England - søndag den 31. marts 2013
Lasse og Alex tager til England
Selve optakten til turen var ikke den bedste for mit vedkommende. Vi var til en forsinket julefrokost hos Maries bror og det gik lidt galt. Så det var med tømmermænd og kun 2 timers søvn vi stod op og skulle med toget med København. Pyha, det var en lang tur til Kastrup, men det gik.
I lufthavnen fik vi tjekket ind og stilede derefter mod en morgenmadsrestaurant. Desværre havde vi glemt, at Lagkagehuset holdt til i lufthavnen, så vi fik båset os et sted, hvor vi godt kunne se, at standarden var høj. Kaffen blev serveret i små stempelkander og buffet'en var fin med mange gode sager på. Min appetit var ikke super, så de næsten 400 kr., som vi betalte for morgenmaden, var godt nok noget overpriced.
Der var ikke mange passagerer med flyet. Vi var måske 15-20 med flyet, der havde plads til 3-4 gange så mange. Turen til Manchester var stille og rolig og vi landede blidt i Manchester lidt før aftalt tid. Bagagen kom meget hurtigt ind, så vi var ude af lufthavnen i løbet af max. 10 minutter.
Jeg havde bestilt billige togbilletter til Windermere, men de var først til kl. 12 og vi kunne faktisk nå toget omkring kl. 10. Så vi spurgte os for i informationen, om vi kunne få byttet billetterne. Jeg var indstillet på, at vi måtte smide dem væk og købe nye. Det er som regel prisen for at købe Orangebilletter i Danmark. Ikke så let at returnere, er mit indtryk. Men her var det ikke umiddelbart noget problem. Vi kunne bare tage med toget og vi fik endda skrevet en ny togplan ud, så vi kunne se, hvor vi skulle skifte. Turen til Windermere plejer at betyde 3 togskifte men i dag var et par af strækningerne lukket og vi skulle med bus.
Vi steg ombord på toget og kontrolløren øffede lidt over, at vi ikke bare kunne bruge de billetter, som vi havde med. Men vi havde jo udskriften med togplanen fra banegårdsinformationen, så han kunne kun tro på vores historie om, at vi havde fået lov til at bruge dem.
I Preston skiftede vi til bus. Ifølge planen skulle vi vente i næsten en time i Preston men bussen kørte med det samme, så vi nåede ikke at få lidt frokost. Bussen gjorde et stop i Lancaster og fortsatte til Oxenholme, hvor vi var heldige at nå et tog. Vi var nogle af de første, der fik vores bagage fra bussen og da vi nåede til banegården, blev der råbt, at toget til Windermere var ved at køre. Så vi hastede til perronen og kastede os om bord, hvorefter dørene lukkede bag os. Oxenholme stationen er ikke et interessant sted, at skulle vente, så det var super, at vi nåede toget!
Så var vi sammenlagt 2 timer foran vores plan, da vi ankom til Windermere. Vi stilede mod den nærmeste pub, for at få lidt frokost, før vi skulle videre til Keswick med bus. Pubben var lukket! Hvad dælen lignede det. Vi fortsatte ned gennem byen og det viste sig, at der var åbnet et nyt spisested et par huse længere ned af gaden. Med en pub. Tog jeg fejl med husene? Nej, det var jeg sikker på, at jeg ikke gjorde. Vi bestilte fish & chips, en Sneck Lifter pint of beer til mig og en sodavand til Lasse. Uha, det gjorde godt, at få lidt at spise og en øl. Godt for resterne af tømmermændene fra i går ☺
Så havde vi mod på at tage sidste etape af turen. Fik købt en Mega Rider billet (til 24 pund), der giver os fri bustransport i en uge. En dag mere, end vi skulle bruge. Vi fik gaflet os en plads på øverste dæk, forreste sæde, så der var frit udsyn til de mange biler, der var overalt på turen til Keswick.
Der blev ikke mindre med mennesker, da vi nåede Keswick. Men vi havde held til at hoppe af tæt på vores Bed & Breakfast, der gerne ville lukke os ind, selv om vi mødte op et par timer før end beregnet. Vores husvært viste os rundt og til vores værelse, der var blevet helt nyistandsat. Det var en meget fin standard. Noget nær det fineste, vi har oplevet i Keswick!
Vi lavede en lynudpakning og skyndte os ned i hovedgaden, for at se, om vi kunne få et bord på The George Hotel til en omgang Cumberland Sausages. Det var desværre ikke muligt. Alt var optaget. Så vi tog en hurtig byrundtur og endte på den italienske restaurant i en lille sidegade til strøget. Her kunne vi få en plads en halv time senere. Så vi tog en rask gåtur ned til Derventwater søen og tilbage igen. Så passede det næsten med en halv time.
Tjeneren anbragte os i baren, til der var et bord ledigt. Det gik der næsten en halv time mere med, så vi var mere end trætte, da vores mad endelig blev serveret, ca. 5 kvarter efter vi var vendt tilbage til restauranten. Så trætte, at vi næsten ikke kunne spise maden. Det kunne kun gå for langsomt, at få betalt og komme hjem i seng.
