Det kniber med at sove rigtig godt, når temperaturen er over 20 grader, så det blev en noget urolig nat. Marie havde lovet, at hun kørte Julie til morgensvømning kl. 5. Jeg havde proklameret, at jeg tog med – men det blev lige ændret til et sats på, at få en halv times ekstra søvn, hvilket lykkedes.
Marie serverede kaffe på sengen, mens jeg læste hjemmefra, at Fredericias borgmester nu (endelig) var trådt tilbage. Sikke et cirkus en mand kan arrangere.
Dagens program lød på, at vi skulle ud og sejle. Annette var lidt utryg ved at skulle håndtere båden selv men det gik super med at få den koblet på bilen og Julie kørte fint ned på havnen (200-300 meter væk) og bakkede båden i vandet. Men så manglede vi lige det værktøj, der skulle frigive stålwiren, der holdt båden fast på trailoren. Julie var hjemme for at kigge efter nøglen men den dukkede ikke op. Det gjorde til gengæld havnefogden, der kunne fortælle, at han havde masser af de nøgler. Dem glemte folk nemlig hele tiden, så vi kunne bare lige få en, der passede i størrelse – og den måtte Annette gerne beholde. Hvor heldig kan man være…
Så var båden i vandet og snart var vi på vej over mod Moreton Island, der ligger ca. en times sejlads fra Brisbane området. Annette og pigerne havde ikke prøvet at sætte båden i vandet før, men
Annette var til gengæld vant til at sejle båden. Farvandet var ikke just lettilgængelig at sejle i. Det var ikke som i de danske farvande, hvor bølgerne kommer i nogenlunde faste rytmer. Her væltede bølger rundt i et uforudsigeligt mønster, så Annette måtte hele tiden afpasse farten, så hun ikke landede på toppen af en bølge og bankede ned i en bølgedal bagefter.
Efter ca. en time, var vi ved øen og Annette og pigerne fik lagt fint til ved øens nordlige side, tæt på en bilfærge, der var ved at laste biler ombord direkte fra sandstranden. Bagefter viste Julie os op i nogle høje sandbakker, som man kan surfe ned fra. Vi nøjedes med at løbe ned af dem…
Annette foreslog, at vi sejlede lidt mod syd, for at finde et sted, hvor der var lidt mere ro på vandet. Båden lå lidt urolig i vandkanten. Pigerne hev ankerne op og vi sejlede et kvarters tid og fandt så et godt sted at spise frokost. Inden vi havde set os om, havde Annette banket en lækker menu sammen på medbragt grill. Burgere og pølser blev det til. Det faldt på et tørt sted. Apropos tørt, så serverede Marie samtidig en ordentlig drink med gin og tonic, der næsten kunne slå benene væk under os!
Solen havde været hård ved os, så alle var efterhånden godt røde. Vi pakkede sammen og fik båden ud på dybt vand igen, for at sejle lidt mod nord igen, for at finde et resort, hvor vi kunne købe en velfortjent is.
Det var en supertur til øen og alle nød hvert øjeblik. Men vi måtte tilbage, for der var en times sejlads og båden skulle også gerne hives op, køres hjem og gøres rent, inden det blev mørkt.
Bølgerne var ikke blevet mere venligsindede på vej tilbage mod Scarborough, men Annette styrede med fast hånd båden tilbage i haven, hvor vi hurtigt fik båden på trailoren igen. Jeg var lige ved at tro, at det gik galt, for Annette sejlede lidt skævt frem til trailoren – der var pæn sidevind, så det var ikke så let at ramme perfekt, men vi klarede skærene.
Mens alle havde travlt med at gøre båden ren og pakke bagagen ud, hoppede jeg under en kold bruser, kiggede på en solnedgang og gik en tur med husets hund, der hedder Simba. Så var der basis for lidt aftensmad!