilstande, hvor hovedet bare faldt ned hele tiden. Det var nok en kombination af tidsforskellen, varmen og en generel dårlig kondition, der var i spil.

Så da vi nåede tilbage til huset i Scarborough, gik der ikke lang tid, før vi alle – og jeg i særdeleshed – var i seng og snorksov.