New Zealand - lørdag den 02. februar 2013

Queenstown (lokalt marked, vinsmagning, Kiwipark og Skyline Gon dolas)

Tilbage

Det er næsten omsonst at nævne det, men vi vågnede atter op til en dejlig morgen. Campingpladsens toiletter og baderum var fint dekorerede med fotostater fra nogle af de action ting, man kan opleve i Queenstown. Safari i bjergene, skydiving, bungeejump osv. kunne man opleve i hvert rum. Indgangsrummet var udsmykket som en stor bar med en kælder med store vintønder i. Meget fikst. I det hele taget skilte denne campingplads sig ud ved, at have været kreative i udformningen af huse og fællesområder. Vores plads var en af 4, der grænsede op til et lille køkken under et rundt stråtækt hus. Så havde vi køkkenfaciliteterne tæt på men måtte også acceptere, at andre skulle ind over vores plads, for at komme i køkkenet.

Morgenbadningen blev overstået og morgenmaden ligeså. Det var ved at blive fast ritual med yughurt til alle og en kop kaffe. Egentlig var planen i dag, at vi skulle slappe af og gå en lille tur til et lokalt marked - og så måske se lidt på byen. Sådan kom det ikke helt til at gå...

Vi startede med at besøge receptionen, for at høre om vores muligheder på den videre færd. Vi ville gerne på en dagsvandring på Milford Sound. Blandt vandrere er Milford Sound meget kendt og af mange betragtet som verdens flotteste vandretur. Hele turen tager 4 dage og da der kun lukkes et meget lille antal folk ind på ruten hver dag (jeg kan ikke huske om det er 20 eller 40), så er det svært at få plads. Vi kunne se, at der var udsolgt på den fulde 4 dags vandretur frem til april måned 2013. Så det er eftertragtet. Den store begrænsning i antal vandrere hver dag skyldes mulighederne for overnatning på ruten, som i øvrigt også kun kan gås en vej...

Den eneste mulighed, der er for at gå på Milford Sound, ud over de 4 dage, er en 1-dags vandretur på en lille del af ruten. Der er et enkelt selskab, der arrangerer disse ture og i receptionen tjekkede de, om der var plads til os på en tur mandag. Det var der desværre ikke. Vi synes ikke, at vi ville bruge en ekstra dag i Milford, for at komme med tirsdag, så jeg begyndte at slå det ud af hovedet, at komme ud på verdens smukkeste vandresti.

Men vi ville også gerne ud og sejle på Milford Sound, som også er en fjord. Det skulle være en meget flot tur også... Da vi begyndte at regne lidt på det, fandt vi ud af, at planen godt kunne blive, at vi kørte til Milford Sound søndag, når vi havde været på ballontur. Så var vi i Milford mandag morgen, hvor vi kunne tage en sejlads på fjorden. Derefter kunne vi køre tilbage mod byen Te Anau, hvorfra selve 1-dags vandreturen på Milford Sound foregik. Den kunne vi så tage tirsdag. God plan. Receptionsdamen (som vistnok var fransk) var meget behjælpelig og gav gode råd om andre gåture. Hun tjekkede, om vores nye plan kunne føres ud i livet og det kunne den. Jubii, så gik det hele op i en højere enhed ?

Mine nye franske veninde anbefalede os også et andet marked, end det, vi selv havde fundet frem til. Det lå ca. 10 km. fra campingpladsen. Så vi gik tilbage til autocamperen, pakkede sammen og styrede mod lufthavnen i Queenstown, for at se på det lokale marked. Det fandt vi hurtigt frem til. Det var ikke så stort, men der var masser af fine madvarer og forskellige typer af håndværksting. Vi faldt hurtigt over et par ostepiger, der blev lettet for et par gamle oste. Den ene blev så glad for, at vi købte en gammel ost ved hende, så hun kaldte mig tilbage, for at give mig et stort stykke, som jeg kunne gumle på. Der var også frisk brød og japanske delikatesser. Vi fik spist lidt morgenmad, mens vi lyttede til en guitarist, der klarede sig hæderligt. Han fandt desværre først den gode bluesmusik frem, da vi var på vej ud af markedet igen, godt læsset med brød, hjemmelavede pølser, ost og kirsebær.

Tæt på markedet parkerede vi igen, for at kigge lidt på butikker. Torben skulle bl.a. på jagt i en elektronikforretningen, for at se, om han kunne få en oplader til sit kamera. Den, han havde med, virkede ikke. De kunne desværre ikke hjælpe ham, så han måtte satse på vores billeder og video. Jeg mente, at vi nok skulle finde en god pris på den løsning. Samtidig tænkte jeg, at nu steg prisen jo lidt, når han ikke fik liv i sit eget kamera ?

I en stor outdoor butik fandt jeg mine Meindl støvler, som jeg gav 1.700 kr. for. Her kostede de over det dobbelte! Det lokale New World supermarked blev lænset for godt kød og tilbehør til de næste par dage, for det var ikke let at vide, hvilke indkøbsmuligheder, der var i Milford.

