New Zealand - lørdag den 09. februar 2013

Fra Oamaru til Leeston (og surprise besøg hos Anna og Trevor)

Tilbage

Atter en solskinsdag kaldte os ud af sengen ved 8-tiden. Det var helt atypisk, at vi sov så længe, men vi havde ikke travlt, for vi skulle efterhånden bare nå til Christchurch. Torben havde godt nok ringet og bestilt togbilletter, så vi skulle tværs over sydøen på mandag, så vi havde en aftale dér.

Morgenmaden bestod i dag af friskskårne frugter i yughurten og en kop kaffe. Mere havde vi ikke plads til. Marie lagde en masse planer og nu begyndte der at tegne sig en dag, hvor vi gerne skulle nå til Leeston, hvor vi ville prøve at se, om Anna og Trevor var hjemme. Dem ville vi overraske med et besøg. Anna og Trevor er 2 mennesker, som Marie kender via sin veninde Inger i Danmark. Anna og Trevor har begge besøgt os i Erritsø på forskellige tidspunkter og er siden blevet gift og har fået en datter. Det kunne jo være sjovt, at aflægge dem et besøg og se, om vi måtte overnatte hos dem.

Ved godt 10-tiden forlod vi campingpladsen med frisk vandforsyning på tanken. Hvis vi havde held med vores besøg hos Anna og Trevor, ville vi sikre os med aftensmad til os alle, så vi startede med at tømme Oamarus Countdown butik for gode pølser og svinekød, lidt vin og øl og andre fornødenheder, før vi forlod byen.

Turen gik nordpå på hovedvej 1. Vejret holdt sig åbenbart i skindet i dag, for den blå himmel fulgte med os. Efter ca. halvanden times kørsel, drejede Marie væk fra hovedvejen. Hun havde læst om et lille sted (Tin Shed), hvor der blev solgt forskellige ting af New Zealandsk oprindelse. Det skulle bl.a. være et godt sted at handle trøjer og andre ting af uld.

Inden vi fandt shoppinggenet frem, spiste vi vores frokost - resterne af pizzaen fra i går. Der var mange flotte ting i tin skuret men priserne var desværre for høje til, at det kunne betale sig, at handle. Jeg ville gerne have en strikketrøje af merinould men prisen var over 2.000 kr. Det var jeg for nærig, til at betale. Så jeg nøjedes med 2 par gode uldsokker. De var da til at betale for.

Vi fortsatte vores stræk af hovedvej 1 og lod GPS'en guide os direkte til Anna og Trevors hjem sydvest for Christchurch. Ved 16-tiden indfandt vi os og Marie og jeg gik ind, for at se, om der var nogen hjemme - der kunne kende os. Udenfor deres hjem var der ingen navn på postkassen men et lille skilt sagde "unsere heim", så det var nok her - Anna var jo fra Tyskland.

Anna kom os i møde, da vi nærmede os huset, hun kunne godt huske os men Maries navn kunne hun ikke lige huske. Da Marie sagde, at det var Marie fra Danmark, var Anna ikke længere i tvivl. De havde besøg og de var i gang med eftermiddagskaffen. Men vi blev straks budt indenfor og jeg blev sendt ud efter Torben og Ella, der ventede i autocamperen. "Bring them in", proklamerede Anna.

Deres gæster var åbenbart en familie, der var på besøg hos Anna og Trevor for første gang, så vi følte nok lidt, at vi kom ubelejligt. Men det var kun i vores tanker, for det skortede ikke på gæstfriheden. Vi blev straks båset ved bordet og tilbudt kaffe og lagkage. Alt imens vi fik en god snak med Anna og Trevor og deres gæster, et ægtepar, der kom fra England og havde boet i nærheden af Anna og Trevor i et par år. Efter kaffen blev vi vist rundt i haven og sikke en stor have, de havde. Det var ikke en have, proklamerede Torben. Det var en park - og han havde ret. Køkkenhaven svulmede med flotte grøntsager, forhaven var udstyret med mange forskellige træer og buske og hele grunden var omkranset af de 3-4 meter høje hække, som er så normalt i New Zealand. Trevor fortalte, at han ikke selv klipper disse hække. Det køber man et firma til, der kommer med et skrækindjagende monstrum af en maskine.

Deres gæster sagde farvel ved 6-tiden og vi blev enige om, at vi gav aftensmad - vi havde jo handlet ind til det. Så Trevor fandt en gasgrill frem (den var vist ikke i brug hver dag ☺) og vi lavede majs, pølser, kylling og svinekød på grillen. Mens vi grillede, serverede Trevor en hjemmebrygget øl. Det var en øl, der var lavet med Coopers brygblanding. Det er en dåse med forskellige ting, som man strengt taget bare rører sammen i noget vand og koger. Køler af, tilsætter noget gær og voila - så har man snart en hjemmelavet øl. Det smagte fint men mangler nok lidt individuelt touch efter min mening (det arbejdede Trevor lidt på, sagde han).

Inden vi spiste, blev der bedt bordbøn. Heldigvis havde ingen af os nået at kaste os over maden... Snakken gik lystigt om forskellene mellem New Zealand og Danmark. Anna og Trevor var meget nemme at snakke med og Anna var allerede i gang med at lægge planer for de næste dage for os, så det var ikke let at vide, hvornår vi ville "slippe" derfra igen :-)

Efter aftensmaden tog Torben og jeg med Trevor ud, for at flytte nogle vandingsanlæg på hans græsmarker. Deres datter Virginia var en god hjælper for Trevor og vi andre turister kunne se til, mens de flyttede anlæggene.

Vi sluttede dagen af med en kop kaffe og en stor portion is, der ikke var hjemmelavet men dog produceret i nabolaget. Den smagte rigtig godt!

Da det var blevet godt mørkt, sagde vi pænt godnat og gik ud til autocamperen, der var blevet parkeret i kanten af marken bag deres hus. Stjernerne var klare og mælkevejen var ganske tydelig. Imponerende, når der ikke er lyskilder, til at genere.

Inden vi kravlede til køjs, fik Torben og jeg lige en godnatwhisky. Vi havde jo det meste af en liter, vi skulle have drukket, før vi tog hjem! Hårdt arbejde forude :-)