USA - tirsdag den 24. september 2013
Downtown Manhattan og Brooklyn
Vi er vågen inden det bliver lyst. Klokken er omkring 5. Der er tid til dagbog og mens den skrives bliver der så småt liv i lejligheden. Morgenmaden gøres klar. Der er lidt problemer med kaffen, fordi der ikke er en holder til kaffefilteret. Men kaffen smager nu fint. Til gengæld er brødet noget værre futbrød. Det er toastbrød og selv om det kommer en tur i toasteren, skal det ikke være kølet meget af, før det er uendelig kedeligt.
Vi har mod på dagen. Gør os klar til at komme ud i den friske morgen med blå himmel. Hvad mere kan vi ønske os i New York end godt vejr? Vi finder frem til subway'en, som skal bringe os downtown Manhattan. Men først skal vi have købt metrokort, som vi kan bruge den næste uge. Sådan et kort koster 31 dollars. Det er ikke så galt en pris. Automaten er lidt langsom, så der opstår ventetid bag os og en smule irritation, for morgentravlheden har sat ind.
Det oplever vi også, da vi stiger ombord på toget. Her er pænt fyldt op, så det kniber med en siddeplads til os. Toget kører hurtigt gennem de let oplyste tunneller. Der er dukket nogle blå lys op i tunellerne. Lysene minder lidt om dem, som vi har fået til rejsekortet i Danmark. Det er vel ikke nået herover?
Marie beslutter under togturen, at vi skal med færgen til Staten Island. En gratis passagerfærge, der sejler forholdsvis tæt forbi statuen med Frihedsgudinden og ud til Staten Island. Vi finder hurtigt ned til færgelejet på spidsen af Manhattan og venter kort tid på næste færge. Så snart den er lagt fra land, kan vi se Manhattan skyline bag os. Det er et imponerende syn. Nu kan man godt se, hvem på båden, der er turister og hvem, der er lokal. Turisterne har travlt med at fotografere skylinen bagerst på båden.
Vi sejler over til øen og går i land. Ude af ankomsthallen, ender vi på busstationen og går lidt rundt dér indtil vi beslutter, at gå om bord igen og sejle retur. Selve øen har ikke umiddelbart noget af værdi for turister (det er der nok nogen, der vil være uenig med mig i).
Så snart efter er vi på vej tilbage igen og efter ca. 45 min. sejlads, er vi retur på Manhattan. Vores plan er egentlig, at tage til Brooklyn men vi ender alligevel med at gå en smule rundt blandt højhusene, før vi finder den rigtige subway, der kan føre os til Brooklyn. Vi skal lige have styr på subway systemet igen - og det virker til, at der også skal lidt konkret styring på, hvem der bestemmer, hvad vi gør. Marie - træd i karakter som førerhund. Du er jo turguide :D)
På Brooklyn dukker vi atter op blandt højhuse. Alt er jo stort og højt her i New York. Atter er vi lidt rådvilde med, hvor vi skal hen. Planen er egentlig, at vi skal gå tilbage mod Manhattan over Brooklyn Bridge, men vi tøffer lidt rundt på Brooklyn, for at finde vejen op mod broen. Da vi endelig har styr på retningen, er klokken blevet 12 og der er stemning for en frokost. Vi spørger en betjent om vej og han sender os retur mod udgangspunktet - den station, vi ankom til Brooklyn på. Vi finder op af en vej, som betjenten nævnte og snart dukker der spisesteder op. Valget falder på Grand Canyon, hvor tjeneren er ekstrem hurtig i replikken. Jeg forsøger f.eks. at bestille en Bass pale ale. Den er han ikke meget for at servere. Hvad pokker skal jeg da med en engelsk øl, når vi er i USA. Marie og Ruddy får meget mere anerkendelse, for at bestille en Brooklyn pilsner.
Maden kommer hurtigt ind og alle bliver godt mætte. Mens vi har spist, har vi besluttet at ændre planer. Nu lyder det på, at vi vil besøge et nyt øltempel på Brooklyn med navnet Tørst. Der er danske aner i ejergruppen bag baren, der har et hav af flaskeøl og fadøl - heriblandt også danske øl.
Med lidt møje og besvær finder vi frem til subway'en, der kan køre os til området Green Point på Brooklyn. På Manhattan Avenue finder vi frem til baren. Vi bliver noget skuffet, for det er den mest kedelige og udanske indretning, vi kan forestille os. Kold og kedelig. Ingenting på væggende udover træbeklædningen. Ingen lamper fra loftet. Lyset er gemt i vægge og loft. Meget kedeligt! Musikken er skrækkelig fusionsagtig. Ikke til at holde ud.
Men vi skal jo smage en øl, nu vi er her. Der er 21 fadølshaner. Heller ikke her er der nogen stil. Kold og kedelig hænger de 21 haner på en lang række på bagvæggen. Ovenover er der spejle med navne på det øl, der er i hanerne. Den eneste danske øl, der har fundet vej til hanerne er en Limfjordsporter. Den har vi aldrig smagt på fad i Danmark, så den beslutter Ruddy sig hurtigt for. Jeg vil gerne prøve en øl fra en af ejerne bag baren. Også en mørk stout/porter. Marie får en lysere, hvedeølsagtig bryg. Joan springer over, da de ikke serverer kaffe og Lasse sætter sig teenageagtig træt i den mørkeste krog med en cola.
Øllet er bestemt ikke billigt. Typisk 3 størrelser. Knap et hvidvinsglas til 5 dollars, et lille rødvinsglas til 8 dollars og et større glas, som vi ikke ser. Vi holder os til midterstørrelsen. Der er ikke mange gæster. Det kan vi godt forstå, for med den manglende hygge vil vi hellere sidde på en engelsk pub. Det er sgu ikke meget ved, at man serverer verdensklasse øl, hvis det ikke er i hyggelige omgivelser.