Det var blevet godt middag, så vi styrede tilbage mod campingpladsen og en frokost. I New World supermarkedet var vi faldet for fristelsen og havde købt noget, der lignede gode rundstykker. Frokostmenuen blev resolut ændret fra de næsten obligatoriske sandwiches til friskbagte rundstykker med god, gammel ost eller paté. Brødet smagte forbavsende godt og osten ligeså. Det var et gudemåltid. Jeg ved godt, at roqueford ost og rundstykker er almindelig i Danmark, men det er et særsyn hernede, så måltidet blev nydt i fulde drag. Der findes altså andet, end actionoplevelser i Queensland ?

Efter et lille middagshvil, satte vi snuden mod en Kiwipark, som lå i nabolaget. Her kunne vi købe en kombineret billet til parken og til kabelbanen op i bjergene bag vores campingplads. Vi startede med Kiwiparken, som var en lille fredfyldt oase, hvor det var muligt at gå lidt i sine egne tanker. Det var ikke nogen stor attraktion, men vi startede med et lille foredrag om Kiwi fuglen. Kiwifuglen, som er New Zealands nationalfugl, er ved at være meget sjælden. Den kan ikke flyve og den er åbenbart en sky fætter. I 2 huse i parken, kunne vi se fuglen i levende stand. Desværre var der for mørkt i husene, til jeg kunne se dem, så jeg fik aldrig set en levende Kiwi fugl i Kiwi parken â?¹

Vi valgte at vente med kabelbanen op i bjergene, for vejret var skiftet og det var blevet lidt diset over bjergene. Vi håbede, at det ville klare op igen, så vi stilede mod byen. Når det ikke kunne lade sig gøre, at komme på en vintur til aften, pegede Marie ned mod en butik, hvor man kunne smage forskellige vine (og whiskyer). Wine Tasting shop, tor jeg den hed. Marie har prøvet samme koncept i Toscana i efteråret. Det fungerer på den måde, at du får udleveret et chipkort og et smageglas. Finder du en vin, som du gerne vil smage, stikker du chipkortet i en automat tæt på vinen og vælger så, om du vil have en smagsprøve, et halvt eller et helt glas vin. Ganske smart og vældig interessant. Det gav jo god mulighed for at smage forskellige New Zealandske vine. Udvalget af vine bekræftede, at der produceres mest hvidvin i landet. Der var kun en lille del med rødvine og dem kunne man kun få en smagsprøve af. Efter et par smagsprøver på hvidvine og en enkelt rødvin, valgte jeg at prøve et par gamle sherryer og til slut et par whiskyer. Deres whisky er slet ikke så dårlig, så jeg valgte at købe et flasker whisky med hjem, så nu var samlingen oppe på 3 flasker.

Med de mange smagsprøver skulle man tro, at vi var godt beduggede, men det var nu ikke tilfældet, selv om whiskysmagsprøverne var af en pæn størrelse Jeg smagte en 24 års dram. Den kostede mig 14 dollars (ca. 70 kr.).

Mens de andre slentrede op mod gondolerne, der skulle bringe os op i bjergene, skyndte jeg mig at gå tilbage med vores rygsække. Vejret var ikke blevet meget bedre, men det var vores eneste chance, for at få prøvet en tur op. De små gondoler havde plads til 4 mand i hver. Jeg fik lodset de andre 3 i en og snød mig så ind i en alene, for at få de bedste fotomuligheder ?. Turen op var meget stejl og hurtigt steg vi 300-400 meter op i bjergene bag Queenstown bymidte.

Fra toppen var der en fantastisk udsigt ud over området. Det var jo ikke skyfrit men alligevel et hæderligt vejr og den fabelagtige udsigt bliver jo ikke anderledes på grund af vejret. Queenstown ligger i nogle fantastiske omgivelser. Helt klart en af de smukkeste byer, jeg har oplevet.

Fra toppen var det muligt at bungee jumpe flere steder. Man kunne også tage en mindre lift længere op i bjerget og køre i små biler, der mindede lidt om sæbekassebiler, ned af bjerget. Torben havde vist både bungee jump og en tur med bilerne i tankerne, men begge dele var lukket, da vi kom derop, så det blev ved tankerne.. Øv, så havde vi ikke chancen for, at kalde ham en kylling, hvis han fortrød bungee jumpet ?

Efter et kort ophold, tog vi gondolerne ned igen. Aftensmaden kaldte. Det var de gode hjemmelavede pølser, som vi havde købt på markedet, der var på menuen. Det tog næsten en time, før de havde fået nok tid på grillen. De blev sat til livs sammen med gode majskolber. Vi var enige om, at vi burde spise majs hver dag hernede, for de smager vildt godt. Det samme gjorde den australske rødvin, som vi havde købt. Den New Zealandske rødvin var simpelthen for sød til vores smag...

Det blev sent, før vi gik i seng. Det var mørkt men vi var nok så glade for, at der ikke var insekter omkring os, så vi nød at sidde udenfor i skumringen. Vi skulle jo tidligt op næste morgen...