New Zealand - fredag den 25. januar 2013

Fra Rotorua til Lake Taupo (med genbesøg ved Huka Falls)

Tilbage

Det var svært at sove, når solen begyndte at sende stråler ind gennem sprækker i gardinerne. Så vi stod op, fik et morgenbad og morgenmad - og så var vi klar til dagens eventyr. Inden vi forlod den halvtomme campingplads, fik vi tømt og fyldt vand på vognen. Det vand, vi havde i vognen, havde en træls bismag, så vi ville have det skiftet.

Inden vi forlod Rotorua, aflagde vi et stort supermarked Pak'n'Save et besøg. De havde alt bortset fra store bøffer, som vi gerne ville have dem... Mest af alt havde de øl og vi handlede lidt rigeligt ind, for vi ville ikke gå tør for det igen! Da vi pakkede øllene i autocamperens bagagerum, dukkede der hele 3 dåseøl op. Så var vi alligevel ikke gået helt tør...

Torben ville også gerne et smut i Farmers, der viste sig at være en stor tøjbutik. Det var nu også møbler og kosmetik. Der blev slæbt poser ud derfra. Bl.a. kunne Ella ikke modstå at købe nogle bluser fra "Ella J". Vi vidste ikke, at hun også designede tøj ?

Så gik turen ellers mod Taupo. Vi valgte en alternativ rute, for ikke at ligge og køre den samme vej igen og igen. Så turen gik af hovedvej 30 og siden hovedvej 1. Vejene er pænt bakkede og selve ruten er mindst lige så flot, som hvis vi havde taget hovedvej 5, der nok er den korteste.

Vejsystemet er anderledes indrettet i New Zealand end i Danmark. Ud over, at man kører i den modsatte side af vejen og skal dreje venstre om i rundkørslerne, skal man også være meget varsom ved højresving. Her skal man holde godt øje med trafikken fra højre. Et venstresving i et kryds (også lyskryds) er til gengæld smarte. Her kan man nemlig godt få lov at køre, hvis der ikke kommer trafik fra højre. Det får trafikken til at glide lettere. Der er mange sving på vejene og når man kører ind i et sving, står der ofte hvad max. hastigheden skal være, for at komme igennem svinget. Det er vigtigt, at man overholde denne fart... På de bakkede strækninger er der indrettet overhalingsbaner, så bilerne kan overhale os. Vi må jo kun køre 90 km./t., selv på de strækninger, hvor max. hastigheden er 100 km./t. Når vi har en stribe biler bag os, kører Marie/Torben gerne ind i vejkanten og sætter farten lidt ned. Så overhaler bilerne med et par korte dyt som tak. Det er så hyggeligt at få den hilsen ?

Kort efter vi var kørt ind på hovedvej 1, fandt vi en lille rasteplads, hvor vi spiste frokost. Det var en noget ujævn plads, så vi måtte holde noget skævt med autocamperen. Så fortsatte turen mod Huka Falls, som Ella og Torben også lige skulle se. Inden vandfaldet var der et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ned på den nederste del af vandfaldet. Ved selve vandfaldet gik vi en tur. Der stod på skiltene, at turen ville tage en time, men da vi havde gået en halv time, var der ikke noget, der tydede på, at turen begyndte at gå tilbage mod udgangspunktet, så vi valgte at vende om. Det var så en af de ture, hvor det nok tager en time, at komme ud til enden og en time, at komme retur.

Tilbage ved autocamperen, bød Marie på en kop kaffe, mens jeg fik skrevet postkort. Efter et kort stop ved udsigtspunktet ned over Taupo, kørte vi ned og parkerede tæt på Countdown. Her var der en slagter, så vi kunne få noget godt eye filet. Torben ville gerne have et SIM-kort til sin Iphone og meget passende var der en Telecom butik på næste gade. Så vi kunne få ordnet de sidste indkøb samlet.

Så gik turen ellers direkte mod vores lille "hemmelige" P-plads syd for Taupo på Taupo søens østlige bred. Lige ud for flyvepladsen, drejede vi ned mod søen til højre. Her parkerede vi stort set samme sted, som vi havde holdt en uge før. Historien gentog sig. Det blæste lidt, vi fik god mad og drikke, solen gik ned, der blev vindstille, stjernerne dukkede frem. Men det gjorde månen også og vi var tæt på fuldmåne, så det blev ikke så flot en stjernenat, som sidst.

Til gengæld overlod jeg natpisseriet til de andre ?