Så vi tøffer snart videre. Subway'en ligger lige om hjørnet og snart efter er vi på vej tilbage mod Brooklyn Bridge. Maries plan plan var, at vi skulle gå over Brooklyn Bridge i skumring men det er for tidligt. Klokken er ikke mere end 16, så der er myldretid. Vi finder op på broens midtergang, så vi har kørende trafik på begge sider af os. Turen over broen byder igen på et fantastisk vue over Manhattan skyline. Der er mange, der har fået samme ide om en tur over broen. Her er mange mennesker, der fotograferer. Men også myldretidstrafik med travle cyklister, der ringer med klokkerne, for mange kan ikke finde ud af, at gangbroen er delt mellem gående og cyklister. Fjolser - men de har nok for travlt med at kigge opad og ikke nedad.
Vel over broen ender vi på en stor plads, hvor der sidder en mand ved et trommesæt og banker løs på en trommesolo. Imens render en anden rundt på pladsen og ligger op til, at der skal ske noget meget spændende. Men der sker ikke andet end, at trommesoloen fortsætter, så det gør vi også - inden de kommer og synes, at de skal have penge for det.
Vi vandrer rundt uden nogen planer - og pludselig dukker der en Starbucks Coffee op - og så indgår den i planen. En stor kop kaffe på en tilkæmpet plads ved vinduet, så vi kan slapper lidt af og hvile benene.
Marie har udtænkt en plan. Der er fortsat flot klart vejr, så vi skal op i Empire State Building. Det vækker ikke stor jubel nogen steder. Trætheden har sat sit præg på os. Marie og jeg ved godt, hvad der venter os og det giver god mening, at vi tager turen derop i dag. For i morgen kan det være gråvejr - så er det slet ikke samme oplevelse. Vi finder frem til subway'en og snart efter står vi ved Penn Station, hvor vi kom ind med toget fra Washington dagen før.
Empire State Building er let at se, straks vi når ud på vejen, så det er bare at gå mod den høje, majestætiske bygning. Masser af mennesker på gaden, så vi skal kante os lidt frem og tilbage men vi når hurtigt frem til indgangen. Jeg kan ikke helt forstå, at vi er ved indgangen, for jeg har forventet en megalang kø rundt om bygningen. Men den er god nok og vi myldrer ind. Det er tydligt, at de er vant til mange mennesker. Vi går gennem flere haller med masser af tove, til at lede folk rundt i køer. Men der er ingen folk. Vi går bare lige igennem og møder kun lidt "modstand" undervejs. Inden længe er vi på vej op i de hurtige elevatorer, der når 10 etager hver gang en normal elevator når 1 etage.
Første stop er på 80. etage. Så skal vi skifte til en ny elevator, der kan tage os de sidste 6 etager op. Den udendørs platform er på 86. etage og udsigten er ganske fænomenal. Solen er ved at gå ned og den kaster lange skygger på de mange bygninger på Manhattan. Der er meget klart og en enestående udsigt mange kilometer ud i horisonten. Lasse konstaterer, at det er lige før man kan se jordens krumning herfra. I det hele taget er alle meget imponerede af udsigten. Der er pænt mange mennesker heroppe, så vi vælger en forholdsvis hurtig tur rundt på platformen, får taget en del billeder i skumringen før vi tager videre op til 102. etage.
Her er også en del mennesker og ikke særlig meget plads. Det er tydeligt, at denne udsigtsplatform ikke er lavet (alene) med det formål, at der skal være plads til en masse mennesker. I 4 hjørner er der en stor jernbjælke, der rager op tæt på vinduerne, så der er under en meter til at passere. Solen går ned, mens jeg står og fumler med kameraet. Jeg kan ikke huske at indstille det rigtigt. Joan og Ruddy tager ned, mens vi andre gerne vil se New York i skumringstimen. Vi går lidt rundt et par gange og det bliver hurtigt så mørkt, at vi kan se skyskraberne få lys på. Det bliver mørkt og udsigten er fantastisk. New York i aftenlys er vildt fantastisk. En rigtig wauv-oplevelse.
Vi har garanteret været på 102. etage længe, for på vej ned, kan jeg konstatere, at Joan og Ruddy er utålmodige. Der er tikket flere SMS'er ind, hvor de efterlyser os. De har båset sig på en bar lige ved siden af indgangen til Empire State Building, og det viser sig at være et glimrende spisested, har Ruddy konstateret. Så vi træffer en hurtig beslutning og Lasse får fixet et bord til os i underetagen. Det viser sig, at også her brygger de deres eget øl, så sig ikke, at Amerika kun er Budweiser. Der bestilles store bøffer til de fleste. Kun Joan får bestilt et eller andet, som ikke er værd at skrive hjem om. Øllet smager fortrinligt og vi når at smage 2-3 glas, før vi er færdige med at spise vores bøffer.
Så kalder Harlem igen og vi begiver os ned til subway'en, for at komme hjem. Der er stadig en del mennesker med toget men en ung pige tilbyder gerne sin plads til både Marie og mig. Vi klarer os dog, da det viser sig, at vi er hoppet på et eksprestog, der heldigvis stopper ved vores station på 135. street. Lasse viser, at han mestrer at finde rundt og snart står vi i det lokale supermarked og kigger på ost og yughurt til morgenmaden.
Vel hjemme i lejligheden, er vi ikke helt så døde, som dagen før. Så der er plads til en godnatøl og en whisky, før vi tørner ind. Så sover vi til gengæld også godt, indtil natpissernes klub kalder til møde.
