New Zealand - onsdag den 30. januar 2013

Fra Kawatiri til Greymouth (med besøg på Buller River)

Tilbage

Solen var stået op bag bjergene, da jeg vågnede. Men vi lå i god skygge fra bjergene, så solen nåede ikke ned til os, før vi var færdige med morgenmaden og dampet af.

Vi kørte med retning mod Greymouth ude ved kysten. Her var det planen, at vi ville se, om vi kunne komme med en togtur tværs over sydøen til Christchurch. Så det blev en dag, hvor vi ikke skulle køre så langt, for destinationen var en Top-10 campingplads i Greymouth.

Efter halvanden times kørsel, var der tid til en pause og Marie parkerede autocamperen på en plads ved en actionpark, der pralede af, at have New Zealands længste frithængende bro, Buller Gorge Swingbridge. Det måtte vi prøve af og Torben overtalte os samtidig til at tage på en tur med en jetbåd op og ned af floden Buller. Vi gik ud over den lange svingbro og det var lidt skræmmende at gå ud på en frit svævende bro og se floden bruse mange meter under en. Vi gik en tur rundt i parken. Der var en 15 minutters loop tur, som vi kunne få tiden til at gå med, før vi skulle med jetbåden. Ca. 11:45 var vi klar til tur og vi blev de eneste 4 i båden, så det var jo en luksus. Vi startede stille og rolig men pludselig fik vi gang i butikken og så røg båden med fuld fart ned af floden. De steder, hvor floden faldt ekstra meget, lavede vores bådfører en masse skæg og ballade og hver gang skulle han lige tjekke, om alle havde det godt med hans kunster. Det kunne f.eks. være, at få båden til at dreje rundt om sig selv i høj fart eller slingre ned gennem floden som en skiløber på vej ned af en stejl løjpe. Han var meget pertentlig med, hvornår der kunne tages billeder og video, og hvornår kameraet skulle pakkes væk, så det ikke blev våd.

Efter en god tur ned af floden, vendte vi om og sejlede op imod strømmen igen. Vores bådfører fortalte fint om området og de jordskælv, der har formet området omkring floden. Vi sejlede under hængebroen og fortsatte opstrøms for fuld knald. Svigermor så ud til at more sig kongeligt ?

Vi nåede op til Ariki vandfaldet, som han dog ikke turde forcere. Det kraftige vandfald var måske en meter højt, så han sejlede lidt frem og tilbage i den kraftige strøm. Så gik turen i fuld fart tilbage til udgangspunktet og pludselig var en times sejlads gået. Vi var kun blevet pænt våde en enkelt gang, men der fik vi også, så hatten passede ?

Så var vi jo nået til frokost og Ella og Marie fik tryllet nogle fyldte wraps frem, som vi fortærede i autocamperen. Der var simpelthen for varmt udenfor, for der var ikke en sky på himlen i dag.

Frokosten var på plads og nu var det tid til at køre mod Greymouth. Det tog et pænt stykke af eftermiddagen at køre dertil. Turen gik ned gennem en dal langs med Buller floden. Dele af vejen var med de næsten velkendte S-sving, andre steder gik det næsten lige ud. Kvaliteten af asfalten svingede også meget. Jeg forsøgte at få en lille middagslur bag i bilen men så snart jeg lå på sengen, fandt bilen frem til noget r..elendigt asfalt, så det bumlede og ramlede omkring mig.

Netop som vi kørte ind i Greymouth, dukkede banegården frem. Det var vores første destination. Vi ville gerne med toget til Christchurch i morgen. Prisen var 198 dollars pr. mand men det ville kræve en overnatning i Christchurch, for toget kørte først fra Greymouth efter middag. Det var kun muligt at lave en 1-dags tur fra Christchurch. Så den plan blev opgivet og vi kørte ind til naboen, Countdown, for at handle lidt ind.

Dagens slutdestination var Top-10 campingpladsen i Greymouth og der var travlhed, for der var åbenbart mange, der skulle ind på pladsen samtidig med os. Der var frit valg på pladsen, men vi valgte en standard autocamperplads. Efter at vasketøjet var sat over, blev der tid til en kold øl. Aftensmaden bestod af en 3 små pies til hver og lidt salat. Det smagte ganske udmærket. Da solen var ved at gå ned, gik vi til stranden, for at se solnedgangen. Den var kedelig, for der var ikke en sky på himlen - men det var nu sjælden, at man får solnedgangen at se, i så ren en udgave...

For en gangs skyld var det ikke mig, der tørnede først ind. Torben kravlede til køjs, mens Marie tjekkede mails på telefonen og jeg skrev dagbog... Ella sad bare og sugede indtrykkene til sig - og bearbejde dagens mange indtryk...